Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 22 jul, 2019

Superligaen: Optakt og odds tip til OB – Lyngby

mål fodbold

I vores optakt til Superligakampen mellem OB og Lyngby kan du læse mere om skader, karantæner, odds, live streaming og meget mere!

OB skal på tavlen imod Lyngby

Der venter en interessant kamp på Nature Energy Park mandag aften. Sidste sæsons femteplads tager oprykkerne fra Lyngby, hvor det forventes, at OB-holdet henter de tre point.

OB tabte 3-2 imod FCK i den første kamp, og selvom der ikke er pres på holdet af den grund, så ville det alligevel være skidt, hvis de ikke får de tre point imod Lyngby.

Flere af de andre tophold er kommet godt fra land, så det vil i givet fald øge afstanden til toppen af Superligaen, hvis de får et eller nul point ud af dagens kamp.

Når det er sagt, så har Jakob Michelsens hold spillet ret god fodbold i det seneste års tid, og de er stærkere end Lyngby på langt de fleste positioner.

Lyngby har den tidligere OB-keeper Thomas Mikkelsen på kassen, og han kunne godt være en dygtigere målmand end OBs Oliver Christensen.

Omkring det gensyn (og om Sten Grytebust) udtaler Christensen føgende til Obstuktion.dk:

– Jeg har lært rigtigt meget af Thomas og Sten. Det var dem, der var her, da jeg kom op. Det er to sindssygt dygtige målmænd. Jeg har lært rigtigt meget af dem, omkring hvordan det er at være professionel fodboldspiller.

– Jeg har lært, hvordan man skal agere på banen, og hvad der skal til for at præstere. Det har været meget lærerigt at træne sammen med de to.

Yderligere fortæller Christensen, at Thomas Mikkelsen er den mest højlydte keepere, han nogensinde har set.

Selvom OBs unge målmand har stort potentiale, så har Thomas Mikkelsen vist sig at være en fremagende keeper i Lyngby, hvorfor han også blev kåret til årets spiller i klubben i sidste sæon.

Top 10: Danmarks største stadions!

Kan blive en underholdende kamp i Odense

Både OB og Lyngby spiller noget positiv fodbold, hvor der er fokus på boldomgangen og mindre på lange bolde og fysikken.

Derfor ligner det umiddelbart også en velspillet fodboldkamp, hvor der sagtens kan komme masser af mål.

Begge hold har ganske vist relativt stabile forsvar, men kvaliteten hos OB er i hvert fald større på den offensive del af banen.

OB tabte som sagt 3-2 i den første kamp imod FCK, men de spillede særligt i første halvleg noget flot fodbold, men blev presset tilbage foran eget mål efter pausen.

Lyngby leverede en overbevisende i deres comeback til Superligaen, da de vandt 2-0 over AaB. Chancemæssigt var kampen relativt lige, men Frederik Gytkjær var skarp for Lyngby, og han satte begge mål i kassen.

Mere om ham senere.

OB-profiler er tvivlsomme

OB har mistet deres måske vigtigste spiller i de senere år, målmand Sten Grytebust, som er taget til FCK.

Derudover har man sagt farvel til et par marginalspillere, mens Moses Opondo og Sander Svendsen er blevet hentet.

Jeppe Tverskov og Bashkim Kadrii har været nogle af de bærende spillere på holdet, men OB kommer muligvis til at undvære dem imod Lyngby.

Begge spillere udgik fra samme træning med mindre skader, og deres tilstand er ukendt for offentligheden.

Rygterne går på, at Bashkim Kadrii har de bedste chancer for at blive klar, mens Jeppe Tverskov nok testes før kampen imod Lyngby.

Det er et hårdt slag for OB, hvis de skal undvære Tverskov og Kadrii.

Top 10: Flest mål i Superligaens historie!

Lyngby kan blive giftige i kontrafasen

Lyngby er særdeles komfortable på bolden, som de egentlig altid har været. Modsat tidligere, så har de nu en stabil organisation, hvilket de ofte har manglet, når de har været i Superligaen.

Man må formode, at OB kommer til at sidde mest på bolden, mens Lyngby vil veksle mellem højt og lavt pres.

OB skal til gengæld passe på, når de smider bolden væk, for Lyngby har nogle giftige og hurtige spillere på toppen, som kan gøre ondt i kontrafasen.

Her kan Adnan Mohammad blive en nøglespiller med sin vilde fart, og hvis han tilmed får mere skarphed i de afgørende situationer, så bliver han en profil for Lyngby.

Det samme vil dog gøre sig gældende i den anden ende, særligt hvis Bashkim Kadrii er klar.

OB – Lyngby: Skader og karantæner

Hos OB er der som sagt tvivl om Jeppe Tverskov og Bashkim Kadrii, men derudover er alle mand klar. Sander Svendsen kan få debut.

Lyngby må undvære Rezan Corlu og reservekeeper Oskar Snorre med skader, mens Gustav Marcussen netop er kommet tilbage fra en skade.

OB – Lyngby: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til OB – Lyngby:

OB

Oliver Christensen

Oliver Lund – Ramon Leeuwin – Alexander Ludwig

Ryan Johnson Laursen – Jens Jakob Thomasen – Janus Drachmann – Troels Kløve – Jacob Barrett Laursen

Anders K. Jacobsen – Sander Svendsen

Lyngby

Thomas Mikkelsen

Kasper Enghardt – Nicolai Geertsen – Frederik Winther

Lasse Fosgaard – Martin Ørnskov – Jesper Christjansen – Patrick Da Silva

Adnan Mohammad – Frederik Gytkjær – Andre Riel

OB – Lyngby: Odds tip

Du kan få følgende odds på OB – Lyngby hos bet365 (odds er fra 22/07 – 13.35):

  • OB: 1.50
  • Uafgjort: 4.33
  • Lyngby: 6.00

Umiddelbart virker det som et meget lavt odds på Lyngby, selvom de er stærkere end Lyngby.

Hos bet365 kan finde et interessant målscorerspil på Frederik Gytkjær, som scorede begge Lyngbys kasser i åbningskampen.

Man får odds 6.00 på en kasse fra Gytkjær, og det skal være ganske pænt.

Du finder flere odds tips her!

OB – Lyngby: Live stream kampen

Du kan se OB – Lyngby på TV3 Sport, hvor optakten begynder 18.15, og du kan live streame kampen hos Viaplay.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.