Europa League kvalifikation: Optakt til Apollon Limassol – FC Midtjylland!

Læs vores optakt til Europa League-kvalifikationskampen Apollon Limassol – FC Midtjylland, find odds, og se kampen på live stream!

FC Midtjylland får det meget svært på Cypern

Der venter FC Midtjylland et udsolgt stadion og 30 graders varme, når de kommer på besøg hos Apollon Limassol i Europa League. Selvom FC Midtjylland, på papiret, har et stærkere fodboldhold end deres cypriotiske modstander, så bliver det formentlig to tætte opgør.

Det hører til sjældenhederne, at Apollon taber fodboldkampe på hjemmebane, og danske hold har det sjældent sjovt på Cypern. Både AaB, FC Midtjylland og FC København har prøvet at spille på ferieøen, hvor APOEL har sendt dem ud. FCK gik dog videre sidst, de var på Cypern, og efterfølgende kvalificerede sig til Champions League-gruppespillet.

Apollon spiller ikke på deres hjemmebane i Limassol

Heldigvis for FC Midtjylland, spiller Apollon ikke på deres normale hjemmebane i Limassol. I stedet for spiller de på AEK Larnacas stadion AEK Arena, som ligger 70 kilometer væk. Det har dog været fast kotume i deres europæiske kampe siden færdigbygningen i 2016, så det er ikke uvant for dem.

Før AEK Arena blev bygget spillede holdet deres europæiske kampe på NEO GSP, som er APOELs hjemmebane i Nicosia.

Det giver dog en lille fordel til FC Midtjylland, men om de mærker en forskel, er svært at sige. Der er udsolgt på det 7.400-mand store stadion, og cypriotiske fans formår generelt at lave meget larm, når de til fodbold.

AEK Arena i Larnaca, hvor FC Midtjylland kommer på besøg i Europa League

FC Midtjylland har sejlet på udebane i år

Samtidigt har FC Midtjylland spillet meget ringe lige så snart, at de bevæger sig væk fra MCH Arena i Herning. Spillerne udtaler ofte, at de gerne vil gøre hjemmebanen til et fort, hvilket de også delvist er lykkedes med, men man hører dem sjældent tale om deres resultater på udebane.

De vandt ganske vist både kampene imod Derry City og Ferencvaros, men det kunne sagtens have set anderlede ud. Derry City var et deltidshold, som man selvfølgelig skulle køre midtover, men de var meget heldige i Budapest.

De kom bagud 0-2 efter 42 minutter, og der var lagt an til en afklapsning, men Paul Onuachu blev nedlagt i feltet i første halvlegs overtid, og det ændrede alt. Julian Koch blev smidt ud, hvorefter FCM vendte kampen, og vandt 4-2. Man kan argumentere for, at de ikke havde vundet den, hvis ikke det var forsvarsblunderen.

I Superligaen har de tabte begge sæsonens udekampe imod Brøndby IF og FC Helsingør. De fik tæsk i første runde på Brøndby Stadion, hvor 0-4 ikke var et mål for lidt, og senest tabte 1-2 imod oprykkerne fra Helsingør, så man kan være skeptisk på Midtjyllands vegne.

Odds på Apollon Limassol – FC Midtjylland

Apollon Limassol er retteligt gjort til favoritter til hjemmekampen på Cypern, og selvom oddset er faldet voldsomt, så kan man næsten stadig forsvare et spil på cyprioterne. Du kan få følgende odds på kampen:

TV og live stream til Apollon Limassol – FC Midtjylland

Du kan selvfølgelig se kampen i TV og på live stream. Er du til TV, så skal du tune ind på 6’eren, hvor der desværre ikke er optakt til kampen. Vil du hellere se Apollon Limassol – FC Midtjylland på live stream, så skal du oprette en bruger hos Dplay, som er Discoverys streamingtjeneste.

Hvornår spilles Apollon Limassol – FC Midtjylland?

Apollon Limassol – FC Midtjylland spilles torsdag den 17. august kl. 19.00

Hvor spilles Apollon Limassol – FC Midtjylland?

Apollon Limassol – FC Midtjylland spilles på AEK Arena i Larnaca.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2517 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.