Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 28 nov, 2019

Europa League: Optakt og live stream til FC Lugano – FC København

fodbold danmark schweiz

I vores optakt til Europa League-kampen mellem FC Lugano og FC København kan du læse mere om skader, karantæner, danske odds bonusser, forventede startopstillinger, TV, live streaming og meget andet.

FCK kan spille sig videre i Europa League

Vi indleder den afgørende fase af Europa League-gruppespillet. Kampen torsdag aften i Schweiz er den femte spillerunde, og selvom det fortsat er meget tæt i FCKs gruppe, så kan københavnerne faktisk spille sig videre til 1/16-finalen, men det kræver hjælp fra Dynamo Kiev, som møder Malmø FF på udebane samtidigt.

Hvis FC København vinder på udebane imod FC Lugano, så kommer de op på ni point. Hvis Malmø samtidigt taber kampen imod Dynamo Kiev, så vil pointforskellen på FCK og Malmø være fire, og det kan svenskerne som bekendt ikke nå i den sidste kamp.

Det mest sandsynlige scenarie er dog, at det hele først bliver afgjort i den sjette og sidste spillerunde, hvor der venter et brag af en kamp mellem FCK og Malmø i Parken.

FCK stiller med et spændende hold

FC København har haft et vanvittigt kampprogram i dette efterår. De har selvfølgelig en bred trup, men er tilmed blevet ramt af mange skader, så de har virkelig været udfordret.

Selvom der har været en landskampspause, så har det ikke rigtigt hjulpet på situationen, da mange af spillerne har været afsted med diverse landshold.

FCK-manager Ståle Solbakken har selv udtalt til klubbens hjemmeside, at de kommer til at stille med et spændende hold:

– Nu må vi se hvem der kan spille, eller ikke kan spille, men det ligger fast, at vi kommer til at stille med et spændende hold, siger Ståle Solbakken.

Hvad det så betyder, er svært at sige. FC København spiller som bekendt derby imod Brøndby allerede 11.45 på søndag, og kan på ingen måde nedprioriteres.

FC Lugano er ikke en skræmmende modstander

FC København skal have gode muligheder for at få et eller måske tre point med hjem fra Schweiz. FC Lugano er gruppens dårligste hold, og selvom de i teorien godt kan nå at spille sig videre, så virker det ikke ret sandsynligt.

FC Lugano har ikke ret meget erfaring fra europæisk fodbold, og deres eget stadion er ikke engang egnet til at benyttes til kampene.

Derfor spilles kampen i St. Gallen, som er 250 kilometer væk fra Lugano. De ligger i skrivende stund på syvendepladsen (ud af 10 hold) i den schweiziske Super League med kun 16 point efter 15 kampe.

Det er faktisk utroligt, at Lugano ikke har vundet en kamp på hjemmebane siden den 16. maj.

FC Lugano – FC København: Skader og karantæner

FC Lugano må undvære Lucio Soldini, Roman Macek, Alexander Gerndt og Jonathan Sabbatini.

FCK må klare sig uden Nicolai Boilesen, Jonas Wind, Jonas Stage og Nicklas Bendtner.

FC Lugano – FC København: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til FC Lugano – FC København:

FC Lugano

Noam Baumann

Numa Lavanchy – Mijat Maric – Favio Daprela – Linus Obexer

Olivier Custodio – Vecsei Balint – Sandi Lovric

Carlinhos Junior – Mattia Bottani – Marco Aratore

FC København

Karl-Johan Johnsson

Karlo Bartolec – Sotirios Papagiannopoulos – Victor Nelsson – Pierre Bengtsson

Carlo Holse – Rasmus Falk – Carlos Zeca – Viktor Fischer

Pieros Sotiriou – Dame N’Doye

Se FC Lugano – FC København: Online live stream og TV

Du kan både se FC Lugano – FCK med online live stream og TV.

Vil du live streame kampen, så kan det gøres Dplay, mens den i TV sendes på 6’eren.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.