Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 4 sep, 2017

U21-landshold: Se Danmark – Litauen på live stream

Læs vores optakt til EM-kvalifikationskampen Danmark U21 – Litauen U21, og se den på live stream!

Fin start på gruppen for Danmark

Danmarks U21-landshold fik en perfekt start på EM-kvalifikationen, da de i torsdags slog Færøerne med 3-0 på udebane. Marcus Ingvartsen, der denne sommer blev solgt fra FC Nordsjælland til Genk, åbnede målscoringen efter 13 minutter.

Danmark fortsatte med at dominere kampen, og det var blot et spørgsmål om tid før vi ville score igen. Det skete dog først i anden halvleg, da Rasmus Nissen scorede til 2-0 efter 60 minutter. Få minutter efter var han på pletten igen med målet til 3-0, som blev kampens slutresultat.

Dermed topper Danmarks U21-landshold gruppen sammen med Polen og Litauen, som ligeledes vandt 3-0 i det første opgør. Polen vandt over Georgien, mens Litauen også mødte Færøerne.

Flere profiler i udlandet

Det er et stærkt U21-landshold, som landstræner Niels Frederiksen har udtaget. Det består af en god blanding af Superliga-profiler og spillere i udlandet. Offensivt er det Marcus Ingvartsen, Mikkel Duelund og Dortmund-spilleren Jacob Bruun Larsen, der falder mest i øjnene.

Derudover var der i kampen imod Færøerne debut til Huddersfield-spilleren Philip Billing, som har fået en fantastisk start på Premier League med spilletid i alle tre kampe.

Det er også værd at holde øje med Mathias Jensen, som har været blandt Superligaens bedste spillere i de første syv runder af Superligaen.

Litauen har oppet sig

Litauens U21-landshold er en svær størrelse. Størstedelen af truppen spiller til dagligt i den nationale liga, heraf fem mand fra FC Stumbras, som ligger på sjettepladsen i A Lyga, hvilken i øvrigt kun består af otte hold.

Deres umiddelbart største profil er målmand Edvinas Gertmonas, som i 2015 blev solgt til Stade Rennais. Han blev lejet tilbage til Atlantas i det næste halve år, men han har ikke fået spilletid siden comebacket til Stade Rennais.

En anden profil er angriberen Edvinas Baniilus, som har vundet tre litauiske mesterskaber i en alder af 20 år. Han scorede et af de tre mål i 3-0-sejren over Færøerne.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Litauens U21-landshold ledes af en dansk landstræner. Carit Falch, der tidligere har været cheftræner i Brønshøj, overtog styringen i februar, og han har fået nogle fine resultater.

Litauens U21-landshold spillede 16 kampe mellem marts 2014 og oktober 2015, og de vandt ikke én af disse. Siden da har de dog løftet spillet væsentlig, og de har vundet fem af deres seneste 11 kampe.

Odds på Danmark – Litauen U21

Danmarks U21-landshold er blevet gjort til store favoritter til kampen. Vi plejer at være meget gode mod mindre nationer, mens det halter imod de store. Du kan i skrivende stund få følgende odds hos bet365:

  • Danmark U21: 1.20
  • Uafgjort: 6.00
  • Lituaen U21: 15.00

Se Danmark – Litauen U21 på live stream

Du kan selvfølgelig se Danmark – Lituaen U21 på live stream. Dette sker hos www.dbu.dk

Hvornår spilles Danmark – Lituaen U21?

Danmark – Litauen U21 spilles tirsdag den 5. september kl. 18.00 på Aalborg Stadion.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.