Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 13 sep, 2019

Optakt og odds tip til Brøndby IF – FC Nordsjælland

fodbold

I vores optakt til Brøndby IF – FC Nordsjælland gør vi dog klogere på skader, karantæner, forventede startopstillinger, live streaming, og så har vi et odds tip til dig!

Brøndby og FCN kæmper om tredjepladsen i Superligaen

Superligaens fjerde- og femteplads mødes søndag aften på Brøndby Stadion. Brøndby IF har haft en meget besværlig sæsonstart med manglende pre-season med Niels Frederiksen og en masse kampe.

Samtidigt har de lidt af skader, men landskampspausen kom på et fint tidspunkt.

FC Nordsjælland var et stort spørgsmålstegn før sæsonen, men det var nok mest eksternt, der blev stillet spørgsmål.

De nye talenter har steppet op, og de har fået en fin pointhøst i de første otte runder af Superligaen.

Brøndby IF og FC Nordsjælland ligger side om side i tabellen. Begge har vundet fire, spillet en uafgjort, og tabt tre kampe, hvilket naturligvis giver dem 13 point.

Kun et mål skiller dem, da FC Nordsjælland har garnet en enkelt gang mere.

Medmindre AaB vinder imod AGF på udebane, så vil en eventuel vinder af denne kamp kommer på tredjepladsen i Superligaen.

Læs mere om, hvordan du ser Superligaen online!

Brøndby har hentet spændende midtstoppere

Det har stået klart for enhver, at Brøndby skulle forstærke forsvaret, hvis de skal kæmpe med om de helt sjove placeringer i Superligaen.

Paulus Arajuuri er skippet afsted til Cypern, og Brøndby har nu hentet Sigurd Rosted og Andreas Maxsø ind som forstærkninger.

De virker begge som spillere, der i den grad kan forstærke Brøndbys defensiv, som har haft vanskeligheder igennem længere tid.

Umiddelbart, så har de begge niveauet til at starte inde, men det er ikke til at sige, hvordan deres fysiske status er.

Derudover er Johan Larsson også kommet tilbage.

Top 10: Flest mål i Superligaen.

Ligner en underholdende kamp

På trods af et forstærket Brøndby-forsvar, så ligner søndagens kamp i den grad en med mål i. Det er to af Superligaens mest underholdende mandskaber, og det plejer at blive målrigt, når de møder hinanden.

Sidste sæsons fire indbyrdes opgør endte med 12 mål, og det er endda væsentligt lavere end sæsonerne før.

Man kunne forestille sig et kampbillede, hvor Brøndby er mest på bolden, mens FC Nordsjælland står lidt lavere på banen uden dog på nogen måde at parkere bussen.

Når FC Nordsjælland så erobrer bolden, så har de nogle af Superligaens hurtigste angribere, som kan skydes afsted i nogle meget farlige kontraangreb.

Det er næsten svært at forestille sig andet end en meget underholdende kamp, men man ved selvfølgelig aldrig i fodbold.

Brøndby IF – FC Nordsjælland: Odds Tip

Vores odds tip Brøndby IF – FC Nordsjælland går på, at Kamil Wilczek scorer kampens første mål.

Superligaens topscorer har garnet syv gange i de første otte runder, og virker fuldstændig ustoppelig.

Alle syv mål er scoret i feltet, fem med venstrepoten og to med hovedet. Når man tænker på FC Nordsjællands relativt dårlige opdækning, så bør det være et fokuspunkt at sende nogle inde i feltet, hvor Wilczek står klar.

Han har scoret fire mål i ni kampe imod FC Nordsjælland igennem sin karriere, og da holdene senest mødte hinanden stod Kamil Wilczek for kampens første mål.

Kamil Wilczek scorer kampens første mål – 5.00 – bet365.

Odds er fra 12.57 – 13/09 (odds kan ændre sig).

Spil hos bet365 her!

Brøndby IF – FC Nordsjælland: Skader og karantæner

Brøndby har stadig skadesproblemer omend det lysner op. Kasper Fisker, Joel Kabongo, Lasse Vigen og Simon Tibbling må sidde ude.

FC Nordsjælland må formentlig klare sig uden Godsway Donyoh og Jonathan Amon.

Brøndby IF – FC Nordsjælland: Forventede startopstillinger

Brøndby IF

Marvin Schwäbe

Johan Larsson – Sigurd Rosted – Andreas Maxsø – Anthony Jung

Dominik Kaiser – Josip Radosevic – Hany Mukhtar

Simon Hedlund – Kamil Wilczek – Mikael Uhre

FC Nordsjælland

Nicolai Larsen

Mads Thychosen – Kian Hansen – Ulrik Yttergård – Mathias Rasmussen

Mohamed Kudus – Jacob Steen Christensen – Magnus Kofod

Isaac Atanga – Mikkel Damsgaard – Ibrahim Sadiq

Se Brøndby IF – FC Nordsjælland: Live stream og TV

Du kan både se Brøndby IF – FC Nordsjælland med live streaming og i TV. Vil du live streame BIF – FCN, så kan det gøres på Viaplay, og hvis du vil se kampen i TV, så bliver den sendt på TV3+.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.