Europa League: Optakt til Wolves – Sevilla

msv stadion duisburg

I vores optakt til Europa League-kampen Wolverhampton – Sevilla kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, live streaming, TV og meget andet.

Vil du se fodbold online? Gør det på Bet365!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. 18+ – Regler og vilkår gælder – Stopspillet.dk 70222825 – ROFUS.nu

Hvem er favoritter til at vinde i Duisburg?

Det ligner på forhånd en ret jævnbyrdig kamp mellem Wolves og Sevilla. Sevilla har som klub væsentlig mere erfaring fra europæisk fodbold, men omvendt kommer Wolves med mange spillere, som har prøvet mange ting før.

Af bookmakerne vurderes Sevilla til at være favoritter til at vinde kampen. Vinderne af Europa League får som bekendt en plads i den følgende sæsons Champions League, hvilket gør turneringen ekstra interessant for sub-topklubber som Wolverhampton og Sevilla.

Wolves endte på syvendepladsen i Premier League, og da Arsenal på ottendepladsen vandt FA Cuppen, og dermed fik den syvende og sidste europæiske plads, så kommer Wolverhampton ikke til at spille europæisk fodbold i den kommende sæson medmindre de vinder Europa League.

Sevilla endte omvendt på fjerdepladsen i La Liga, hvorfor de allerede nu har sikret sig den utroligt vigtige CL-plads.

Om det har nogen indflydelse på spillernes motivation er svært at sige, men det burde det umiddelbart ikke.

De nye drenge imod veteranerne

Selvom Wolves og Sevilla er på nogenlunde samme hylde, så har det bestemt ikke altid været sådan.

Kigger vi kun i den nyere historie, så begyndte Sevilla at bide fra sig i løbet af 00’erne, hvor de for første gang vandt UEFA Cuppen tilbage i 2006, og de vandt den ligeledes i 2007.

I den samme periode kæmpede Wolves for at komme tilbage til Premier League, hvilket så lykkedes i 2009.

Generelt var de kendt som et elevatorhold, som ikke kunne etablere sig i Premier League.

Det har dog ændret sig siden. Wolves fik nye ejere i 2006, og har siden da fået muligheder for at købe spillere, der tidligere var totalt urealistiske at hente til klubben.

De vandt Championship i 2017/2018-sæsonen, og har siden imponeret ved at ende på to syvendepladser i Premier League.

Sevilla er omvendt den klub, som har vundet UEFA Cup/Europa League flest gange. Hele fem gange har de løftet pokalen, og de er selvfølgelig blandt de største favoritter til at vinde Europa League i denne sæson.

Hvordan bliver kampen?

Wolves og Sevilla har ikke tidligere mødt hinanden, så det kan være lidt svært at forudsige, hvordan kampen kommer til at udspille sig.

Generelt har Wolverhampton det helt fint med at stille sig længere tilbage på banen, og lade modstanderen have bolden.

Det modsatte gælder som Sevilla, som har et teknisk meget godt hold, og det ville ikke være overraskende, hvis de tog taktstokken fra kampens start.

Med tanke på Wolves-kanten Adama Traores fart, så ville det dog være god ide ikke at efterlade et særligt stort bagrum.

Sevilla har i ni Europa League-kampe i denne sæson haft bolden i hele 66 % af kampene i gennemsnit, hvilket er hele 16 procentpoint mere end Wolves.

Skulle Sevilla komme foran, så vil det selvfølgelig tvinge Wolves frem.

Wolverhampton – Sevilla: Skader og karantæner

Wolves må undvære Jonny Castro, som sidder ude med en knæskade.

Sevilla skal spille uden Nemanja Gudelj, som afleverede en positiv corona-test og Sebastian Corchia, som er skadet.

Wolverhampton – Sevilla: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til Wolverhampton – Sevilla:

Wolves

Rui Patricio

Willy Boly – Conor Coady – Romain Saiss

Matt Doherty – Leander Dendoncker – Joao Moutinho – Ruben Neves – Ruben Vinagre

Adama Traore – Raul Jimenez

Sevilla

Yassine Bounou

Jesus Navas – Diego Carlos – Jules Koundé – Sergio Reguilón

Joan Jordan – Fernando – Ever Banega

Suso – Youssef En-Nesyri – Lucas Ocampos

Se Wolverhampton – Sevilla: Online live streaming og TV

Europa League-kampen mellem Wolves og Sevilla kan både ses med online live streaming og i TV.

Hvis du helst vil live streame fodbold, så kan det gøres på Eurosport Player, som har rettighederne til Europa League i Danmark.

Er du mere til at se fodbold i TV, så skal du slå ind på 6’eren.

Wolverhampton – Sevilla: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles Wolverhampton – Sevilla?

Wolverhampton – Sevilla spilles tirsdag den 11. august kl. 21.00.

Hvor spilles Wolverhampton – Sevilla?

Wolverhampton – Sevilla spilles på MSV-Arena, Duisburg.

Spilles Wolverhampton – Sevilla foran tilskuere?

Nej, Wolverhampton – Sevilla spilles uden tilskuere.

Hvilken TV-kanal sender Wolverhampton – Sevilla?

Wolverhampton – Sevilla sendes på 6’eren.

Hvordan live streamer man Wolverhampton – Sevilla?

Wolverhampton – Sevilla kan live streames på Eurosport Player.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.