Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 13 mar, 2018

Returkamp i Champions League: Sevilla på svær opgave i Manchester

Læs vores optakt til Champions League-kampen mellem Manchester United og Sevilla, find odds, og se kampen på nettet via online live streaming.

Manchester United er klare favoritter imod Sevilla

Det er afgørelsens time i Champions League, hvor Manchester United tager imod Sevilla tirsdag aften. De to mandskaber spillede for et par uger siden på Ramon Sanchez-Pizjuan i Sevilla, og kampen endte 0-0, hvor det er helt åbent i returkampen på Old Trafford.

Manchester United spillede særdeles defensivt i den første kamp, men ventes at have en noget anden tilgang til returkampen.

Der er dog ingen tvivl om, at United er klare favoritter til at gå videre imod et Sevilla-hold, som er ikke er alt for godt kørende i øjeblikket.

Sevilla fyrede tidligere på sæsonen Eduardo Berizzo, og valgte i stedet at ansætte den tidligere AC Milan-manager Vincenzo Montella.

Det har ikke set godt ud under italieneren, og samtidigt har Sevilla det meget svært, når de ikke spiller foran hjemme deres egne fans i Sevilla.

United har vist styrken i Premier League

Manchester United og Jose Mourinho har fået meget kritik, og særligt på grund af deres spillestil. Man kan dog ikke kritisere resultaterne, som har været tilfredsstillende i denne sæson.

United ligger solidt på andenpladsen med over to point pr. kamp i gennemsnit, og de er bare blevet overskygget af et skræmmende Manchester City-hold.

De har haft en særdeles hård uge som optakt til kampen imod Sevilla, hvor de har mødt Chelsea, Crystal Palace og Liverpool i Premier League.

De kom bagud 0-1 imod Chelsea, men vendte kampen flot. Lingards mål til 2-1 i det 75. minut blev kampens sidste.

Ugen efter var de i store problemer imod Crystal Palace, hvor de var nede 0-2, men utroligt nok vendte kampen til 3-2. Nemanja Matic scorede flot til 3-2 med få sekunder igen.

I weekenden mødte de så Liverpool på hjemmebane, og leverede endnu en flot præstation. United vandt fortjent 2-1, og ligner fortsat det bedste bud på en andenplads i årets Premier League.

Sevilla er svingende under Montella

Det har set skidt ud for Sevilla i denne sæson, og ansættelsen af Vincenzo Montella har ikke gjort det bedre. De har fået flere grimme nederlag, og har hele tre gange lukket fem mål ind.

Forsvaret virker vaklende, og det er altså problematisk, når man møder Manchester United på Old Trafford.

Sevilla skal på tavlen i aften, og derfor vil de nok ikke gå defensivt til værks. De må undvære flere vigtige spillere, herunder rutinerede Jesus Navas.

Manchester United må undvære Paul Pogba og Ander Herrera, men kan ellers stille stærkt op.

Odds på Manchester United – Sevilla

Manchester United er som bekendt klare favoritter, og det kan man også se på oddset. Du får disse odds hos bet365:

Odds er fra 13/03 – 13.30

  • Manchester United: 1.57
  • Uafgjort: 4.20
  • Sevilla: 6.50

Live stream Manchester United – Sevilla: Se kampen på nettet

Du kan live streame aftenens Champions League-kamp mellem Manchester United og Sevilla direkte på nettet. Du skal blot oprette en profil hos Viaplay, hvilket du kan gøre her.

Hvornår spilles Manchester United – Sevilla?

Manchester United – Sevilla spilles tirsdag den 13. marts kl. 20.45 på Old Trafford.

Foto: Pixabay

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.