Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 2 nov, 2017

Arsenal – Røde Stjerne: Optakt og live stream

Læs vores optakt til Europa League-kampen Arsenal – Røde Stjerne, find odds, og se kampen på live stream.

Arsene Wenger sender reserverne på banen

Arsenal spiller for første gang i mange år Europa League, og de har fået en fin start på gruppespillet. De har vundet de første tre kampe over FC Köln, BATE Borisov og Røde Stjerne, og de kan nærmest ikke undgå at gå videre.

Der hersker ikke ret meget tvivl om, at Arsene Wenger vil fortsætte med bruge turneringen på at give spilletid til nogle af marginalspillerne, som ikke starter på banen i Premier League.

Det drejer sig blandt andre om Theo Walcott og Olivier Giroud, som har haft hovedroller i de tidligere Europa League-kampe.

Derudover forventer vi at se nogle af de helt unge spillere som Reiss Nelsson og Ainsley Maitland-Niles, som begge startede på banen i det omvendte opgør i Beograd, hvor Arsenal vandt 1-0.

Røde Stjerne er ikke stærke på udebane

Røde Stjerne har faktisk gang i en meget flot sæson, og de fører den serbiske Super Liga med 40 point efter 15 kampe. De har fire point efter tre kampe i Europa League-gruppen, og de deler andenpladsen med BATE Borisov i øjeblikket.

Røde Stjerne har faktisk besejret FC Köln på udebane i år, men generelt er det serbiske storhold ikke ret gode på europæiske udebaner.

I løbet af de senere år har de tabt imod IBV (Island), Chornomorets, Kairat, Floriana og Irtysh i Europa League, og det fortæller meget godt om niveauet, så snart de ikke spiller med 50.000 vilde serbere i ryggen.

Giroud afgjorde kampen i Beograd

Til gengæld gav Røde Stjerne fin modstand i den omvendte kamp, og selvom de tabte 0-1, så kan de tage meget med til returkampen i London.

De har teknisk dygtige spillere, men de havde svært ved at tilspille sig de åbne chancer. Det lignede længe en nulløsning, men Milan Rodic fik sit andet gule kort med 10 minutter igen, og det fik Arsenal længere frem på banen.

Med fem minutter igen fik Arsenal gang i nogle gode kombinationer, og Olivier Giroud afsluttede meget flot på en ellers svær bold, og han scorede kampens enlige mål, som du kan se her:

Odds på Arsenal – Røde Stjerne

Arsenal er selvfølgelig gjort til store favoritter på oddsmarkedet. Du kan få følgende odds hos bet365:

Se Arsenal – Røde Stjerne via live stream

Du kan selvfølgelig se kampen mellem Arsenal og Røde Stjerne direkte via live stream. Opret en bruger hos Dplay, og så vil du have adgang til størstedelen af Europa League-kampene.

Hvornår spilles Arsenal – Røde Stjerne?

Arsenal – Røde Stjerne spilles torsdag den 2. november kl. 21.05.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2447 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.