Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 8 nov, 2019

Optakt og live stream til Brøndby IF – Esbjerg fB

fodbold

Vil du se fodbold online? Gør det på Bet365!

Indbetal penge til at spille med for at se fodbold direkte!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. Bemærk, at nogle dele af det, der udbydes, kan være blokeret af din IP-adresse. Regler og vilkår gælder – 18+.

I vores optakt til Brøndby IF – Esbjerg fB kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, odds, live streaming af Superliga-fodbold og meget andet.

Kan Brøndby overvinde Esbjerg-komplekset?

Brøndby har – resultatmæssigt – været som forvandlet efter formationsskiftet til 3-5-2. Selvom de ganske vist røg ud af Sydbank Pokalen imod SønderjyskE, så har de vundet de seneste fire kampe i Superligaen. I den periode har de besejret FC København, Lyngby BK, Randers FC og senest Silkeborg IF.

De fleste havde nok forventet, at FC København og FC Midtjylland ville være alt for stærke, men afstanden til FCK er kun på seks point, og de danske mestre møder som bekendt FCM på udebane, så der er gode muligheder for at minimere hullet.

Når det er sagt, så virker FCK og FC Midtjylland alligevel til at have et højere niveau end BIF, så det ville være meget overraskende, hvis Brøndby kan true dem på den lange bane.

Noget, der kunne åbne topkampen er, at FCK spiller mange kampe i Europa League, og det koster mange kræfter.

For Brøndby kræver det en sejr imod Esbjerg, hvilket de har haft meget svært ved i de senere år.

Faktisk har Esbjerg vundet de seneste fem kampe imod Brøndby i 3F Superligaen, men alle kampene har været tætte.

Det omvendte møde tidligere på sæsonen endte 3-1 til Esbjerg, men Brøndby har forbedret sig markant siden den kamp.

Desværre for Brøndby, så må de klare sig uden Kamil Wilczek, som har været holdets klart bedste og vigtigste spiller.

Anføreren afsoner sin anden karantænedag efter den dumme udvisning imod Randers FC på Brøndby Stadion.

Brøndby var ikke gode på trods af sejr i Silkeborg

Det var også tilfældet i Brøndbys seneste kamp, hvor de mødte Silkeborg på udebane.

Kampen blev vundet 1-0, og der var chancer til flere kasser, men generelt var præstationen faktisk ikke ret god.

Silkeborg dominerede i store dele af kampen, men den individuelle kvalitet og skarpheden i felterne var årsagen til Brøndbys sejr.

Dermed har Brøndby vundet fire kampe på stribe i Superligaen. Det er ikke fordi, de spiller væsentligt bedre end tidligere, men de giver ikke ret mange chancer væk.

Derudover har Kamil Wilczek med 14 mål i 14 kampe været ustyrlig på toppen.

Lars Olsen skal sætte aftryk på Esbjerg-holdet

Esbjerg valgte tidligere på sæsonen at fyre John Lammers. Det kom som en stor overraskelse for de fleste, da han havde formået at vinde bronzemedaljerne med et hold, som reelt set ikke havde kvaliteten til det.

I første omgang tog Claus Nørgaard over midlertidigt, og der kom faktisk en fin trodsreaktion med en sejr over netop Brøndby i den efterfølgende kamp.

Lars Olsen overtog trænerrollen før Esbjergs hjemmekamp imod AC Horsens, og man havde måske forventet lidt flere ændringer end det var tilfældet.

Det er selvfølgelig en fin ide at fortsætte mange ting, når man overtager et hold midt i sæsonen, men de virkede lige så tamme som de har været hele hele sæsonen.

Brøndby IF vs Esbjerg fB: Skader og karantæner

Brøndby er hårdt ramt af fravær. Udover topscorer og anfører Kamil Wilczek, så måde også undvære Josip Radosevic, Kasper Fisker, Simon Tibbling, Tobias Børkeeiet og Joel Kabongo.

Esbjerg har umiddelbart alle mand klar til kampen.

Brøndby IF vs Esbjerg fB: Forventede startopstillinger

Vi forventer disse startopstillinger til Brøndby – Esbjerg:

Brøndby

Marvin Schwäbe

Hjörtur Hermannsson – Andreas Maxsø – Sigurd Rosted

Kevin Mensah – Lasse Vigen – Dominik Kaiser – Hany Mukhtar – Anthony Jung

Simon Hedlund – Samuel Mraz

Esbjerg

Jeppe Højbjerg

Daniel Anyembe – Rodolph Austin – Markus Halsti – Jesper Lauridsen

Mathias Kristensen – Jakob Sørensen – Lasha Parunashvili – Pyry Soiri

Joni Kauko

Yuriy Yakovenko

Se Brøndby IF vs Esbjerg fB: TV og stream

Du kan se Superliga-kampen mellem Brøndby og Esbjerg med live streaming og i TV.

Vil du live streame BIF – EfB, så kan du gøre det på Dplay, mens kampen også sendes på Canal 9.

Brøndby IF vs Esbjerg fB: Odds på kampen

Du kan få disse odds på Brøndby IF – Esbjerg hos bet365:

  • Brøndby IF: 1.65
  • Uafgjort: 4.20
  • Esbjerg fB: 4.50

Odds er fra 08/11 – 11.00, og kan ændre sig.

Hvis du vil læse mere om, hvordan du live streamer Champions League, Premier League, La Liga og Europa League, så se vores guide til fodbold live streaming her!

På den måde kan du få lov at se alle kampene med Real Madrid, Manchester United, Bayern München og de andre tophold.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.