Europa League-playoff: Se Fenerbahce – Vardar Skopje på live stream!

Læs vores optakt til Europa League-kampen Fenerbahce – Vardar Skopje, hvor du også finder odds og live stream til kampen!

Fenerbahce skal være langt stærkere end Vardar Skopje

Der er 147 plader imellem Fenerbahce og Vardar Skopje på UEFAs koefficientliste, men det kunne man kan ikke se i det første opgør i Skopje. Takket være en scoring fra Tigran Barseghyan og et selvmål af Mahmet Topal, endte det første opgør med 2-0 til Vardar Skopje.

Det var dog ikke fordi, Fenerbahce ikke havde chancerne til at score, men på grund af en flot præstation af Vardar-målmand Filip Gachevski og en tvivlsom dommer, kom Fenerbahce altså aldrig på tavlen.

Fenerbahce-spillerne var tydeligt frustrerede i slutminutterne, og da en Vardar-spiller sætter en voldsom, sen tackling ind på Souza, sparker brasilianeren tilbage, og det takserede dommeren til rødt kort.

Vardar er mindre stærke på udebane

Heldigvis for Fenerbahce, så er Vardar Skopje langt fra lige så gode, når de ikke spiller hjemme i Makedonien. Sidst de vandt en Champions League-kvalifikationskamp på udebane var i 2003, da man på forunderligvis slog CSKA Moskva med 2-1. I denne sæson har de fået 1-1 med hjem fra Malmø, mens de tabte 1-4 i Parken imod FC København.

Den samme historie gør sig i øvrigt gældende i Europa League-kvalifikationen, hvor de siden 2001 har spillet seks kampe på udebane, og de har tabt fem af dem, og spillet en uafgjort.

De har aldrig før kvalificeret sig til europæisk gruppespil, så det ville være højst overraskende, hvis de slog Fenerbahce ud i år, men de har altså en giftig 2-0 føring med hjemmefra.

Stærke signings hos Fenerbahce

Fenerbahce har langt fra fået den ønskede sæsonstart, men ledelsen i klubben har dog gjort, hvad de kunne for at forbedre holdet. De har hentet Mathieu Valbuena, Mauricio Isla, Carlos Kameni, Guiliano, Nabil Dirar og Roberto Soldado ind til holdet. Guiliano kan dog ikke deltage i denne kamp, da han tidligere på sæsonen har spillet Europa League-kvalifikation for Zenit.

De har dog også måtte sige farvel til den danske landsholdsanfører Simon Kjær og angriberne Moussa Sow og Emmanuel Emenike. Simon Kjær var en populær spiller i klubben, og det kan blive problematisk.

Simon Kjær og Martin Skrtel har været et solidt midterforsvar for Fenerbahce, og manager Aykut Kocaman har indtil videre rykket tysk-russeren Roman Neustädter ned som højre stopper, men de henter muligvis en erstatning, hvis de skulle kvalificere sig til Europa League-gruppespillet.

#FBSK #Fenerbahçe

A post shared by Fenerbahçe SK (@fenerbahce) on

Se Fenerbahce – Vardar Skopje på live stream!

Du kan heldigvis se den spændende kamp mellem Fenerbahce og Vardar Skopje lige her!

Hvornår spilles Fenerbahce – Vardar Skopje?

Fenerbahce – Vardar Skopje spilles torsdag den 24. august kl. 19.30.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.