Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 16 aug, 2018

Brøndby – Spartak Subotica: Live streaming og optakt

Læs vores optakt til Brøndby IF – Spartak Subotica, find odds på kampen, og se den direkte med live streaming.

Brøndby er klasser over Spartak Subotica

Brøndby IF trådte ind i Europa League-kvalifikationen i den tredje runde, hvor de trak serbiske Spartak Subotica.

Der var på forhånd ikke ret mange, der vidste noget om Spartak Subotica, men vi blev klogere efter den første kamp i Beograd, som blev spillet for en uge siden.

Brøndby-holdet var væsentligt stærkere i hele kampen, og de vandt helt fortjent 2-0.

Målene blev flot sat ind af tyskerne Dominik Kaiser og Hany Mukhtar, og der bør ikke være megen tvivl om udfaldet før returkampen på Brøndby Stadion.

Brøndby-reserver skal på banen

Der kan dog være tvivl om, hvorvidt Brøndby-træner Alexander Zorniger har tænkt sig at stille op i den stærkeste opstilling.

Hany Mukhtar sad på bænken fra kampens start i Beograd, men kom ind i anden halvleg, og viste sit høje niveau.

Med tanke på det stramme kampprogram, som Brøndby har, så bør de dog overveje at spare nogle af profilerne, og give spilletid til marginalspillerne.

Man hentede i sommerpausen for Jens Martin Gammelby for et relativt stort millionbeløb, men han har ikke fået meget tid på banen endnu, og det ligner en oplagt kamp at give chancen i.

Fansene hungrer efter Brøndby-talenter på holdet, og man burde overveje at benytte spillere som Joel Kabongo, Morten Frendrup og Andreas Bruus, hvis man vil give dem noget brugbar erfaring.

Brøndby får belgisk modstand i playoff

Hvis Brøndby går videre imod Spartak Subotica, så venter der yderligere en runde før Europa Leagues gruppespil.

Brøndby var useedet i lodtrækningen, og de har fået en hård modstander i belgiske Genk.

Genk er blandt de største talentfabrikker i europæisk fodbold, og har i løbet af de senere år solgt spillere som Thibaut Courtois, Kevin De Bruyne, Sergej Milinkovic-Savic og Leon Bailey til europæiske storklubber.

Deres nuværende trup er umiddelbart ikke særligt profileret, men der er uden tvivl nogle fantastiske fodboldspillere iblandt dem.

Brøndby har forgæves forsøgt at kvalificere sig til Europa League-gruppespillet i de senere år, men har måtte se sig slået af Panathinaikos og senest Hajduk Split, og det bliver ikke meget nemmere imod Genk.

I første omgang skal Brøndby dog lige slå Spartak Subotica i en kamp, som du selvfølgelig kan live streame.

Odds på Brøndby – Spartak Subotica

Hvis du skal live streame Brøndbys kamp imod Spartak Subotica, så kan du også overveje at oddse på kampen, og du får disse odds hos bet365 (fra 16/08 – 11.00):

  • Brøndby: 1.18
  • Uafgjort: 6.50
  • Spartak Subotica: 15.00

Sådan live streamer man Brøndby – Spartak Subotica

Du kan live streame Brøndby – Spartak Subotica hos Eurosport Player, og du kan oprette dig her.

Hvornår live streames Brøndby – Spartak Subotica?

Brøndby – Spartak Subotica live streames torsdag den 16. august kl. 20.00.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.