Optakt: Malaga CF - Borussia Dortmund

Der var engang en fodboldklub i et ferieparadis, som skulle så frygtelig meget igennem får at blive accepteret som en del af den store fine fodboldflok

End ikke lommesmerter og skæld ud fra Kong Platini kunne slå den lille fodboldklub ud af kurs

Den skulle nok vise, at den var god nok

Sådan kunne historien om Malaga CF lige så godt have startet

Det er et eventyr, som hverken HC Andersen eller Brødrene Grimm kunne have skrevet bedre

Klubben, som ikke engang var kvalificeret til at spille med i Champions League, måtte først eliminere græske Panathinaikos i den sidste kvalifikationsrunde, før de kunne få deres debut i verdens bedste klubturnering

Nu står den så med chancen for at spille sig i semifinalen, vil det være anden gang, at cheftræner Manuel Pellegrini fører et debutanthold så langt

Første gang var i 2005- 06, hvor han var kaptajn for Den Gule Ubåd fra Villareal CF

Ingen tvivl om, at den 59-årige chiliener er en iskold klog taktiker, som ved, hvad det handler om

Det beviste han også ved at ændre taktik mod FC Porto i de to ottendedelsfinaler

Her parkerede han bussen i eget felt og fik i stedet sit hold til at spille klassisk omstillingsbold, men det kunne de altså også

Og noget kunne tyde på, at Pellegrini har tænkt sig at benytte samme taktik denne gang

I hvert fald proklamerede han på pressemødet, at de ville forsøge at minimere Dortmunds styrker

Det er en af de kampe, hvor man, som tilskuer næsten er helt ked af, at et af holdene skal ryge ud

For modstanderne fra Dortmund har, ligesom Malaga, forkælet Europas fodboldfans med deres offensive spil

Siden Jürgen Klopp kom til klubben i 2008, har han forvandlet knægtene til elegante krigere, og når én af drengene ”flytter hjemmefra”, har Klopp en ny klar i kulissen, ligesom han også er klar til at tage imod dem igen, hvis de af en eller anden grund ikke lykkes på fremmed græs

Truppen har en gennemsnitsalder på bare 24 år, og selvom der er et par rutinerede herrer på holdkortet, så er det de unge, som kører det på banen

Det er svært ikke, at synes om den sympatiske Klopp med de karismatiske ansigtsudtryk

Hvad end ens hjerte brænder for den ene eller anden klub, må man kippe med klaphatten og trække på smilebåndet over, hvad de præsterer i Dortmund

At det er et supermandskab, som Klopp har lavet, var også helt tydeligt, da den tyske landstræner Joachim Löw skulle vælge, hvem han ville have med på det tyske landshold

Her havde han fem Dortmundspillere med fra start

Der er lagt i kakkelovnen til en af årets helt store fodboldoplevelser i de to kvartfinaler

Det er to mandskaber, som kan spille frit, og som begge har indfriet forventningerne til dem i denne sæson

Til det første opgør har Pellegrini næsten fuldt hold til rådighed

Den eneste han må se bort fra, er Eliseu, som er ude med problemer med knæet

Helt så heldig er Jürgen Klopp ikke

Marcel Schmelzer er tvivlsom efter, at han brækkede næsen i weekendens opgør mod Stuttgart, det samme er Sebastian Kehl, som godt nok sad på bænken i weekenden, men har været ude i et par uger med problemer med ribbenene

Og helt sikkert er det, at forsvarsklippen Mats Hummels er ude med en ankelskade, ligesom Jakub Błaszczykowski heller ikke når at blive klar

Vi tipper Dortmund er favorit, og vi tror da også, at det er dem, som går videre til semifinalen

De har bare flere strenge at spille på

Men i dette opgør tipper vi 2-2

Hold øje med Robert Lewandowski, Borussia Dortmund og Isco, Malaga CF

Kampinfo Kampen spilles onsdag den 4

april på La Rosaleda i Malaga kl

20

45

Dommer er Jonas Eriksson, Sverige

Malaga CF-Borissia Dortmund vises på TV3 Sport 1