Brøndby – VPS i Europa League: Optakt, vurdering og live stream!

Brøndby er favoritter imod VPS

Torsdag aften tager Brøndby imod finske VPS hjemme på Brøndby Stadion i den anden kvalifikationsrunde af Europa League. Mens det er Brøndbys første betydende kamp i sæsonen, så kører finnerne med kalenderårssæson, og VPS er derfor midt i sæsonen.

Det kan give dem en fysisk fordel, som dog ikke må blive afgørende, da Brøndby simpelthen skal være langt bedre end VPS, som ligger på andenpladsen i den finske Veikkausliiga.

Blandt deres profiler kan man nævne Steven Morrissey, som har lavet fire mål i 16 ligakampe. Han har tidligere spillet i Silkeborg IF, men han kom aldrig på måltavlen i Superligaen. Derudover har de den tidligere finske landsholdsspiller Veli Lampi, som både har spillet i Ukraine og Schweiz.

Heldige med udfaldet af første runde

Det var på forhånd bestemt, at Brøndby skulle møde vinderen af mødet mellem VPS og Olimpija Ljubljana, og slovenerne lignede en klar favorit. Det endte dog med to 1-0 sejre til finnerne, og derfor har Brøndby fået en hjælpende hånd på vejen til Europa League gruppespillet.

Sidst VPS var i Europa var tilbage i 2015, hvor de røg ud til svenske AIK. De klarede 2-2 hjemme i Vaasa i den første kamp, men de tabte klart 0-4 i Stockholm, og vi forventer et nogenlunde lignende kampudfald imod Brøndby.

Se Brøndby – VPS på TV og live stream hos bet365!

Når Brøndby torsdag aften sparker 2017/2018-sæsonen i gang, så har du selvfølgelig muligheden for at se kampen på både TV og live stream. Discovery Networks har rettighederne til kampen, og de sender kampen på 6’eren med optakt fra 18.00.

Har du ikke et TV-signal, så kan du også se kampen på live stream. Det gør du via 6’erens streamingtjeneste Dplay, eller du kan vælge at streame Brøndby VPS hos bet365.

Du kan live streame Brøndby VPS hos bet365. Der er ikke noget krav om, at du rent faktisk skal spille på kampen, om end vi her på mesterbold.dk gerne vil medgive at det kan øge spændingen.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.