Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 15 feb, 2018

FC København får besøg af Atletico Madrid i Parken

Læs vores optakt til Europa League-kampen mellem FC København og Atletico Madrid, find odds, og se kampen på live stream.

FCK skal holde opgøret i live imod Atletico Madrid

FCK og Atletico Madrid mødes i Europa Leagues 1/16-finale. Den første kamp spilles torsdag aften i Parken, mens returkampen spilles på Wanda Metropolitano om præcis en uge.

FC København har spillet et håbløst efterår, og de skal egentlig være meget tilfredse med at gå videre fra gruppespillet. De bør også være glade for at have trukket Atletico Madrid, som måske er det stærkeste hold i hele turneringen.

De kommer nok ikke til at gå videre, men de havde alligevel ikke hentet et større resultat i Europa League, og så er det fint at få nogle oplevelser imod et af verdens bedste fodboldhold.

Ståle Solbakken er selvfølgelig klar over, hvor store underdogs, FCK er, men han er relativt optimistisk på holdets vegne.

Han ser gerne, at opgøret holdes i live i Parken, og så må de gå efter overraskelsen i Madrid. Det betyder nok, at FCK-holdet kommer til at stå super-defensivt i hele kampen, og så vil de forsøge at skabe nogle chancer på dødbolde og kontra.

Federico Santander tilbage i FCK-truppen

FC København har haft store problemer i denne sæson, og det skyldes delvist, at Federico Santander har siddet ude med en slem skade. Han gjorde comeback i slutningen af efteråret, men blev så ramt af en ny skade i en træningskamp.

Nu er han dog ved at være i fulde omdrejninger, og han er blevet udtaget til Ståle Solbakkens trup.

Hvis han er fit nok, så bør han starte helt på toppen, mens Viktor Fischer måske kunne spille i en slags hængende angriber-rolle, som vi også så Grønkjær gøre i sin tid.

Det ville give plads til Rasmus Falk og Robert Skov på kanterne, men det kan også tænkes, at Ståle vil spille med tre centrale midtbanespillere for at lukke ned for Atletico.

Det er i øvrigt en opstilling, som Diego Simeone har stillet i mange gange med Koke, Gabi og Saul Niguez, som de tre midtbanestjerner.

Atletico Madrid sparer Diego Costa

Diego Simeone havde en lille overraskelse med, da han udtog sin trup til kampen i Parken. Diego Costa, der er tilbage i Atletico efter et par år i Chelsea, er ikke blevet udtaget til truppen.

Dermed slipper FCK-forsvaret, som formentlig bliver Peter Ankersen, Michael Lüftner, Nicolai Boilesen og Pierre Bengtsson, for at kæmpe med brasser-spanieren, der er uhyggelig at spille imod.

Til gengæld har Atletico Madrid fået Diego Godin retur efter en mindre skade, og de kan stille med den stærkeste opstilling, hvis man ser bort fra Costa.

I stedet bliver det Antoine Griezmann og Kevin Gameiro på toppen hos Atletico Madrid.

Fuldt skur i Parken

At trække Atletico Madrid lyder umiddelbart ikke som den sjoveste lodtrækning, men det kan det sagtens vise sig at blive.

Når man alligevel ikke har ambitioner om at komme rigtigt langt i turneringen, så kan de lige så godt møde et internationalt storhold.

Navnet Atletico Madrid har været nok til at sælge samtlige 37.000 billetter til kampen, og det giver en god pose penge i klubkassen.

Derudover får spillerne nogle store oplevelser, og de kommer til at spille på Atleticos nye, fantastiske stadion.

Odds på FC København – Atletico Madrid

Hvis du alligevel vil live streame kampen mellem FCK og Atletico, så kan du også overveje et spil på kampen. Du kan få følgende odds hos bet365:

Odds er fra 15/02 – 10.00

  • FC København: 8.00
  • Uafgjort: 3.80
  • Atletico Madrid: 1.57

Se FC København – Atletico Madrid via live stream

Du kan live streame Europa League-kampen mellem FCK og Atletico direkte på Dplay. Derudover kan du se kampen på Kanal 5.

Hvornår spilles FC København – Atletico Madrid live stream?

FC København – Atletico Madrid spilles torsdag den 15. februar kl. 21.05.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.