U21-EM: Optakt og live stream til Danmark – Serbien

danmark fodbold

I vores optakt til U21-landskampen mellem Danmark og Serbien kan du læse mere om Danmarks muligheder for at gå videre, odds bonus og live streaming.

Danmark er storfavoritter imod Serbien

Vi skal have afsluttet gruppespillet ved U21-EM, som afholdes i Italien og San Marino. Danmark har fortsat muligheden for at gå videre til semifinalerne, hvilket dog ikke kun kræver en sejr over dagens modstander fra Serbien, men også lidt held i de andre kampe.

Der er dog ingen tvivl om, at Danmark er store favoritter til at besejre Serbien. Før slutrunden havde man måske vurderet de to mandskaber som nogenlunde jævnbyrdige, men de første par kampe har fortalt en anden historie.

Mens vi selv skuffede lidt imod et stærkt tysk U21-landshold, så viste vi klassen imod Østrig. Serberne har omvendt været ringe i begge kampe, og efter 0 point i de første to kampe, så er de allerede på vej på sommerferie.

Mens Danmark er pisket frem til at sejre, så har Serbien ikke noget at spille for, og det ville være meget underligt, hvis ikke der var en stor motivationsforskel.

Bliver svært for Danmark at gå videre

På trods af fine chancer for at besejre Serbien, så bliver det svært for Danmarks U21-landshold at gå videre.

Grundet den specielle turneringsstruktur, hvor kun en af de tre andenpladser går videre til semifinalen, så kan det nemlig vise sig, at en sejr slet ikke er nok.

Der er en del scenarier, der kan komme i spil. Danmark kan maksimalt komme på seks point, og hvis Rumænien og Frankrig spiller uafgjort i morgen, hvilket mange forventer, så har begge de hold syv point, og det vil sende Danmark (og værterne fra Italien) ud.

Serbien har været skuffende

Serbien har været blandt de største skuffelser ved U21-EM 2019. Flere af spillerne var med til at vinde U20-VM for fire år siden, og de har nogle kæmpe navne i truppen.

En af de største er Real Madrid-spilleren Luka Jovic, som netop er skiftet efter en fantastisk sæson i Frankfurt.

Serbien lagde ud med at tabe 2-0 imod Østrig, og tabte efterfølgende 6-1 imod Tyskland. Danmark tabte 3-1 imod Tyskland, hvorefter de vandt 3-1 over Østrig.

Danmark U21 – Serbien U21: Forventede startopstillinger

Vi forventer genvalg til de fleste spillere hos Danmark, mens det er umuligt at spå om Serbiens startopstilling.

Danmark

Daniel Iversen

Asger Sørensen – Victor Nelsson – Jacob Rasmussen

Rasmus Nissen – Philip Billing – Jens Stage – Joakim Mæhle

Robert Skov – Jacob Bruun Larsen

Jonas Wind

Serbien

Boris Radunovic

Milan Gajic – Nikola Milenkovic – Vukasin Jovanovic – Miroslav Bogosavac

Andrija Zivkovic – Uros Rasic – Erhan Masovic – Aleksandar Lutovac

Lazar Randelovic – Luka Jovic

Danmark U21 – Serbien U21: Odds på kampen

Du kan få følgende odds på Danmark U21 – Serbien U21 hos bet365 (odds er fra 23/06 – 13.52):

  • Danmark U21: 1.50
  • Uafgjort: 4.00
  • Serbien U21: 5.75

Find odds tips her!

Danmark U21 – Serbien U21: Live Stream & TV

Du kan både se Danmark U21 – Serbien U21 med live streaming og i TV. Vil du se den i TV, så kan dette gøres på DR1.

Vil du hellere live streame fodbold, så kan du gøre dette hos DR TV.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2506 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.