Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 13 sep, 2019

Odds tips til Champions League 2019/2020

champions league fodbold

Verdens bedste fodboldturnering begynder tirsdag den 17. september, når Champions League-sæsonen sparkes i gang, og derfor skal vi selvfølgelig også finde nogle gode odds tips, som kan gøre det endnu mere underholdende.

Tirsdag og onsdag aften skal nu sættes af til at se de bedste klubber i verden dyste om pokalen med de store ører.

I denne artikel vil vi prøve at give dig de bedste odds tips derude.

Et spansk hold vinder Champions League

De spanske hold har i slut 00’erne og 10’erne været totalt dominerende i Champions League. Fra 2009 og frem til 2019 er Champions League blevet vundet af spanske hold syv gange, engelske hold to gange, mens Inter og Bayern München har repræsenteret Italien og Tyskland en gang hver.

Det er ganske vist kun Real Madrid og Barcelona, som har vundet turneringen, men Atletico Madrid har været i to finaler.

Hverken Sevilla, Valencia eller de andre tophold har leveret noget ekstraordinært, og Valencias vinderchancer i denne sæson er ligeledes minimale.

For Barcelona er Champions League endnu engang det helt store mål, da de har domineret fuldstændigt i Spanien i de senere år.

Champions League er altid sæsonens mål i Real Madrid, men der er virkelig mange spørgsmålstegn omkring dem lige nu. Faktum er dog, at de om nogen ved, hvordan man vinder Champions League.

Atletico Madrid har skiftet ekstremt meget ud på holdet, men udtrykket er stadig det samme. De har stadig utroligt meget kvalitet.

Kigger man på lodtrækningen, så ser det også fint ud. Det bør ske omkring 1/3 af gangene, at et spansk hold vinder CL under disse omstændigheder. For få år siden havde sandsynligheden været væsentligt større, men særligt de engelske hold har forbedret sig.

Spansk hold vinder CL – 3.40 – bet365

(odds er fra 13/09 – 17.00 – odds kan ændre sig)

Find alle vores odds tips her!

Robert Lewandowski bliver topscorer

Robert Lewanowski har hamret mål ind på samlebånd i de seneste mange år for Bayern München, men har dog aldrig scoret mere end 10 mål i samme sæson, hvilket han gjorde i 12/13-sæsonen, da Dortmund kom i finalen.

Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har smadret alle konkurrenter i de senere år, men noget kunne tyde på, at det ikke nødvendigvis kommer til at kræve 15 mål at blive Champions League-topscorer i denne sæson.

Dels scorer Cristiano Ronaldo ikke lige så mange mål i Juventus, som han gjorde i Real Madrid, og så har Lionel Messi lidt af skadesproblemer i starten, så han går nok glip af kampen imod Dortmund. Derudover, så bliver han altid sparet i de(n) sidste gruppekamp(e), hvis Barca allerede er gået videre.

Robert Lewandowski scorede otte mål i otte kampe i sidste sæsons Champions League (foruden 22 i 33 BL-kampe).

Han har netop forlænget med Bayern München efter mange års spekulationer om en transfer, og han er kommet flyvende fra start i Bundesligaen med seks kasser i tre kampe.

Bayern München har fået en overkommelig lodtrækning i forhold til at gå videre, da de skal møde Tottenham, Røde Stjerne og Olympiakos. Særligt i kampene imod Røde Stjerne vil det være muligt at score nogle kasser.

På top 50 over de mest scorende spillere i Champions League nogensinde er det kun Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, som har et bedre målsnit af aktive spillere.

Det bør ske mere end en af 15 gange, at Robert Lewandowski bliver topscorer i Champions League.

Robert Lewandowski bliver topscorer – 15.00 – bet365

(odds er fra 13/09 – 17.00 – odds kan ændre sig)

Test din viden i vores fodboldquizzer her!

Napoli vs RB Leipzig – hvem kommer længst? Napoli

Unibet har et interessant specialspil på, hvem der kommer længst i Champions League-turneringen, og vi mener, at Napoli skal være klare favoritter.

Napoli er kommet i en gruppe med Liverpool, RB Salzburg og Genk. En gruppe, hvor de får svært ved at ende på førstepladsen, men bør omvendt heller ikke have problemer med at gå videre.

RB Leipzig er kommet i en mere jævnbyrdig pulje med Lyon, Benfica og Zenit. Tyskerne bør have det stærkeste hold, men det er alle tre relativt svære modstandere, som kommer til at volde dem problemer.

Napolis chancer for at gå videre skal være væsentligt bedre end RB Leipzig, men omvendt er sandsynligheden for en eventuel førsteplads nok mere på tyskernes side.

Napoli har Champions League-specialisten Carlo Ancelotti ved roret, og de var virkelig uheldige med ikke at gå videre i sidste års svære gruppe.

Truppen er bestemt ikke blevet dårligere med indkøb af Hirving Lozano og Konstantinos Manolas.

RB Leipzig har nogenlunde den samme trup som i de senere par år, men de har skiftet ud på trænerposten, hvor dygtige Julian Nagelsmann er kommet til.

Han imponerede bestemt ikke med Hoffenheim i sidste sæsons Champions League, og det er virkelig svært at spå om, hvordan de kommer til at spille.

Napoli skal være favoritter her.

Napoli kommer længere end RB Leipzig – 1.80 – Unibet.

(odds er fra 13/09 – 17.00 – odds kan ændre sig)

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.