Færøerne – Danmark: Optakt og Stream til landskampen

I vores optakt til landskampen Færøerne – Danmark kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, online live streaming og dansk TV helt gratis.

torsvøllur færøernes stadion

Vil du se fodbold online? Gør det på Bet365!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. Bemærk, at nogle dele af det, der udbydes, kan være blokeret af din IP-adresse. Regler og vilkår gælder – 18+.

Danmarks historiske stime skal fortsætte på Færøerne

Vi kunne ikke have drømt om en bedre start på VM-kvalifikationen. Efter de første fire runder ligger vi på førstepladsen med 12 point og en vild målscore på 16-0.

Mens vores defensiv har været bundsolid, så er vi også virkelig dygtige i offensiven, hvor der er rigtigt mange gode spillere om buddet.

Selvom vi ikke har sikret os kvalifikationen til VM i Qatar i 2022, så skal meget gå galt, hvis det ikke sker.

Det er den bedste start på en kvalifikation, som det danske landshold nogensinde har haft, men der er slet ingen grund til at træde på bremsen nu.

Færøerne er så tilpas dårlige, at vi skal besejre dem uden problemer, og så gør det ikke ret meget om Kasper Hjulmand vælger at spare nogle af profilerne.

Kasper Hjulmand bør roste posen

Med tre landskampe i løbet af seks dage, så giver det god mening, hvis landstræner Kasper Hjulmand skifter ud på holdet.

I onsdagens landskamp imod Skotland stillede vi i den stærkest mulige opstilling, men det er ret sandsynligt, at spillere som Christian Nørgaard, Rasmus Nissen Kristensen, Jonas Wind, Mohamed Daramy, Jens Stryger Larsen og Victor Nelsson enten får en startplads eller som minimum nogle minutter i løbet af kampen.

Det er mange år siden, at vi har haft så stærkt et landshold, og det gælder ikke kun de første 11 spillere.

Vi har en helt vild bredde med spillere som til dagligt har faste roller på klubber i de helt store, europæiske ligaer, og det skal udnyttes.

Vores modstandere i VM-kvalifikationsgruppen har slet ikke de samme muligheder.

Modsat de andre kampe i gruppen, så spilles denne kampe på kunstgræs, hvilket man også kan tage højde for.

Heldigvis, så har Kasper Hjulmand selv stået i spidsen for et hold, der spiller på kunst, og de danske spillere bør umiddelbart klare det ganske fint på underlaget, selvom de måske ikke er vant til det.

Færøerne tabte stort til Israel

Mens Danmark kørte en sikker sejr på 2-0 hjem over Skotland, så tog Færøerne imod Israel hjemme i Torshavn.

Der var stor forskel på de to mandskaber, og kampens første mål blev scoret efter kun 12 minutter af bomberen Eran Zahavi.

Angriberen fordoblede målscoringen kort før pausen, og da var kampen reelt afgjort.

Munas Dabbur gjorde det til 3-0 i starten af anden halvleg, mens Zahavi færdiggjorde sig hattrick med 4-0-scoringen i overtiden.

Dermed har Færøerne et enkelt point efter fire kampe. Målscoreren hedder 2-12, men de ligger dog ikke sidst, da Moldova har en dårligere målscore.

Alt andet end en klar dansk sejr vil være en fiasko.

Færøerne – Danmark: Skader og karantæner

Færøerne må undvære Rogvi Baldvinsson, Viljormur Davidsen og Ari Mohr Jonsson.

Der er større uvished omkring den danske trup. Kasper Dolberg og Martin Braithwaite sad begge ude i den første kamp, men forlod ikke landsholdslejren, da de skulle være i stand til at spille imod Færøerne og/eller Israel.

Vi forventer dog ikke startpladser til de to angribere, som ellers gjorde det fremragende under EM, og som ligeledes har fået en fantastisk sæsonstart i deres kluber.

Danmark må i hvert fald klare sig uden Jonas Lössl, Nicolai Boilesen, Jannik Vestergaard, Rasmus Falk og Andreas Cornelius.

Færøerne – Danmark: Forventede startopstillinger

Vi tror på følgende startopstillinger til Færøerne – Danmark:

Færøerne (4-5-1)

Gunnar Nielsen

Gilli Rolantsson Sørensen – Odmar Færø – Sonni Nattestad – Rene Joensen

Joan Simun Edmundsson – Gunnar Vatnhamar – Jakub Andreasen – Brandur Hendriksson – Meinhard Olsen

Klæmint Olsen

Danmark (3-4-3)

Kasper Schmeichel

Joachim Andersen – Simon Kjær – Victor Nelsson

Rasmus Nissen Kristensen – Christian Nørgaard – Thomas Delaney – Joakim Mæhle

Andreas Skov Olsen – Jonas Wind – Mohamed Daramy

Se Færøerne – Danmark: Online Live Streaming & TV til landskampen

Discovery har rettighederne til at vise Danmarks landskampe i VM-kvalifikationen.

Vil du se Færøerne – Danmark i TV, så skal du slå ind på Kanal 5.

Er du mere til at live streame fodbold online, så kan du se landskampen på Discovery+.

Færøerne – Danmark: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles landskampen Færøerne – Danmark?

Landskampen Færøerne – Danmark spilles lørdag den 4. september 2021 kl. 20.45.

Hvor spilles landskampen Færøerne – Danmark?

Landskampen Færøerne – Danmark spilles på Tórsvøllur i Thorshavn.

Kan danske fans købe billetter til landskampen Færøerne – Danmark?

Nej, UEFA tillader fortsat ikke medrejsende fans til kampene, så danske fans kan ikke købe billetter til Færøerne – Danmark.

Hvem viser landskampen Færøerne – Danmark i dansk TV?

Landskampen Færøerne – Danmark vises på Kanal 5 i dansk TV.

Hvor kan man live streame landskampen Færøerne – Danmark online?

Landskampen Færøerne – Danmark kan live streames på Discovery+.

Relaterede artikler

manchester uniteds stadion
andet
Manchester United har haft en dårlig sæson i 23/24, og spørgsmålet er nu, om Erik ten Hag også er manager i klubben i næste sæson.
20 april, 2024
england trup
em
Læs mere om alle trupperne til EM i Fodbold 2024, og find de forventede startopstillinger for alle 24 lande.
18 april, 2024
Brøndby Stadion
landskamp
Danmark møder tirsdag aften kl. 20.15 Færøerne i en venskabskamp på Brøndby Stadion.
28 marts, 2024

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.