EM 2024: Optakt & Live Stream til Danmark – Slovenien [16/06]

EM i fodbold i Tyskland starter i denne uge, og på søndag gælder det Danmarks første kamp ved slutrunden, hvor modstanderen er Slovenien, som Danmark også mødte to gange i EM-kvalifikationen. I vores optakt til Danmark – Slovenien kan du finde bud på startopstillinger, de to holds trupper og andet.

Vil du se fodbold online? Det kan du på Bet365!

For at streame hos bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have spillet inden for de sidste 24 timer. Bemærk, at nogle dele af det, der udbydes, kan være blokeret af din IP-adresse. Regler og vilkår gælder – 18+.

Danmark – Slovenien: Kan Danmark slå Slovenien igen?

Læs også: Odds på Danmark – Slovenien

Danmark åbner EM mod Slovenien, der på papiret er den svageste modstander i Gruppe C. Der er kampstart søndag aften klokken 18.00, og Danmark kan med en sejr i første kamp komme et stort skridt tættere på videre avancement. Ved EM 2024 går fire af de seks treere i gruppespillet videre til knockoutfasen, og med en sejr vil Danmark stå med rigtig gode kort på hånden.

Som optakt til EM har både Danmark og Slovenien spillet et par testkampe, og her er det gået betydeligt bedre for Danmark, end det er for Slovenien. Danmark vandt med 2-1 over Sverige i Parken onsdag i sidste uge, og i lørdags blev det 3-1 mod Norge på Brøndby Stadion.

Slovenien har ikke imponeret i deres to testkampe mod henholdsvis Armenien og Bulgarien. Mod Armenien på hjemmebane blev det godt nok til en sejr på 2-1, men de armenske gæster havde flest chancer i opgøret. I den sidste test inden EM blev det 1-1 mod Bulgarien i en chancefattig affære.

Da Danmark og Slovenien senest mødte hinanden i november sidste år, endte det med en smal 2-1-sejr til Danmark på mål af Joakim Mæhle og Thomas Delaney.

Danmark – Slovenien: Se trupperne her

Nedenfor kan du se de to holds trupper til EM i fodbold i Tyskland.

Danmarks trup til EM

Målmænd:

Kasper Schmeichel (Anderlecht)
Frederik Rønnow (Union Berlin)
Mads Hermansen (Leicester)

Forsvar:

Joachim Andersen (Crystal Palace)
Simon Kjær (AC Milan)
Andreas Christensen (FC Barcelona)
Rasmus Nissen Kristensen (Roma)
Jannik Vestergaard (Leicester)
Alexander Bah (Benfica)
Joakim Mæhle (Wolfsburg)
Victor Kristiansen (Bologna)
Mathias “Zanka” Jørgensen (Brentford)

Midtbane:

Christian Eriksen (Manchester United)
Christian Nørgaard (Brentford)
Mathias Jensen (Brentford)
Thomas Delaney (Anderlecht)
Morten Hjulmand (Sporting CP)
Pierre-Emile Højbjerg (Tottenham)
Mikkel Damsgaard (Brentford)

Angreb:

Anders Dreyer (Anderlecht)
Kasper Dolberg (Anderlecht)
Andreas Skov Olsen (Club Brugge)
Jacob Bruun Larsen (Burnley)
Rasmus Højlund (Manchester United)
Yussuf Poulsen (RB Leipzig)
Jonas Wind (Wolfsburg)

I første omgang var Victor Nelsson udtaget til EM-truppen, men på grund af en skade er han ude, og Mathias “Zanka” Jørgensen er i stedet trådt ind i den danske trup.

Sloveniens trup til EM

Målmænd:

Jan Oblak (Atletico Madrid)
Vid Belec (APOEL)
Igor Vekic (Vejle Boldklub)

Forsvar:

Zan Karnicnik (Celje)
Jure Balkovec (Alanyaspor)
Miha Blazic (Lech Poznan)
Jaka Bijol (Udinese)
Erik Janza (Gornik Zabrze)
Petar Stojanovic (Sampdoria)
David Brekalo (Orlando City)
Vanja Drkusic (Sochi)

Midtbane:

Timi Max Elsnik (Olimpija Ljubljana)
Jon Gorenc Stankovic (Sturm Graz)
Benjamin Verbic (Panathinaikos)
Sandi Lovric (Udinese)
Jasmin Kurtic (Südtirol)
Tomi Horvat (Sturm Graz)
Adam Gnezda Cerin (Panathinaikos)
Nino Zugelj (Bodø/Glimt)
Adrian Zeljkovic (Spartak Trnava)

Angreb:

Benjamin Sesko (RB Leipzig)
Andraz Sporar (Panathinaikos)
Jan Mlakar (Pisa)
Zan Celar (Lugano)
Zan Vipotnik (Bordeaux)
Josip Ilicic (NK Maribor)

Se Danmark – Slovenien: Live stream & TV til EM-landskampen

Hvis du gerne vil se Danmark – Slovenien fra EM 2024 i TV, skal du forbi TV 2’s hovedkanal. Ønsker du hellere at live streame Danmark – Slovenien, kan det gøres på TV 2 Play.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2515 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.