Optakt: Chelsea FC-Paris St. Germain

Paris St

Germain stod for en gedigen overraskelse, da de slog Chelsea i den første kvartfinale på Parc des Princes med 3-1

Det var ikke alene sejren, men også størrelsen, der var sensationel, og derfor venter der José Mourinho og co

et kæmpearbejde, hvis de skal smide pariserne ud af den turnering, som de vandt i 2012

PSG må dog undvære Zlatan Ibrahimovic, og det er en gevaldig bet

Men når man har spillere som Ezequiel Lavezzi og Edinson Cavani, som må mindst en af dem tage over efter den lange svensker

Det bliver højdramatisk på ”Broen”, som i spænding vil overgå serien af samme navn

Sæt i gang! Hazard er toppen af poppen Chelsea skriger på en rigtig målmager, for hverken Fernando Torres, Demba Ba, André Schürrle og Samuel Eto´o har overbevist Chelsea-fansene om, at det er deres navn, der skal på den indkøbte spillertrøje

Til gengæld har Chelsea en helt uovertruffen midtbane, hvor den lille belgier Eden Hazard er simpel verdensklasse

Han har en ikke videre sympatisk udstråling, og mange husker nok også, at han sparkede en bolddreng i maven i en semifinale mod Swansea i Carling Cup´en

Men han er en fantastisk dribler og kan med sine snævre træk og udsøgte overblik skabe chancer på stribe for ”The Blues”

Den dag han også bliver målfarlig, har vi at gøre med en spiller, som sagtens kan sætte sig på Cristiano Ronaldos trone som Europas bedste

Lavezzi to the rescue Hos PSG var Ezequiel Lavezzi på alle måder dagens mand i foie gras, da de slog Chelsea i sidste uge

Han lavede det første mål og lagde smukt op til det andet på et knivskarpt indlæg, som David Luiz bugserede ind i eget net

Den lille argentiner viste langt mere farlighed end de dyrere indkøb Zlatan Ibrahimovic og Edinson Cavani

Svenskeren spillede en sløj kamp og måtte senere lade sig udskifte med en skade og kommer ikke med i dette opgør

Cavani var næsten skandaløst ringe, og da han endelig fik den gyldne chance, så brændte han på det skammeligste

Hvis PSG skal videre, så må de læne sig op ad deres gode forsvar, og så håbe på en genialitet fra Lavezzis lynhurtige fødder

Vi tipper PSG har et godt udgangspunkt, men Chelsea vil blæse til angreb på Stamford Bridge, hvor de ALDRIG taber med José Mourinho som træner

Vi tipper 3-0 og adieu, Paris

Hold øje med Eden Hazard, Chelsea og Ezequiel Lavezzi, PSG

Kampinfo Kampen spilles tirsdag den 8

april på Stamford Bridge i London kl

20

45

Dommer er Pedro Proenca, Portugal

Chelsea FC-Paris St

Germain vises på 3+

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2505 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring – både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.