Optakt og live stream til FCK – Piast Gliwice

parken i københavn

I vores optakt til Europa League-kampen FCK – Piast Gliwice kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, live streaming, TV og meget andet.

Vil du se fodbold online? Gør det på Bet365!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. 18+ – Regler og vilkår gælder – Stopspillet.dk 70222825 – ROFUS.nu

FCK er langt bedre end Piast Gliwice

Selvom FC København bestemt ikke er godt kørende, så er de alligevel store favoritter til at gå videre fra den tredje runde af Europa League-kvalifikationen.

FCK har nemlig trukket polske Piast Gliwice i en enkelt kamp hjemme i Parken, hvilket aldrig må blive problematisk for Ståle Solbakkens mandskab.

FCKs europæiske erfaring taler for sig selv, og de gæstende polakker har ikke opnået det store selvom de endte på en flot andenplads i den polske Ekstraklasa i den seneste sæson.

Ifølge Transfermarkt har FC Københavns trup en værdi på 36,80 millioner euro, mens Piast Gliwices vurderes 11,35.

Tallene er slet ikke nøjagtige, men fortæller alligevel noget om forskellen på de to mandskaber.

FCK og Piast Gliwice er kommet skidt fra start

Selvom FCK står med gode muligheder for at komme i endnu et europæisk gruppespil, så har de på ingen måde overbevist i sæsonens første kampe.

De startede med at tabe 3-2 i Odense efter en misarabel første halvleg inden, at de med nød og næppe fik besejret IFK Göteborg med 2-1 i den anden runde af Europa League-kvalifikationen.

I weekenden tabte FCK så derby-kampen imod Brøndby, hvor de endda kom foran 1-0 på mål af Kamil Wilczek, med 2-1.

Piast Gliwice er dog kommet mindst lige så dårligt fra start. De har ganske vist besejret Dinamo Minsk og Hartberg med hhv. 2-0 og 3-2 i Europa League-kvalifikationen, men hjemme i Polen ser det sløjt ud.

De første fire ligakampe har kastet et sølle point af sig, og de har faktisk ikke engang formået at score en kasse endnu.

Man må formode, at de fokuserer mest på de europæiske kampe som det også er tilfældet for FC København.

Det skal også siges, at Piast Gliwice henover sommeren har sagt farvel til Jorge Félix, som var deres klart bedste spiller.

Den spanske angriber scorede 16 mål i 33 ligakampe, men tørner nu ud for Sivasspor. Det var faktisk kun Christian Gytkjær, der i den seneste sæson formåede at score flere kasser end Jorge Félix i Ekstraklasa.

FCK-profil sat af

Andreas Bjelland er den bedst betalte spiller, Superligaen nogensinde har haft, men man kan desværre ikke sige, at hans evner på banen modsvarer den løn, han får.

Med undtagelse af 2018/2019-sæsonen, hvor han – sammen med Denis Vavro – spillede flot, så har han underpræsteret.

FC København offentliggjorde onsdag aften en 19-mands trup, hvor Nicolaj Thomsen og Nicolai Boilesen ikke er med på grund af skader.

Der er heller ikke blevet plads til Andreas Bjelland, hvilket har sat spekulationer i gang. Medmindre han er på vej til at finde en ny klub, hvilket er urealistisk, så må man formode, at Ståle Solbakken simpelthen ikke har været tilfreds med præstationerne.

FCK – Piast Gliwice: Skader og karantæner

FC København-manager Ståle Solbakken må undvære Nicolaj Thomsen og Nicolai Boilesen, som begge sidder ude med skader.

Andreas Bjelland er som sagt ikke udtaget, men FCK har i den forbindelse udtalt følgende på deres hjemmeside:

-Flere har spurgt, hvorfor Andreas Bjelland ikke er udtaget, når han ikke er på skadelisten eller har karantæne. Det skyldes nogle mindre skadeproblemer, men ikke i et omfang, så han er på skadelisten.

Piast Glieice har umiddelbart alle mand klar.

FCK – Piast Gliwice: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til FC København – Piast Gliwice:

FC København

Karl-Johan Johnsson

Guillermo Varela – Victor Nelsson – Ragnar Sigurdsson – Pierre Bengtsson

Pep Biel – Rasmus Falk – Carlos Zeca – Viktor Fischer

Jonas Wind – Kamil Wilczek

Piast Gliwice

Frantisek Plach

Tomas Huk – Piotr Malarczyk – Jakub Czerwinski – Mikkel Kirkeskov

Martin Konczkowski – Tomasz Jodlowiec – Patryk Sokolowski – Kristopher Vida

Patryk Lipski

Piotr Parzyszek

Se FCK – Piast Gliwice: Online live streaming & TV

FCK – Piast Gliwice kan både live streames online og ses i TV.

Vil du se fodbold i TV, så skal du slå ind på 6’eren, hvor optakten begynder 19.30.

Skal du se FCK – Piast Gliwice med mobil, tablet eller PC, så kan du live streame kampen på Eurosport Player.

FCK – Piast Gliwice: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles FCK – Piast Gliwice?

FCK – Piast Gliwice spilles torsdag den 24. september kl. 20.00.

Hvor spilles FCK – Piast Gliwice?

FCK – Piast Gliwice spilles i Parken, København.

Kan man købe billetter til FCK – Piast Gliwice?

Nej, der sælges ikke billetter til FCK – Piast Gliwice.

Hvilken dansk TV-kanal sender FCK – Piast Gliwice?

FCK – Piast Gliwice sendes på 6’eren.

Hvor kan man live streame FCK – Piast Gliwice?

FCK – Piast Gliwice kan live streames hos Eurosport Player.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.