Der var Europa League-lodtrækning fredag eftermiddag i Monaco, og FC København har fået en overkommelig gruppe.
God lodtrækning til FCK
FC København havde som førsteseedet muligheden for at få en overkommelig pulje, og det må man sige, at de har fået. De har trukket de russiske cup-vindere fra Lokomotiv Moskva, som var en af de blødere modstandere fra det andet seedningslag.
Derudover trak de det absolut dårligste hold fra tredje lag, Sheriff fra Moldova. De blev ligeledes sendt ud af Qarabag i Champions League-kvalifikationen. Det fjerde hold i gruppen er Zlín fra Tjekkiet, og man må sige, at FC København har gode muligheder for at gå videre.
Der er dog ingen eksotiske kampe eller store hold, som kan fylde Parken, så de skal simpelthen videre.
Umulig gruppe for Rosenborg og Bendtner
Det er anderledes svært ud for danskerne i Rosenborg. De har trukket Zenit, Real Sociedad og Vardar Skopje. Det er ikke blot nogle gode modstandere, men vi har også set, hvor svært det er at spille imod Vardar, som netop sendte Fenerbahce ud af kvalifikationen.
Vi har haft alle 48 Europa League-hold i bowlen her til eftermiddag, og de 12 grupper ser ud som følger:
Gruppe A
Villarreal
Maccabi Tel-Aviv
Astana
Slavia Prag
Gruppe B
Dynamo Kiev
Young Boys
Partizan Beograd
Skënderbeu
Gruppe C
Braga
Ludogorets
Hoffenheim
Istanbul Basaksehir
Gruppe D
AC Milan
Austria Wien
Rijeka
AEK Athen
Gruppe E
Lyon
Everton
Atalanta
Apollon Limassol
Gruppe F
FC København
Lokomotiv Moskva
Sheriff
Zlín
Gruppe G
Viktoria Plzen
FSCB
Hapoel Beer-Sheva
Lugano
Gruppe H
Arsenal
BATE Borisov
FC Köln
Røde Stjerne
Gruppe I
Red Bull Salzburg
Marseille
Vitória SC
Konyasspor
Gruppe J
Athletic Club de Bilbao
Hertha BSC
Zorya
Östersund
Gruppe K
SS Lazio
Nice
Zulte Waregem
Vitesse
Gruppe L
Zenit
Real Sociedad
Rosenborg
Vardar Skopje
FC København blev førsteseedet i Europa League
FC København røg onsdag aften ud i Champions League-playoff imod Qarabag, og må derfor tage til takke med Europa League, hvilket også er en mere korrekt hylde med tanke på holdets nuværende niveau.
Da Fenerbahce og Ajax overraskende røg ud til henholdsvis Vardar Skopje og Rosenborg, så er FCK med i det første seedningslag, hvilket betyder, at de slap for modstandere som Arsenal, Lazio og AC Milan.