Optakt til Brøndby IF – FC Nordsjælland

fodbold

I vores optakt til Superliga-kampen mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, odds og live streaming.

Brøndby kan stadig nå Superligaens tredjeplads

Den 34. runde af Superligaen afsluttes mandag aften, når Brøndby og FC Nordsjælland mødes i en kamp, der af rettighedshaverne er rykket på grund af Formel 1 i går.

Hverken Brøndby eller FC Nordsjælland kan være tilfredse med deres præstationer i Superligaens mesterskabsslutspil, men BIF har fortsat muligheden for at vinde bronzemedaljerne.

Det vil dog kræve tre sejre i de sidste tre kampe, mens OB og Esbjerg skal tabe samtlige point, så det kommer nok ikke til at ske.

I første omgang blot besejre FC Nordsjælland på hjemmebane, hvilket egentlig kan blive svært nok i sig selv, og det skyldes ikke mindst fredagens pokalfinale i Parken.

Alle vindere af Superligaen nogensinde!

Pokalfinal tager fokus hos Brøndby

Mens Brøndby har minimale chancer for at vinde medaljer i Superligaen, så har de på fredag muligheden for at løfte DBU Pokalen.

Brøndby møder FC Midtjylland i Telia Parken, hvor der venter en meget underholdende kamp, og det kan ikke undgås, at det fylder noget i hovederne på Brøndby-spillerne.

Sæsonens vil næsten være godkendt, hvis blot de genvinder DBU Pokalen, men de er dog underdogs imod FCM.

Om det betyder, at Brøndby-træner Martin Retov vil benytte sig af reservespillere imod FC Nordsjælland vides ikke, men det bliver næppe den helt store rotation.

FC Nordsjælland har stadig ikke vundet under Flemming Pedersen

FC Nordsjælland havde planlagt at sige farvel til Kasper Hjulmand i slutningen af sæsonen, men da holdet kvalificerede sig til mesterskabsslutspillet, så valgte man at tage afskeden allerede.

Den forhenværende tekniske direktør, Flemming Pedersen, blev overraskende valgt som den nye cheftræner, men han har bestemt ikke fået den bedste start i jobbet.

FCN har fortsat til gode at vinde en kamp, men de har fået fire point i syv opgør i slutspillet indtil videre.

Det ligner dog en god mulighed for at skabe en overraskelse på Brøndby Stadion, da værterne som sagt har en pokalfinale at tænke på.

FCN har ikke besejret BIF i seks kampe

FC Nordsjælland har faktisk haft det svært, når de har mødt Brøndby i de seneste par år. De seneste seks indbyrdes opgør er endt med fire Brøndby-sejre og to uafgjorte kampe.

De to uafgjorte er dog begge kommet i dette forår. Det første var i forårspremieren på Right to Dream Park, som endte 3-3, og hvor Brøndby var meget heldige med at få et point med fra den kamp.

FC Nordsjælland kreerede et hav af chancer, men de var uskarpe, og samtidigt gav de nogle gaver, som Brøndby udnyttede.

Rutineret midtbane tilbage for FC Nordsjælland

Det meget unge FC Nordsjælland-hold er kun blevet endnu yngre under Flemming Pedersen, da 28-årige Nicolai Larsen er blevet droppet til fordel for 21-årige Peter Vindahl Jensen i målet.

De har en gennemsnitsalder på lige over 20, hvilket er uhørt i professionel fodbold, men de får dog den rutinerede midtbanespiller Mikkel Rygaard tilbage efter en skade til kampen imod Brøndby.

Rygaard, der skiftede fra Lyngby for et halvt år siden, har et højt topniveau, som han dog ikke har vist ofte nok i FCN, men han bør kunne gå ind i startopstillingen, hvis ellers kroppen kan holde til det.

Brøndby – FC Nordsjælland: Skader og karantæner

Brøndby må undvære Joel Kabongo og Kasper Fisker, som begge sidder ude i lang tid.

FC Nordsjælland må umiddelbart kun undvære Abdul Mumin, som sidder ude med karantæne.

Brøndby – FC Nordsjælland: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til Brøndby – FC Nordsjælland:

Brøndby

Marvin Schwäbe

Jens Martin Gammelby – Paulus Arajuuri – Hjörtur Hermannsson – Anthony Jung

Josip Radosevic

Lasse Vigen – Simon Tibbling

Hany Mukhtar

Kamil Wilczek – Simon Hedlun

FC Nordsjælland

Peter Vindahl Jensen

Karlo Bartolec – Victor Nelsson – Ulrik Yttergård Jenssen – Mads Mini Pedersen

Magnus Kofod – Mikkel Rygaard – Mohammed Kudus

Andreas Skov Olsen – Mikkel Damsgaard – Godsway Donyoh

Brøndby – FC Nordsjælland: Odds på kampen

Vil du spille på Brøndby – FC Nordsjælland, så får du følgende odds hos bet365 (odds er fra 13/05 – 09.40):

  • Brøndby: 2.10
  • Uafgjort: 4.10
  • FC Nordsjælland: 2.90

Brøndby – FC Nordsjælland: Live Streaming

Du kan se Brøndby – FC Nordsjælland med live streaming hos Viaplay.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.