Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 19 jul, 2021

Champions League-kvalifikation: Optakt og stream til Celtic – FC Midtjylland

skotland danmark fodbold

I vores optakt til Champions League-kvalifikationskampen Celtic – FC Midtjylland kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, odds, live streaming, TV og meget andet helt gratis.

Vil du se fodbold online? Gør det på Bet365!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. Bemærk, at nogle dele af det, der udbydes, kan være blokeret af din IP-adresse. Regler og vilkår gælder – 18+.

FC Midtjylland har meget lang vej til Champions League

De danske vicemestre fra FC Midtjylland var i den seneste sæson med i Champions League-gruppespillet for første gang i klubbens historie.

Det endte med exit fra den meget svære gruppe med Liverpool, Atalanta og Ajax, men klubben fik både tanket erfaring og en ordentlig pose penge.

Derudover har det selvfølgelig også været med til at sætte klubben på verdenskortet, hvilket blandt andet kan betyde højere priser på spillerne.

Det bliver ekstremt svært for FCM at gentage bedriften. De træder ind i den 2. runde af CL-kvalifikationen, hvor de som bekendt skal møde Celtic.

Skulle midtjyderne være dygtige nok til at klare sig videre, så venter der yderligere to runder, hvor modstanden kan blive endnu sværere.

Taber man i CL-kvalifikationen, så ryger man ned i Europa League-kvalifikationen, hvilket er noget mere realistisk i øjeblikket.

Celtic er en langt større klub end FCM, men der behøver ikke nødvendigvis være den store niveauforskel på holdene i øjeblikket.

Store problemer i Midtjylland

Ovenpå nogle helt fantastiske år, så står FC Midtjylland foran en masse store udfordringer i øjeblikket.

Træner Brian Priske er blevet erstattet af Bo Henriksen, og de er godt i gang med at sælge ud af profilerne.

Alexander Scholz er allerede blevet solgt, mens Frank Onyeka, Jens-Lys Cajuste og Sory Kaba med al sandsynlighed også er væk inden længe.

Sidstnævnte har lavet (endnu engang) lavet ballade. Umiddelbart før FC Midtjyllands elendige Superliga-premiere, som blev tabt 1-2 imod OB, fortalte Bo Henriksen, at Sory Kaba ikke var mentalt klar til at spille.

Det hænger selvfølgelig sammen med, at angriberen forsøger at tvinge sig væk fra klubben. Derudover har der været masser af disciplinære problemer omkring primadonna-spillere som Evander og Pione Sisto, så der er meget arbejde at tage fat i.

Celtic er heller ikke på toppen

Mens FC Midtjylland allerede har taget hul på sæsonen med nederlaget hjemme på MCH Arena imod OB, så har Celtic kun spillet testkampe.

De har besejret Sheffield Wednesday og Charlton inden de spillede 0-0 imod Bristol City og senest tabte de 0-1 imod Preston North End.

Det er på ingen måde imponerende resultater, men man skal heller konkludere noget som helst ud fra det.

Celtic befinder sig i en svær periode, hvor de for første gang i mange år måtte se ærkerivalerne fra Rangers løbe med det skotske mesterskab.

De har sagt farvel til anfører og talismand Scott Brown, mens angrebsprofilen Odsonne Edouard også er på vej videre.

Derudover har klubben været ramt af corona, da flere spillere fortsat er i isolation. Det er meget svært at vide, hvordan de kommer til at stille op, men det bliver formentlig uden flere profiler.

Ligesom FCM, så har Celtic også skiftet ud på trænerposten. Australske Ange Postecoglou har taget over for Neil Lennon, og han skal formentlig bruge noget tid til at vænne sig til skotsk fodbold.

Han kommer fra et job i Yokohama Marinos.

Der er altså ekstremt mange ubekendte hos både Celtic og FC Midtjylland.

Celtic – FC Midtjylland: Skader og karantæner

Celtic mangler forsvarsspillerne Christopher Jullien og Kristoffer Ajer. Derudover er der tvivl om Tom Rogic, Odsonne Edouard, Nir Bitton, Ismaila Soro og Ryan Christie.

FC Midtjylland kommer ikke til at gøre brug af hverken Sory Kaba, Awer Mabil, Frank Onyeka eller Jens-Lys Cajuste, som er på vej væk fra klubben.

Derudover er Aral Simsir ude med corona.

Celtic – FC Midtjylland: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til Celtic – FCM, men der er som sagt mange ubekendte.

Celtic (4-3-3)

Vasilios Barkas

Anthony Ralston – Nir Bitton – Stephen Welsh – Greg Taylor

Callum McGregor – Ismaila Soro – David Turnbull

Liel Abada – Odsonne Edouard – Ryan Christie

FC Midtjylland (4-3-3)

Jonas Lössl

Henrik Dalsgaard – Erik Sviatchenko – Daniel Høegh – Paulinho

Raphael Onyedinka – Nicolas Madsen – Evander

Anders Dreyer – Junior Brumado – Pione Sisto

Se Celtic – FC Midtjylland: Online Live Streaming & TV

Du kan se CL-kvalkampen Celtic – FC Midtjylland med online live streaming og TV.

Vil du live streame kampen online, så kan det gøres på Viaplay, mens kampen i TV vises på TV3+.

Odds på Celtic – FC Midtjylland

Celtic er vurderet som favoritter til at vinde hjemmekampen imod FC Midtjylland, selvom der kun kommer få tusinde tilskuere på Celtic Park.

Du kan få følgende odds på Celtic – FC Midtjylland hos bet365:

  • Celtic: 2.10
  • Uafgjort: 3.40
  • FC Midtjylland: 3.40

Odds er fra 19/07 – 12.46, og kan ændres løbende.

Læs alt om bet365s bonus og app her!

Celtic – FC Midtjylland: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles Celtic – FC Midtjylland?

Celtic – FC Midtjylland spilles tirsdag den 20. juli 2021 kl. 20.45.

Hvor spilles Celtic – FC Midtjylland?

Celtic – FC Midtjylland spilles på Celtic Park i Glasgow.

Hvem viser Celtic – FC Midtjylland i dansk TV?

Celtic – FC Midtjylland vises på TV3+ i dansk TV.

Hvor kan man live streame Celtic – FC Midtjylland?

Celtic – FC Midtjylland kan live streames på Viaplay.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.