Optakt og live stream til FC Krasnodar – Lyngby BK

Læs vores optakt til Europa League-kampen mellem FC Krasnodar og Lyngby BK, og find ud af, hvordan du ser kampen på live stream!

FC Krasnodar må nok undvære topangriber

Der er kæmpe forskel på spillerbudgetterne i FC Krasnodar og Lyngby BK, men heldigvis må russerne undvære nogle store profiler. Fyodor Smolov, der i sidste sæson blev klar topscorer i den russiske Premier League med 18 mål i 22 kampe, har endnu ikke spillet en kamp i denne sæson, og han kan vise sig svær at undvære.

I udekampen imod Rubin Kazan den 16. juli havde Ricardo Laborde fået chancen på toppen i Smolovs fravær, og han lavede scorede begge holdets mål i 2-1-sejren, men han er efterfølgende også blevet skadet, så i den seneste ligakamp spillede de med svenske Victor Claesson som øverste mand.

Det kan give Lyngby en mindre fordel, men der er ingen tvivl om, at resten af det russiske hold er væsentligt stærkere end danskernes, og der er mange landsholdsspillere imellem. Lyngby skal håbe på, at de bliver undervurderet på samme måde, som Slovan Bratislava gjorde det i forrige runde af Europa League-kvalifikationen.

Lyngby BK har problemer i forsvaret

Lyngby har dog også problemer med skader, og de er meget hårdt ramt i midterforsvaret. I sidste sæson var Mathias Tauber og Thomas Sørensen det faste stopperpar, men det ser ud til, at Lyngby må undvære begge spillere til kampen i Rusland.

Mathias Tauber fik en slem skade i slutningen af sidste sæson, og han er langt fra at være tilbage på holdet. Thomas Sørensen blev skadet midt i første halvleg af weekendens udekamp imod AC Horsens, og det er fortsat tvivlsomt, om han er klar til kampen.

Lyngbys forsvar så meget ringe ud, da Hallgrimur Jonasson og Martin Ørnskov udgjorde midterforsvaret, og det ville være meget uheldigt, hvis tredje- og fjerdevalget skulle spille en af klubbens største kampe nogensinde.

Et af verdens dyreste stadions er rammen

Rammen omkring kampen er nemlig meget anderledes end, hvad Lyngby er vant til. Den russiske mangemilliardær Sergey Galitsky, som ejer FC Krasnodar, har postet ekstremt mange penge i både klubben og spillertruppen, og de har samtidigt bygget et af verdens mest moderne stadions.

Krasnodar Stadium har, foruden et flot design og 35.000 overdækkede siddepladser, verdens første 360* storskærm, der bevæger sig hele vejen rundt om stadion, og det er et overvældende syn.

Det var egentlig planen, at det skulle bruges til VM i 2018, men Krasnodar blev ikke valgt som værtsby.

Der venter Lyngby-spillerne en enorm oplevelse, som de nok aldrig glemmer. Det kræver dog også, at de spiller op til deres absolut bedste, hvis de skal have et resultat med hjem.

Odds på FC Krasnodar – Lyngby BK

Du kan selvfølgelig spille på FC Krasnodar – Lyngby BK. Bet365 tilbyder i øjeblikket følgende odds på 1X2.

  • FC Krasnodar: 1.22
  • Uafgjort: 6.00
  • Lyngby BK: 13.00

Du kan også spille på, at FC Krasnodar vinder med mindst to mål eller det modsatte udfald:

  • FC Krasnodar -1.5 (asian hcp): 1.75
  • Lyngby BK +1.5 (asian hcp): 2.05

TV og live stream til FC Krasnodar – Lyngby BK

Europa League-kampen bliver selvfølgelig vist både i TV og på live stream. Viasat har købt rettighederne til kampen, og de sender den på TV3+.

Vil du derimod hellere se kampen på live stream, så kræver det en bruger hos Viaplay. Hos Viaplay finder du en lang række af verdens største ligaer.

Hvornår spilles FC Krasnodar – Lyngby BK?

FC Krasnodar – Lyngby BK spilles torsdag den 27. juli kl. 19.00

Hvor spilles FC Krasnodar – Lyngby BK?

FC Krasnodar – Lyngby BK spilles på Krasnodar Stadium, ul. Razvedchika Leonova, 1, Krasnodar, Rusland.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.