Ronaldo lægger låg på Bale-ballade

Ved festlighederne i anledning af uddelingen af Ballon d’Or gjorde Cristiano Ronaldo et stort nummer ud af at skyde rygterne om et uvenskab mellem ham og Gareth Bale ned

Hele redeligheden begyndte, da CR7 blev tosset, fordi Gareth Bale tog en halvdårlig afslutning i stedet for at aflevere bolden til ham imod Espanyol

Efterfølgende fik waliseren også fansenes utilfredshed at føle, da han blev buhet fra banen

Historien om en ulmende konflikt imellem de to superstjerner er da også, hvad der har fyldt de internationale sportsmedier den seneste uge

Men ifølge Ronaldo er alt fryd og gammen, og de to er kommet videre

– Real Madrids fans er meget intense

De giver udtryk for deres holdning, men de er godt klar over, at Gaz (Gareth Bale red

) er en vigtig spiller på holdet

Hvad, der skete i søndags, er i fortiden

Nogen gange laver jeg også fejl, det er en del af spillet, forklarer Ronaldo ifølge goal

com og afviser i samme moment rygterne om, at Bale skulle være på vej væk

– Han er en god spiller, der er meget vigtig for Real Madrid

Vi får brug for ham i år, lyder det fra manden, der for anden gang i træk blev kåret som verdens bedste fodboldspiller