Der er lagt op den helt store ”home coming”, når Didier Drogba træder ind på græstæppet på det stadion, hvor han grundlagde sin status som fuldblods topangriber
Efter at have imponeret i en enkelt sæson hos Marseille købte Chelsea Drogba i 2004 for cirka 230 millioner kroner
I løbet af de otte år han var i London, nåede han 341 kampe og scorede 157 mål i den blå Chelsea-trøje
Han var også manden, der satte det sidste straffespark ind, da Chelsea triumferede i netop Champions League i 2012
Nu står han igen overfor træneren, der troede på ham, og om hvem han fik tåre i øjnene, da han fik beskeden om, at Mourinho skulle forlade klubben
Mourinho og Drogba har ved flere lejligheder fortalt, at de er hinandens selvvalgte familie
Men nu må de nok engang lægge de familiære følelser til side, når der skal kæmpes om kvartfinalen i verdens fineste klubturnering
Drama på broen Der venter et af de helt store dramaer på Stamford Bridge
Den første kamp endte uafgjort 1-1 efter en sen tyrkisk scoring
Chelsea var ellers kommet foran på en tidlig scoring af Fernando Torres, men på trods af en længerevarende belejring af den tyrkiske felt fik Mourinhos mandskab aldrig den anden scoring, som unægtelig ville have gjort tingene noget lettere frem mod returkampen på hjemmebane
I stedet fik Roberto Mancini ændret sin opstilling fra en klassisk 4-4-2 til en form for 4-5-1
Izet Hajrovic blev ofret til fordel for Yekta Kurtuluş, mens Felipe Melo blev trukket længere tilbage
Det fik stabiliseret tyrkernes defensiv og gjorde, at de kunne lægge pres på selv
Derfor var det heller ikke ufortjent, at Aurélien Chedjou efter en times tid kunne sætte foden på Wesley Sneijders hjørnespark i og gøre det til resultatet 1-1
Ligner en mester Siden da har Chelsea vundet to og tabt en enkelt
Det var, da de blev slået i weekenden med 1-0 af Aston Villa i en kamp, hvor gemytterne gik højt, og Chelsea fik to mand og Mourinho smidt ud
Men de holder deres forspring i Premier League, og er fortsat det bedste bud på en kommende engelsk mester
Omvendt er Galatasaray havnet i den mærkværdige situation, at de kan ”nøjes” med sølv i den tyrkiske Süperlig og fortsat få den direkte plads i Champions League i næste sæson
På grund af Fenerbahces dom for matchfixing, har de karantæne fra UEFA
Det burde være en gave til Gala, men i perioder har det fået dem til at virke uengagerede
Vi tipper: Chelsea er fortsat favoritter til at gå videre
Det tror vi også, at de gør og tipper 2-1 til Chelsea
Hold øje med: Fernando Torres, Chelsea og Didier Drogba, Galatasaray Kampinfo: Kampen spilles tirsdag d
18
marts på Stamford Bridge i London kl
20:45
Dommer er Felix Brych, Tyskland
Chelsea FC – Galatasaray vises på 3+