Mathilde Miller photo
Mathilde Miller

- 26 jun, 2017

Sådan streamer du Lyngby – Bangor City direkte: Lyngby mangler et forsvar

Det kan godt være, at vejret mest af alt indikere efterår, men kalenderen dikterer stadigt sommer, hvilket betyder, at bolden snart skal til at rulle i Alka Superligaen igen.

Allerede inden da kan du dog følge de danske hold, som skal i aktion i kvalifikationen til gruppespillet i Europa League.

Det drejer sig blandt andet om Lyngby, der sidste år overraskede alt og alle ved at vinde bronzemedaljer.

Du kan se Lyngby Bangor City direkte via live stream og på alle formater, hvilket betyder, at du kan live streame Lyngby Bangor City direkte på din mobil eller tablet. Så hvis du er gået i ly for regnen på Roskilde Festival er det bare frem med telefonen og streame Lyngby Bangor City direkte!

Sådan ser du Lyngby Bangor City live

Det er Moders Times Group, der har sikret sig rettighederne til at vise Lyngby Bangor City på alle platforme. Det betyder, at du skal have mulighed for at se TV3 Sport1, hvis du vil kunne se kampen på TV. Men du kan også streame opgøret på viaplay.dk, som er firmaets streamingtjeneste.

En streamingkonto hos viaplay.dk koster 269 kroner om måneden, hvis du kun vil se sport. Men her får du også kampe fra både Champions League, Premier League og meget, meget mere!

Lyngby er tilbage efter 21 år

Kigger man hos bookmakerne, er der ikke nogen tvivl om, at Lyngby er enorme favoritter til at slå walisiske Bangor City hjemme på Lyngby Stadion, hvor de torsdag aften spiller den første internationale klubkamp i Lyngby i 21 år.

Det sidste hold til at gæste Lyngby Stadion, var Club Brügge, som tilbage i efteråret 1996 spillede 1-1 i den første runde af den daværende UEFA Cup. Belgierne vandt sidenhen returkampen med 2-0 og sendte de kongeblå nordsjællændere ud i det europæiske mørke.

Dengang tegnede fremtiden lys for Lyngby Boldklub, som kun fem år tidligere var blevet danske mestre og havde spillet kvalifikation til Champions League.

Men da Flemming Østergaard rykkede til FC København, faldt korthuset lige så stille sammen.

Fra at have været en magtfaktor i dansk fodbold endte Lyngby som en klub med stolte traditioner, men de var faldet af toget økonomisk og ude af stand til lave store resultater.

Lige ind til nu!

For Lyngby er tilbage og bliver overordentligt interessante at følge i kvalifikationen til gruppespillet i Europa League.

Lyngby mangler hele forsvaret

Selvom de forståeligt nok har armene i vejret for øjeblikket, så er det ikke helt uden udfordringer, at David Nielsen og hans mandskab går ind til kampen imod de walisiske mestre.

Lyngby Boldklub mangler stort set hele forsvaret, og cheftræneren erkender da også, at de er udfordret i bagerste geled.

– Lige nu er vi hårdt ramt på stopperpositionen. Lige nu skal de pakkes ind i vat. De var nøglen til vores succes sidste år, så dem kan vi ikke leve uden, udtaler cheftræneren til bold.dk og uddyber følgende.

– Tauber er jo helt sin egen historie. Han prøver at spille fodbold uden et korsbånd, og det projekt støtter vi ham i og følger spændt den proces han har gang i.

– Vi ser hvordan de næste træninger går nu her. Jeg kommer til at spille med de folk, som har mest intensitet i kroppen på torsdag, længere er den ikke, afslutter David Nielsen.

Bangor blev slagtet af ulvene

Selvom de walisiske mestre givet vis ikke er et hold, der siger noget for mange danske fodboldfans, så er det ikke er hold, der er helt ukendt med at spille i Danmark.

Tilbage i 2008 mødte Bangor City Ulvene fra Herning i samme kvalifikation. Her gik FC Midtjylland samlet videre med cifrene 10-1.