Superligaen: FCK må klare sig uden Robert Skov imod Esbjerg

fodbold stadion

I vores optakt til FC København – Esbjerg fB kan du finde informationer om skader, karantæner, forventede startopstillinger, odds, live streaming og meget mere.

FCK plejer at slå Esbjerg klart

Der skal være klasser til forskel på FC København og Esbjerg, som mødes i Telia Parken søndag eftermiddag.

FC København er presset i mesterskabskampen, hvor FC Midtjylland kommer tættere og tættere på, og der er slet ingen undskyldninger for ikke at besejre oprykkerne fra Esbjerg foran egne fans.

Esbjerg har dog overrasket positivt i denne sæson, hvor de på utrolig vis kom med i top seks. De har dog ikke været særligt gode i foråret og derudover, så har de det meget svært imod FC København.

FCK har vundet de seneste ni indbyrdes kampe imod Esbjerg i både Superligaen og DBU Pokalen.

I denne sæson har de vundet kampene med 2-0 og 3-0, men da Esbjerg som bekendt ikke var i Superligaen i sidste sæson, så har de tidligere opgør nok ikke den store betydning.

Det er dog alligevel utroligt, at FCK har vundet ni kampe i træk imod Esbjerg.

Se alle vindere af Superligaen her!

FCK må nok undvære Robert Skov

Den helt store spiller for FCK og i Superligaen generelt i denne sæson har været Robert Skov.

Han kom til FCK i sidste vinter, men spillede ikke det store forår. Han har til gengæld været helt fremragende i denne sæson, hvor han har scoret 23 mål i 26-Superligakampe fra sin position som højre kant.

Syv af disse er kommet direkte på frispark, og det er selvfølgelig hans langskud, der er den helt store force.

Han blev skadet i kampen imod Hobro, hvorfor han heller ikke kom med landsholdet til Kosovo og Schweiz, og der er ikke meget, der tyder på, at han er med i truppen.

Rasmus Falk bliver formentlig rykket ud på højre kanten fra sin position på den centrale midtbane, mens kroatiske Robert Mudrazija kan starte inde ved siden af Carlos Zeca.

Top 10: Flest mål i Superligaen nogensinde!

Esbjerg har problemer på udebane

Esbjerg har gjort det nogenlunde godt igennem hele sæsonen, og de havde en fantastisk periode midt i efteråret, hvor de vandt størstedelen af kampene.

Siden da har det været mere svingende, og de kom lige akkurat med i mesterskabsslutspillet efter en kæmpe fejl af Vejle-keeper Thomas Hagelskjær i overtiden af den sidste kamp.

Særligt på udebane har Esbjerg haft problemer. Deres seneste sejr på udebane i Superligaen var den 28. oktober imod Randers, og siden har de tabt fem af de seneste seks, og de har mødt mange af bundholdene.

Top 10: Flest kampe i Superligaen nogensinde!

FCK – Esbjerg: Skader og karantæner

Robert Skov bliver formentlig ikke klar, men derudover mangler de kun reserven Michael Lüftner, som er langtidsskadet.

Der har været sygdom i truppen hos Esbjerg, hvorfor både Emmanuel Oti og Kristian Riis er tvivlsomme.

Derudover mangler Esbjerg vigtige Lasha Parunashvili og Rodolph Austin, som begge har karantæne. Det svækker Esbjergs defensiv betydeligt.

Da Carlo Holse er lejet i FCK, så har Esbjerg og FCK aftalt, at det ville være bedst for alle parter, hvis han ikke kom på banen.

FCK – Esbjerg: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til FCK – Esbjerg

FCK

Jesse Joronen

Peter Ankersen – Denis Vavro – Andreas Bjelland – Nicolai Boilesen

Rasmus Falk – Carlos Zeca – Robert Mudrazija – Viktor Fischer

Dame N’Doye – Jonas Wind

Esbjerg

Jeppe Højbjerg

Daniel Anyembe – Jeppe Brinch – Markus Halsti – Jesper Lauridsen

Jakob Lungi Sørensen – Joni Kauko – Mark Brink

Mathias Kristensen – Adrian Petre – Yuri Yakovenko

FCK – Esbjerg: Odds på kampen

Du kan få disse odds på FCK – Esbjerg hos bet365 (odds er fra 28/03 – 16.37):

  • FCK: 1.28
  • Uafgjort: 5.50
  • Esbjerg: 10.00

Se vores fodbold odds tips her!

FCK – Esbjerg: Live Streaming og TV

Du kan både se FCK – Esbjerg med online live streaming og i TV.

Vil du live streame FCK – Esbjerg, så kan dette gøres hos Eurosport Player.

Vil du se fodbold i TV, så kan du gøre dette hos Canal 9.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.