Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 27 mar, 2021

Optakt til landskampen Danmark – Moldova | Live Streaming & TV

landskampen danmark moldova spilles på mch arena i herning

I vores optakt til landskampen Danmark – Moldova kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, online live streaming, dansk TV og meget mere helt gratis.

Vil du se fodbold online? Gør det på Bet365!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. Bemærk, at nogle dele af det, der udbydes, kan være blokeret af din IP-adresse. 18+ – Regler og vilkår gælder – Stopspillet.dk 70222825 – ROFUS.nu

Danmarks stjerner skal spare kræfter mod Moldova

Tre dage efter den flotte sejr i Israel, så skal det danske landshold nu spille den anden kamp i VM-kvalifikationen.

Danmark vandt 2-0 i Tel Aviv på mål af Martin Braithwaite og Jonas Wind, og selvom det var forventet, at vi vandt, så var det stadig en ganske flot start på gruppen.

Vi fik endda en hjælpende hånd, da vores to største konkurrenter – Skotland og Østrig – spillede 2-2 i deres indbyrdes kamp.

Landstræner Kasper Hjulmand har gjort det klart, at vi ikke skal forvente, at ret mange af de danske spillere kommer til at få tre gange 90 minutter i denne landsholdstermin.

Da vi stillede i den absolut stærkeste opstilling imod Israel, og først kunne spare profiler i slutningen af kampen, så må vi forvente nogle rotationer i landstrænerens startopstilling til denne kamp.

Spillere som Pierre-Emile Højbjerg, Thomas Delaney og Simon Kjær har spillet meget fodbold i de seneste par måneder, hvorfor et hvil ville give god mening.

Vi skal selvfølgelig ikke undervurdere Moldova, men vi må også erkende, at Danmarks U19-landshold nok ville kunne besejre den tidligere Sovjet-stat.

Danmark har et historisk stærkt landshold, som tilmed bliver ved med at præstere. Udover at vinde landskampen, og dermed komme et skridt tættere på VM i fodbold i Qatar, så skal vi måske få nogle af de yngre spillere i aktion og så selvfølgelig undgå skader.

Umiddelbart efter landskampen imod Moldova, skal de danske drenge endnu engang på tur. Onsdag aften møder vi Østrig på udebane i hvad, der ligner gruppens klart sværeste kamp.

Med tre landskampe på seks dage, så skal vi selvfølgelig dosere kræfterne. Heldigvis har vi en ekstremt stærk bænk med folk som Mikkel Damsgaard, Joachim Andersen, Jens Stryger Larsen, Lasse Schøne og man kan blive ved.

Hvad kan Moldova?

Det er første gang nogensinde, at Danmark og Moldova mødes i en officiel A-landskamp. Der er sikkert ikke det store kendskab til moldovisk fodbold, men vi tør godt afsløre, at det ikke er noget, vi skal være bange for.

Moldovas nok bedste spiller er den centrale midtbanespiller Artur Ionita, som til dagligt spiller i Serie A-klubben Benevento, hvor han er fast mand.

Moldova ligger nummer 177 på FIFAs verdensrangliste, og de bliver vurderet på nogenlunde samme niveau som Færøerne.

Moldova og Færøerne spillede torsdag aften 1-1 efter en tæt kamp, hvilket vel fortæller historien om deres niveau.

Man finder også Virgiliu Postolachi, som i øjeblikket er udlejet fra Mouscron til Vendsyssel. Han har dog ikke for alvor slået til i det nordjyske.

Alt i alt, så er Moldova en modstander, vi simpelthen skal slå uden problemer. Det ville faktisk være direkte dårligt, hvis de formår at score et mål imod os.

Danmark – Moldova: Skader og karantæner

Danmark er fortsat uden Kasper Dolberg, Andreas Cornelius og Peter Ankersen, som kunne have været med i truppen. Vi er dog pænt besat over hele holdet.

Vi har ikke umiddelbart informationer omkring Moldovas trup på nuværende tidspunkt.

Danmark – Moldova: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til Danmark – Moldova:

Danmark (4-3-3)

Kasper Schmeichel

Jens Stryger Larsen – Andreas Christensen – Joachim Andersen – Daniel Wass

Mathias Jensen – Pierre-Emile Højbjerg – Christian Eriksen

Yussuf Poulsen – Jonas Wind – Mikkel Damsgaard

Moldova (3-4-2-1)

Stanislav Namasco

Veaceslav Posmac – Igor Armas – Alexandru Epureanu

Ion Jardan – Artur Ionita – Catalin Carp – Oleg Reabciuk

Ion Nicolaescu – Vadim Rata

Vitalie Damascan

Se landskampen Danmark – Moldova: Live Streaming og TV

Landskampen mellem Danmark og Moldova kan live streames eller online eller ses i TV.

Vil du live streame landskampen Danmark – Moldova online, så skal du gøre det på Eurosport Player.

Vil du hellere se kampen i TV, så skal du slå ind på Kanal 5.

Danmark – Moldova: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles Danmark – Moldova?

Danmark – Moldova spilles søndag den 28. marts 2021 kl. 18.00.

Hvor spilles Danmark – Moldova?

Danmark – Moldova spilles på MCH Arena i Herning.

Kan man købe billetter til Danmark – Moldova?

Danmark – Moldova spilles uden tilskuere, så der sælges ikke billetter til landskampen.

Hvor kan man live streame Danmark – Moldova?

Danmark – Moldova kan live streames på Eurosport Player.

Hvilken dansk TV-kanal sender landskampen Danmark – Moldova?

Danmark – Moldova sendes på Kanal 5 i dansk TV.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2447 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.