Efter første opgør i Donetsk havde Dortmund det længste strå til dagens returopgør mod Shakhtar
Den første kamp endte 2-2, men da udebanemål tæller mere ved mållighed, var vægten på Shakhtars skuldre fra start
Kampen startede ud på Dortmunds præmisser
Bolden bevægede sig næsten udelukkende på tyske fødder de første minutter af kampen
Dortmund var afventende, men de får alligevel arbejdet en masse bolde op på Shakhtars banehalvdel
Efter godt ni minutter fik Dortmund rigtigt fat i kampen og presset mod Shakhtar blev mere intenst
Lewandowski var som en hvirvelvind, der farede rundt og skabte ravage på den østvendte banehalvdel
Det blev til flere mindre muligheder, inden hvirvelvinden fik kæmpet sig til en stor mulighed
Kun en fodparade fra målmanden Andriy Pyatov holdte Shakhtar inde i kampen
Det trak op til storm over Signal Iduna Park og Shakthar spillerne kunne uden tvivl mærke modvinden
Presset lå på Shakhtars skuldre, og Oleksandr Kucher kom for sent i det 14
minut og indkasserede kampens første gule kort
Vindstyrken vekslede det næste kvarter frem og tilbage
Shakhtar fik spillet sig en smule ind i kampen med et par gode muligheder og farlige indlæg
Men i det 29
minut trak det igen op til orkan, da hvirvelvinden Lewandowski var i spil
Denne gang kom han fri på højrekanten og tænkte uselvisk, men missede afleveringen til Reus foran mål
Tyskerne kæmpede videre og fik tildelt endnu et hjørnespark; det femte af slagsen i kampen
Felipe Santana steg til vejrs og placerede ildkuglen af et hovedstød tæt ved stolpen uden chance for målmanden
1-0 til Dortmund
Efterfølgende skulle man tro, at det var spil til et mål
Shakhtar var slet ikke i nærheden af bolden
Dortmund spillede bolden rundt med stor præcision og visdom
Bolden var kun på Dortmunds halvdel, når de spillede den tilbage for at bygge op igen
Den tyske orkan havde ikke stoppet sit togt mod Shakhtar
Lewandoski lagde en aflevering ind mellem forsvarsspillerne hos Shakhtar og akrobaten Götze kom springende
Med utrolig balance bragte Götze farten i bolden til at sende den ind i netmaskerne til 2-0 efter 37 minutter
Første halvleg sluttede med Shakhtars største chance
Adriano sendte en farlig afslutning mod mål, men Weidenfeller skubbede bolden over målrammen
Adriano var fra anden halvlegs start igen på spil med en farlig afslutning
En god mulighed, men bolden blev sparket lige forbi stolpen
I det 59
minut gjorde Blaszczykowski det onde ved Shakhtar, da han nærmest løb bolden over målstregen, efter Shakhtars målmand ikke kan holde bolden fra et langskud
Det tyske stormvejr havde sat sit præg på måltavlen, 3-0
Götze og Reus arbejdede begge hårdt og kom begge til store muligheder i de efterfølgende 20 minutter
Specielt Reus’ løbetur gennem det ukrainske straffesparksfelt i det 79
minut var en sand genistreg, men uden en scoring
Shakhtar nærmeste accepterede deres nederlag og resten af kampen forløb uden geni- eller svinestreger
Det tyske stormvejr aka Dortmund er videre til kvartfinalen i årets Champions League med de samlede cifre på 5-2 efter 2-2 i første opgør
Det bliver spændende at følge den tyske orkan i næste runde