EM 2024 Stadions: Se alle 10 EM-stadions

Det hele går i gang den 14. juni og i den efterfølgende spille måned spilles der hele 51 kampe ved EM i Fodbold 2024. Det afholdes i Tyskland, hvor der skal spilles 10 forskellige stadions.

Vi har kigget nærmere på de forskellige stadions, som du kan læse mere om her.

Se også:

Berlin: Olympiastadion

olympiastadion berlin

  • Kapacitet: 74.461
  • Kampe: 6
  • Normal hjemmebane: Hertha Berlin
  • Opført: 1936
  • Tidligere finaler: OL 1936, UEFA Cup 1986, VM 2006, Champions League 2015

Det olympiske stadion i Berlin blev bygget til OL i Tyskland i 1936, så det er med afstand det mest historiske stadion i Tyskland. Det blev totalrenoveret op til VM-slutrunden i 2006, men det er stadig fredet i dag.

På trods af løbebanen, har de formået at gøre det til et solidt fodboldstadion, hvor historien stadig sætter sit præg.

EM-kampe i Berlin:

  • 15/06: Spanien – Kroatien (18.00)
  • 21/06: Polen – Østrig (18.00)
  • 25/06: Holland – Østrig (18.00)
  • 29/06: Ottendedelsfinale 2A – 2B (18.00)
  • 06/07: Kvartfinale (21.00)
  • 14/07: EM-Finalen (21.00)

München: Allianz Arena/Fussball Arena München

allianz arena munchen

  • Kapacitet: 70.076
  • Kampe: 6
  • Normal hjemmebane: Bayern München
  • Opført: 2005
  • Tidligere finaler: Champions League 2012

Stadionet, der til dagligt går under navnet Allianz Arena, blev bygget op til VM i Fodbold i 2006, og er til dagligt Bayern Münchens hjemmebane.

Da det blev bygget, var det et af verdens absolut mest moderne stadioner, men der er efterhånden kommet flere i samme klasse.

Med sin kapacitet på 70.076 er det Tysklands tredjestørste stadion.

Det er blandt andet her, at Danmark spiller den tredje og afgørende gruppekamp imod Serbien den 25. juni.

EM-kampe i München:

  • 14/06: Tyskland – Skotland (21.00)
  • 17/06: Rumænien – Ukraine (15.00)
  • 20/06: Slovenien – Serbien (15.00)
  • 25/06: Danmark – Serbien (21.00)
  • 02/07: Ottendedelsfinale 1E – 3A/B/C/D (18.00)
  • 09/07: Semifinale (21.00)

Dortmund: Signal Iduna Park/BVB Stadion Dortmund

signal iduna park dortmund

  • Kapacitet: 65.849
  • Kampe: 6
  • Normal hjemmebane: Borussia Dortmund
  • Opført: 1974
  • Tidligere finaler: UEFA Cup 1993, UEFA Cup 2001

Tysklands største stadion finder man i Dortmund, hvor den lokale stolthed Borussia Dortmund har hjemmebane.

BVB-fansene ynder at kalde det for Westfalenstadion, men går dog i daglig tale unders sponsornavnet Signal Iduna Park. Da UEFA ikke tillader sponsornavne, bliver det under EM-slutrunden kaldt BVB Stadion Dortmund.

Der er normalt plads til over 80.000 tilskuere, men i UEFA-turneringer er det ikke tilladt at have ståpladser, hvorfor kapaciteten desværre ryger ned på 65.849.

Stadionet er blevet brugt under både VM 1974 og VM 2006, mens Liverpool vandt en legendarisk UEFA-cup finale over Alaves i 2001.

EM-kampe i Dortmund:

  • 15/06: Italien – Albanien (21.00)
  • 18/06: Tyrkiet – Georgien (18.00)
  • 22/06: Tyrkiet – Portugal (18.00)
  • 25/06: Frankrig – Polen (18.00)
  • 29/06: Ottendedelsfinale 1A – 2C (21.00)
  • 10/06: Semifinale (21.00)

Gelsenkirchen: VeltinsArena/Arena AufSchalke

veltins arena schalke

  • Kapacitet: 54.740
  • Kampe: 4
  • Normal hjemmebane: Schalke 04
  • Opført: 2001
  • Tidligere finaler: Champions League 2004

Da stadionet blev bygget i 2001 var det revolutionerende, at man kunne transportere banen ud af stadionet for at bytte med et friskt græstæppe. En funktionalitet som flere andre stadioner i dag har.

Der er blandt andet blevet slået verdensrekord for fleste tilskuere til en ishockeykamp, da der blev spillet Ishockey-VM i 2010 med små 80.000 på lægterne.

Selvom Schalke 04 spiller i 2. Bundesliga i øjeblikket, så har de imponerende tilskuergennemsnit på 61.500 i denne sæson.

EM-kampe i Gelsenkirchen:

  • 16/06: Serbia – England (21.00)
  • 20/06: Spania – Italia (21.00)
  • 26/06: Georgia – Portugal (21.00)
  • 30/06: Åttendelsfinale 1C – 3D/E/F (18.00)

Stuttgart: MHPArena/Stuttgart Arena

mercedes benz arena stuttgart

  • Kapacitet: 54.697
  • Kampe: 5
  • Normal hjemmebane: VfB Stuttgart
  • Opført: 1933
  • Tidligere finaler: Mesterholdenes Europa Cup 1959, UEFA Cup 1989

Stadionet i Stuttgart blev bygget i 1933, men har fået flere omfattende renoveringer. Senest er hovedtribunen blevet opgraderet til EM-slutrunden.

Mellem 1933 og 1945 blev stadionet kaldt Adolf Hitler Kampfbahn, men hedder i dag MHPArena.

Danmark spiller den første gruppekamp imod Slovenien i Stuttgart, hvor der forventes over 10.000 danskere på plads.

EM-kampe i Stuttgart:

  • 16/06: Slovenien – Danmark (18.00)
  • 19/06: Tyskland – Ungarn (18.00)
  • 23/06: Skotland – Ungarn (21.00)
  • 26/06: Ukraine – Belgien (18.00)
  • 05/07: Kvartfinale (18.00)

Hamborg: Volksparkstadion Hamburg

volksparkstadion hamborg

  • Kapacitet: 52.245
  • Kampe: 5
  • Normal hjemmebane: HSV
  • Opført: 1953
  • Tidligere finaler: UEFA Cup 1982, Europa League 2010

Det er efterhånden nogle år siden, der er blevet spillet Bundesliga-fodbold på det store stadion i Hamborg, men det er alligevel et ganske naturligt valg til en EM-slutrunde.

Det blev officielt opført tilbage i 1953, men der er nærmest ingen spor fra det gamle stadion efter ombygningen i 1998.

HSV har selvfølgelig hjemmebane på Volksparkstadion, men siden krigen i Ukraine, har Shakhtar Donetsk også brugt det til deres europæiske hjemmekampe.

EM-kampe i Hamborg:

  • 16/06: Polen – Holland (15.00)
  • 19/06: Kroatien – Albanien (15.00)
  • 22/06: Georgien – Tjekkiet (15.00)
  • 26/06: Tjekkiet – Tyrkiet (21.00)
  • 05/07: Kvartfinale (21.00)

Düsseldorf: Merkur Spiel-Arena/Düsseldorf Arena

merkur spiel arena dusseldorf

  • Kapacitet: 51.031
  • Kampe: 5
  • Normal hjemmebane: Fortuna Düsseldorf
  • Opført: 2004
  • Tidligere finaler:

Blandt de lidt mere ukendt stadioner til EM finder man Merkur Spiel-Arena i Düsseldorf. Som så mange af de andre stadioner, blev det bygget til VM i 2006.

Udover at være Fortuna Düsseldorfs hjemmebane, så er der blevet slået verdensrekord for flest tilskuere til en håndboldkamp, da der i januar 2024 blev afholdt EM-åbningskamp med 53.586 mennesker på plads.

Alle arenaene til nå var også arrangør under fotball-VM i 2006, men ikke Merkur Spiel-Arena. Det ble imidlertid spilt kamper her både under VM i 1974 og EM i 1988

EM-kampe i Düsseldorf:

  • 16/06: Østrig – Frankrig (21.00)
  • 21/06: Slovakiet – Ukraine (15.00)
  • 24/06: Albanien – Spanien (21.00)
  • 01/07: Ottendedelsfinale 2D – 2E (18.00)
  • 06/07: Kvartfinale (18.00)

Köln: RheinEnergieStadion/Cologne Stadium

rhen energie stadion koln

  • Kapacitet: 49.827
  • Kampe: 5
  • Normal hjemmebane: FC Köln
  • Opført: 2004
  • Tidligere finaler: Europa League 2020

Det nye stadion i Köln stod klar i 2004, men er bygget på grunden, hvor det tidligere stadion fra 1923 stod.

Udover at huse verdens største musikere til koncerter, så er det hjemmebane for FC Köln.

Under corona-pandemien valgte UEFA at afvikle de sidste Europa League-kampe på stadionet. Det var blandt andet her, at FC København spillede kvartfinale imod Manchester United.

EM-kampe i Köln:

  • 15/06: Ungarn – Schweiz (15.00)
  • 19/06: Skotland – Schweiz (21.00)
  • 22/06: Belgien- Rumænien (21.00)
  • 25/06: England – Slovenien (21.00)
  • 30/06: Ottendedelsfinale 1B – 3A/D/E/F (21.00)

Frankfurt: Deutsche Bank Park/Frankfurt Arena

deutsche bank park frankfurt

  • Kapacitet: 54.697
  • Kampe: 5
  • Normal hjemmebane: Eintracht Frankfurt
  • Opført: 2005
  • Tidligere finaler: Confederations Cup 2005

Stadionet fra 1925 blev totalt genopbygget i 2005, og har siden været vært for en lang række store begivenheder.

Op til dette EM har det også fået en mindre opgradering, da man har bygget lidt ekstra på den ene endetribune.

Der venter et brag af en kamp den 20. juni, hvor Danmark skal møde England på Waldstadion.

EM-kampe i Frankfurt:

  • 17/06: Belgien – Slovakiet (18.00)
  • 20/06: Danmark – England (18.00)
  • 23/06: Schweiz – Tyskland (21.00)
  • 26/06: Slovakiet – Rumænien (18.00)
  • 01/07: Ottendedelsfinale 1F – 3A/B/C (21.00)

Leipzig: Red Bull Arena/Leipzig Stadium

red bull arena leipzig

  • Kapacitet: 42.959
  • Kampe: 4
  • Normal hjemmebane: Red Bull Leipzig
  • Opført: 2004
  • Tidligere finaler: Ingen

Det mindste stadion til denne EM-slutrunde er Red Bull Area i Leipzig, som til dagligt er hjemmebane for Red Bull Leipzig.

Der skal spilles fire kampe på stadionet, som er det største i Østtyskland og desuden det eneste, der skal spilles EM-fodbold på.

EM-kampe i Leipzig:

  • 18/06: Portugal – Tjekkiet (21.00)
  • 21/06: Holland – Frankrig (21.00)
  • 24/06: Kroatien – Italien (21.00)
  • 02/07: Ottendedelsfinale 1D – 2F (21.00)

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2478 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.