Optakt: Manchester United-Real Madrid

José Mourinho sagde, at den omvendte kamp var et opgør, som hele verden ventede på

Hvis det er sandt, så sidder de selvsamme folk parate til denne kamp også, for kampen på Santiago Bernabéu var den måske bedste kamp, der er spillet i 2013

Et uhørt højt tempo, masser af chancer og finurlige detaljer gav de 22 spillere på grønsværen os alle sammen, og vi vil meget gerne have et dacapo, der kan mærkes

Umiddelbart står Manchester United bedst i det indbyrdes opgør, da de fik 1-1 ude på Danny Welbecks hovedstødsscoring, mens Cristiano Ronaldo udlignede på et endnu bedre mål med pandebrasken

Men sådan som de to hold spiller lige nu, så kommer det ikke til at betyde så meget, at United har scoret ude

For Real er i storform lige nu, og det er vanskeligt at forestille sig, at de IKKE scorer

I weekenden gik det for anden gang på fem dage ud over FC Barcelona, som er ved at udvikle et lille Real-kompleks

I den hjemlige hule tog man føringen efter et godt opspil i venstre side, hvor bolden kom flyvende ind til Karim Benzema, som stod helt rigtigt og kunne bredside bolden ind i et tomt mål

Lionel Messi fik dog udlignet med sit 18

El Clásico-mål, hvilket er en tangering af legenden Alfredo Di Stefanos rekord

Det blev dog Real, som trak sig sejrrigt ud af opgøret, da Sergio Ramos flot headede et hjørnespark i nettet få minutter før tid

Manchester United fik bugseret Norwich af vejen med de sikre cifre 4-0

Man skulle dog hen til et kvarter før tid, inden de afgørende scoringer faldt

Japanske Shinji Kagawa blev den første asiat til at lave tre mål i træk, da han scorede i både første og anden halvleg, hvor af et par af målene nærmest var overlegne

Indkøbet fra Borussia Dortmund har haft en vanskelig sæson, hvor han på ingen måde har overbevist om sin klasse, men det kan være, at de tre mål mod Norwich får sparket gang i ham

Han kan blive en meget vigtig joker for United, nu hvor målmaskinen Robin van Persie har taget sig en lille time out

Man kan ikke andet end blive glad i låget, hvis de to hold kommer til at spille som i det første opgør

Interessant bliver det i øvrigt at se, hvordan Cristiano Ronaldo vil reagere på at være tilbage på den bane, hvor han spenderede seks sæsoner, inden han i 2009 smuttede til Real Madrid for 750 millioner kroner

Vi tipper Hold nu op, det bliver tæt

Begge hold vil score, og det kan godt i sidste ende blive udebanemålene, der afgør det hele

Vi tipper 3-3 og Real videre i turneringen

Hold øje med Shinji Kagawa, Manchester United og Cristiano Ronaldo, Real Madrid

Kampinfo Kampen spilles tirsdag den 5

marts på Old Trafford i Manchester kl

20

45

Dommer er Cüneyt Cakir, Tyrkiet

Manchester United-Real Madrid vises på 3+

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2506 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.