Læs vores optakt til Europa League-kampen mellem Arsenal og FC Köln, find odds, og se kampen på live stream.
Arsenal i god Europa League-gruppe
Efter 19 år i streg med Champions League, skal Arsenal for en gangs skyld spille Europa League, og de er en af favoritterne til at vinde turneringen. Arsenal har haft et par problematiske år, og fansene er i stigende grad utilfredse med ejer Stan Kroenke og manager Arsene Wenger.
Arsenal er kommet i pulje med FC Köln, Røde Stjerne og BATE Borisov, og der er derfor ingen undskyldninger for ikke at vinde gruppen. Arsenal er blandt verdens rigeste klubber, og selvom de ikke handler stort ind, så bør de være langt bedre end de andre hold.
Arsenal har i denne sæson vundet begge hjemmekampe i Premier League med 4-3 over Leicester og 3-0 over Bournemouth, men de har tabt begge udekampene. Man ser ofte engelske hold nedprioritere Europa League, og vi forventer, at Arsenal stiller med et par breddespillere i startopstillingen.
Köln og Frederik Sørensen har fået håbløs start
FC Köln overraskede meget positivt i sidste sæsons Bundesliga, men det har virkelig set sløjt ud i denne sæson. Efter de første tre runder ligger Köln allersidst, og de har som det eneste hold ikke formået at hente et point endnu.
De startede med at tabe 0-1 imod Mönchengladbach, hvorefter de meget skuffende tabte 1-3 imod evigt underpræsterende HSV. I weekenden var de på besøg hos Augsburg, og de tabte med 0-3.
Frederik Sørensen er dog fast mand i midterforsvaret, og han har faktisk scoret Köln eneste scoring i denne sæson. De vandt 5-0 over Leher i DFB Pokal, men modstanderen er for svag til at bruge resultatet til noget som helst.
Hektisk sommer hos Arsenal
Det har været en hektisk periode for Arsenal. De får stadig tæsk, når de møder de store europæiske hold, og fansene vil se radikale forandringer i klubben. Mange værdsætter Arsene Wengers arbejde for klubben, men de fleste ser gerne en ny manager på pinden.
Arsenal har forstærket angrebet med franske Alexandre Lacazette, som har fået en fin start på tilværelsen i London. Stjernerne Alexis Sanchez og Mesut Özil er gentagende gange blevet rygtet til andre klubber, og usikkerheden omkring disse spreder sig i hele klubben.
Sanchez’ kontrakt udløber i 2018, og de fleste forventer, at han spiller på en anden adresse end Emirates Stadium i næste sæson. Arsenal har i øvrigt også hentet Sead Kolasinac i Schalke 04, og han virker som en fin venstre back.
Odds på Arsenal – FC Köln
Arsenal er selvfølgelig gjort til klare favoritter i hjemmekampen imod Köln, men 1.33 er ikke umiddelbart tiltrækkende. Du kan få følgende kampodds hos bet365:
- Arsenal: 1.33
- Uafgjort: 5.50
- FC Köln: 11.00
Se Arsenal – FC Köln via live stream
Du kan se Europa League-kampen mellem Arsenal og FC Köln direkte på live stream. Det kræver, at du opretter dig hos Dplay, som er Discovery Networks’ streamingtjeneste, og her kan du se timevis af god fodbold online.
Hvornår spilles Arsenal – FC Köln?
Arsenal – FC Köln spilles torsdag den 14. september kl. 21.05