Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 3 nov, 2020

Champions League: Optakt, TV og Streaming til Istanbul Basaksehir – Manchester United

basaksehir stadion i istanbul

I vores optakt til Champions League-kampen Istanbul Basaksehir – Manchester United kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, live streaming, TV og meget andet.

Manchester United har overbevist i Champions League

Det er meget svært at blive klog på Ole Gunnar Solskjærs Manchester United-hold. Den norske træner har stået i spidsen for holdet i 100 kampe, hvoraf omtrent halvdelen er vundet.

Der har været et klart mønster i præstationerne og resultaterne. Når Manchester United møder på papiret svære modstandere, som gerne vil tage initiativet i kampen, så spiller The Red Devils overraskende flot.

Omvendt, så har de meget svært ved at møde hold, som trækker sig langt tilbage på banen for at leve af kontrastød.

I løbet af den relativt korte sæson, så har Manchester United allerede tabt hele 6-1 til Tottenham og 3-1 til Crystal Palace som de store lavpunkter.

Omvendt har Manchester United også besejret PSG med 2-1 på udebane og vundet hele 5-0 imod Red Bull Leipzig.

Det betyder også, at Manchester United fører Champions League-gruppen overbevisende efter de første to runder.

Hvis de også besejrer de tyrkiske mestre fra Istanbul Basaksehir onsdag aften, så har de allerede det ene ben i 1/8-finalen.

Det er selvfølgelig altid en stor fordel at komme godt fra start i Champions League, men det betyder om muligt endnu mere i denne sæson, hvor kampprogrammet er utroligt komprimeret.

Der spilles Champions League-fodbold hver uge i øjeblikket, og på den lange bane får spillerne brug for nogle pauser.

Disse pauser er væsentlig nemmere for Solskjær at give, når man ikke er tvunget til at vinde kampene.

Istanbul Basaksehir imponerer ikke

Situationen er lidt en anden hos de tyrkiske mestre fra Istanbul Basaksehir. Deres resultater i den tyrkiske Süper Lig aftvinger respekt, men deres præstationer i europæisk fodbold har været svage.

Vi så dem blandt andet i aktion i Parken for godt fem måneder siden, hvor de tabte klart til FC København, og de er vel blandt relativt få hold, som FCK har besejret i 2020.

I den nye sæson er de heller ikke kommet ret godt fra start. Efter de første syv kampe i den tyrkiske liga har Basaksehir hentet 10 point, hvilket lige akkurat rækker til en syvendeplads.

I forhold til det hold, som FCK sendte ud i slutningen af den seneste sæson, så har tyrkerne skillet sig af med Eljero Elia, Gökhan Inler, Robinho og Milos Jojic.

Det er nogle store navne, men de spillede ikke ret fast for Istanbul Basaksehir, og derfor er det heller ikke store tab.

Omvendt har de heller ikke hentet nogle nye profiler til holdet. Den tidligere Manchester United-spiller Rafael forventes dog at starte inde på højre back. Han kom til klubben fra Lyon på en fri transfer.

Istanbul Basaksehir – Manchester United: Skader og karantæner

Istanbul Basaksehir må undvære Nacer Chadli, mens Azubuike Okechukwu er tvivlsom.

Hos Manchester United forventes der flere rotationer. Edinson Cavani er langt fra topformen, men kan alligevel få spilletid.

Der er fortsat problemer i det centrale forsvar, hvor Eric Bailly og Phil Jones er ude. Alex Telles er tvivlsom.

Istanbul Basaksehir – Manchester United: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til kampen:

Istanbul Basaksehir

Mert Günok

Rafael – Martin Skrtel – Alexandru Epureanu – Boli Bolingoli Mbombo

Berkay Özcan – Mehmet Topal – Irfan Kahveci

Edin Visca – Enzo Crivelli – Deniz Türüc

Manchester United

Dean Henderson

Aaron Wan-Bissaka – Axel Tuanzebe – Victor Lindelöf – Luke Shaw

Paul Pogba – Donny van de Beek – Nemanja Matic

Mason Greenwood – Edinson Cavani – Anthony Martial

Se Istanbul Basaksehir – Manchester United: Online live streaming & TV

Du kan selvfølgelig se Champions League-fodbold med både online live streaming og i TV.

Vil du helst se Istanbul Basaksehir – Manchester United i TV, så skal du slå ind på TV3+.

Er du mere til at live streame fodbold online, så kan du se alle Champions League-kampe på Viaplay.

Se Istanbul Basaksehir – Manchester United: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles Istanbul Basaksehir – Manchester United?

Istanbul Basaksehir – Manchester United spilles onsdag den 4. november kl. 18.55.

Hvor spilles Istanbul Basaksehir – Manchester United?

Istanbul Basaksehir – Manchester United spilles på Başakşehir Fatih Terim Stadyumu i Istanbul.

Hvilken dansk TV-kanal sender Istanbul Basaksehir – Manchester United?

Istanbul Basaksehir – Manchester United sendes på TV3+.

Hvor kan man live streame Istanbul Basaksehir – Manchester United?

Istanbul Basaksehir – Manchester United kan live streames på Viaplay.

Er det gratis at live streame Istanbul Basaksehir – Manchester United?

Nej, det er ikke gratis at live streame Istanbul Basaksehir – Manchester United.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.