Så er det tid til at informere venner og familie om, at tirsdag og onsdag aften fremover ikke er disponibel
Efter at have hungret efter topfodbold siden 25
maj, hvor Borussia Dortmund gjorde, hvad de kunne, men alligevel ikke kunne stille noget op mod et fabelagtigt Bayern München-mandskab, er Champions League tilbage igen
Fra og med tirsdag behøver du ikke længere ty til gamle opgør, hvor du allerede kender resultatet, det er nu, det gælder
Sidste sæson bød på den ene lækkerbisken efter den anden, men til sidst blæste tyskerne alt og alle ud af turneringen, på hver deres måde, men begge med et solidt greb i den offensive tilgang til spillet
Jo, der er noget at leve op til for de 32 hold i turneringen
Men Champions League svigter heller ikke
I stedet forkæles seerne fra første færd
Sidste år mødte Real Madrid og Galatasaray hinanden i kvartfinalen
Det blev til to medrivende opgør, hvor tyrkerne i perioder fik vist, at de sagtens kan true de spanske superstjerner
Det første opgør endte med en suveræn sejr hjemme på Santiago Bernabéu til Real Madrid
Derfor var det heller ikke forventet, at returkampen skulle blive interessant overhovedet
Det hele blev ikke bedre, da Cristiano Ronaldo efter bare syv minutter bragte spanierne foran, men med mål i 57,70,72 minut, stod den 3-1 til tyrkerne, som have fået blod på tanden
Det hele endte, som de fleste nok ved med endnu et mål af Ronaldo, men hold nu fast for en fightervilje det tyrkiske mandskab præsterede
Det må siges at være de færreste, som ville tage kampen op med “Los Blancos”, hvis de var nede med tre mål
Hvor der har været gang i svingdøren hos Real Madrid, har tingene foregået noget mere roligt i den tyrkiske hovedstad
Her har man holdt fast i den stamme fra sidste år, mens man har hentet den blot 18-årige kantspiller Bruma
Det samme kan man ikke sige om Real Madrid
De har skiftet træner, sendt Gonzalo Higuaín til Napoli, Mesut Özil til Arsenal og naturligvis hentet Gareth Bale
Om det er et Real Madrid-mandskab, som er stærkere end sidste år, er for tidligt at spå om
Men det er efterhånden ved at være længe siden, at de spanske giganter har løftet ”Pokalen med de store ører”, og der er ikke nogen tvivl om, at de vil give alt for at få fat på den
Den første kamp i en turnering er altid svær
Det er vigtigt for begge hold at komme godt i gang
Derfor må man også forvente, at det bliver et tæt og intenst opgør i heksekedlen over dem alle
Her vil de tyrkiske fans give Ronaldo og kompagni en varm og larmende velkomst
Vi tipper Det bliver tæt, men vi forventer alligevel, at Real Madrid trækker sig sejrrigt ud af opgøret
Vi tror, de vinder 2-1
Hold øje med Wesley Sneijder, Galatasaray og Cristiano Ronaldo, Real Madrid Kampinfo Kampen spilles tirsdag den 17
september på Türk Telekom Arena i Istanbul kl
20
45
Dommer er Mark Clattenburg, England
Galatasaray- Real Madrid vises på 3 Sport1