Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 3 jan, 2020

Golden League: Optakt og stream til Danmark – Norge

håndbold

I vores optakt til Golden League-kampen mellem Danmark og Norge kan du læse mere om live streaming, odds bonusser uden indbetaling, TV, Danmarks EM-chancer og meget andet.

Danmark varmer op til EM imod Norge i Golden League

Om en uge går det løs ved EM i håndbold 2020. Det danske landshold, som vandt verdensmesterskabet for et år siden, rejser til slutrunden som den måske største favorit, men det bliver stadig en svær opgave.

I første omgang skal vi spille nogle testkampe i Golden League-turneringen imod Norge og Frankrig.

Turneringen afholdes i Paris, og kort efter rejser det danske landshold hjem til København, hvor de kan have base, da vi skal spille vores kampe i Malmø.

EM i håndbold 2020 afholdes i Sverige, Norge og Østrig, hvilket kan lyde underligt, men de danske drenge skal heldigvis ikke forholdes sig til særligt lange rejser.

Selvom der er kort tid til EM, og man gerne vil ramme topformen nu, så er der omvendt en masse ting, der skal testes, hvorfor man ikke skal være nervøs, hvis resultatet og præstationen ikke er som forventet.

Danske problemer før EM

Derudover, så har det danske håndboldlandshold ikke haft den perfekte optakt til EM. Playmakeren Rasmus Lauge, som er blandt vores allerbedste spillere, sidder nemlig ude med en skade, hvorfor han slet ikke kommer i aktion til Golden League.

Der er dog optimisme omkring hans muligheder for at deltage til EM.

– Det er lidt svært at sige, hvad der skete. Det var til træning, hvor der lige var noget, der satte sig. Det prøver vi at få under kontrol, og det er på rette vej, så det er fint, siger Rasmus Lauge til TV2 SPORT.

Til spørgsmålet omkring, hvorvidt han er bekymret i forhold til EM, svarer han således:

– Nej ikke lige nu, når Anja og lægestaben siger, at jeg er på rette vej, og at det burde kunne nås.

Derudover har landstræner Nikolaj Jakobsen udtalt sig lidt negativt omkring det, at de skal møde Norge og Frankrig som opvarmning til EM.

Det er nemlig to mandskaber, som de har mødt et hav af gange i de senere år, og det havde givetvis været fordelagtigt at møde en anden type hold.

Danmark tæskede Norge for et år siden

For godt et år siden var der håndboldfest, da Danmark vandt VM i håndbold på hjemmebane. Vi var turneringens klart bedste hold, og skulle møde netop Norge i finalen i Herning.

Det blev til en vild sejr på 22-31, hvor der aldrig var tvivl om resultatet, og det er selvfølgelig en oplevelse, som de danske spillere aldrig glemmer.

Se Danmark – Norge: Online live streaming og TV

Du kan se håndboldlandskampen mellem Danmark og Norge direkte med live streaming og i TV. Vil du live streame Danmark – Norge, så kan det gøres på TV2 Play, mens kampen også sendes på TV2.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.