Champions League-kvalifikation: Optakt og live stream til FC Midtjylland – Young Boys

mch arena fc midtjylland

I vores optakt til FC Midtjylland – Young Boys kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, live streaming, TV og meget andet.

FC Midtjylland skal i Champions League

Der venter FC Midtjylland en af de vigtigste kampe i mange år, når de onsdag aften møder Young Boys fra Bern i Champions League-kvalifikationens tredje runde.

En sejr vil sende Ulvene til den afgørende playoff-runde, hvor de i givet fald skal møde tjekkiske Slavia Prag.

Skulle de tabe kampen imod Young Boys, så venter der en playoff-kamp i Europa League-kvalifikationen, hvor de vil være seedet, hvis det skulle ske.

FC Midtjylland er i gang med at udfordre FC København på den danske fodboldscene, men de mangler stadig at sparke døren ind i Europa.

De var med i gruppespillet i 2015/2016-sæsonen, men har siden leveret en masse skuffende resultater, så nu skal det være.

Med undtagelse af playoff-runden i Champions League, så spilles alle de andre kvalifikationskampe kun over et enkelt opgør, hvilket åbner op for overaskelser.

FC Midtjylland kan således ikke være direkte glade for at trække de tredobbelte schweiziske mestre fra Young Boys, men omvendt så fik de hjemmebanefordelen.

Underlaget på MCH Arena kan blive afgørende

Der vil ikke være tilskuere på MCH Arena, så det er ikke fordi, Young Boys-spillerne kommer under pres fra omgivelserne.

Det kan dog vise, at underlaget på FC Midtjyllands hjemmebane får en stor betydning.

Schweizerne spiller på plastikgræs hjemme på Wankdorfstadion, og de havde i den seneste sæson en meget bemærkelsesværdig statistik.

De 20 ligakampe på plastikgræs endte med 56 point (2,8/kamp), mens de 16 kampe på naturgræs endte med sølle 20 point (1,25/kamp).

Det er selvfølgelig ikke kun underlaget, da størstedelen af kampene blev spillet med tilskuere, men det er alligevel tydeligt, at det kommer til at spille en rolle.

Frank Onyeka trænede med holdet

FC Midtjyllands vigtige midtbanedynamo, Frank Onyeka, var ikke med i fredagens kamp imod SønderjyskE, som FCM i øvrigt tabte 0-2 efter en dårlig præstation.

Onyekas fravær skyldtes et dødsfald i den nærmeste familie, og grundet de stramme restriktioner, så har han ikke haft mulighed rejse tilbage til Nigeria.

Han var dog med, da holdet trænede let tirsdag aften på MCH Arena, hvilket Ekstra Bladet-journalist Klaus Egelund også har taget et billede af.

Man må håbe, at han mentalt er klar til at spille, for han har enorm betydning for FCM-holdet, og hvis de skal i Champions League, så skal han være på banen.

Status på Young Boys

Efter mange år med Basel som det klart stærkeste, schweiziske hold, så har Young Boys nu vundet tre mesterskaber på stribe samtidigt med, at de har været kontinuerligt i europæiske gruppespil.

Man kan sammenligne det med dansk fodbold, hvor FC Midtjylland er i gang med at overhale FC København som Danmarks stærkeste hold, men de har til gengæld ikke bevist ret meget i europæisk fodbold.

Den schweiziske liga er endnu ikke startet, men Young Boys var – ligesom FCM – også med i den anden kvalifikationsrunde til Champions League.

Her havde de faktisk store problemer med at besejre Klaksvik hjemme på Stade de Suisse Wankdorf, hvilket fortæller noget om, at holdet måske ikke er i topform på nuværende tidspunkt.

Gæsterne har holdt sammen på mange af de offensive profiler, men til gengæld har de skiftet mere ud i forsvaret henover pausen.

Det kan givetvis give FCM en mindre fordel, at deres hold er mere sammenspillet.

FC Midtjylland – Young Boys: Skader og karantæner

FC Midtjylland får den stærke højre back Joel Andersson tilbage fra en mindre skade, og man må formode, at han går ind i startopstillingen, og erstatter Dion Cools.

De danske mestre har alle mand klar til kampen, og truppen er på nuværende tidspunkt så bred, at Ronnie Schwartz slet ikke er med til onsdagens kamp.

Reservestopper Rasmus Nicolaisen er dog ude.

Young Boys må undvære Esteban Petignat og Sandro Lauper.

FC Midtjylland – Young Boys: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til FC Midtjylland – Young Boys:

FC Midtjylland

Jesper Hansen

Joel Andersson – Alexander Scholz – Erik Sviatchenko – Paulinho

Frank Onyeka – Jens-Lys Cajuste

Anders Dreyer – Evander – Awer Mabil

Sory Kaba

Young Boys

David von Ballmoos

Silvan Hefti – Jordan Lefort – Mohamed Camara – Ulisses Garcia

Marvin Spielmann – Michel Aebischer – Vincent Sierro – Miralem Sulejmani

Jean-Pierre Nsame – Nicolas Moumi Ngamaleu

Se FC Midtjylland – Young Boys: Online live streaming og TV

Kampen mellem FC Midtjylland og Young Boys kan live streames online og ses i TV.

Vil du se fodbold på mobil, tablet eller computer, så kan du live streame FCM – YB hos Viaplay.

Er du mere til at se fodbold i TV, så kan du se kampen på TV3+.

FC Midtjylland – Young Boys: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles FC Midtjylland – Young Boys?

FC Midtjylland – Young Boys spilles onsdag den 16. september kl. 20.30.

Hvor spilles FC Midtjylland – Young Boys?

FC Midtjylland – Young Boys spilles MCH Arena i Herning.

Hvilken TV-kanal sender FC Midtjylland – Young Boys?

FC Midtjylland – Young Boys sendes på TV3+.

Hvor kan man live streame FC Midtjylland – Young Boys?

FC Midtjylland – Young Boys kan live streames hos Viaplay.

Er det gratis at live streame FC Midtjylland – Young Boys?

Nej, det er ikke gratis at live streame FC Midtjylland – Young Boys.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2506 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.