Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 21 aug, 2019

Optakt: FC København skal slå Riga FC i Europa League

fodbold danmark

I vores optakt til Europa League-kampen mellem FCK og Riga FC kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, odds, live streaming og meget mere.

Vil du se fodbold online? Gør det på Bet365!

Indbetal penge til at spille med for at se fodbold direkte!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. Bemærk, at nogle dele af det, der udbydes, kan være blokeret af din IP-adresse. Regler og vilkår gælder – 18+.

FCK skal holde buret rent imod Riga

Torsdag aften skal FC København møde de lettiske mestre fra Riga FC i den første af to Europa League-playoffkampe.

FCK er kæmpe favoritter til at gå videre, men der er ikke råd til at tage let på opgaven. Derudover er FCK løbet ind i en række skader til nogle af holdets store profiler, som kan gøre det mere besværligt.

Modsat de tidligere runder i CL-kvalifikationen, så starter FCK denne gang med hjemmekampen, hvilket desværre ikke er en fordel.

De skal selvfølgelig vinde kampen, men det er også ekstremt vigtigt, at de holder Riga fra at score et udebanemål.

Ståle Solbakkens FCK-hold plejer at være ret forsigtige i de europæiske kampe, når der står meget på spil.

Selvom man er dominerende på bolden, så er der stort fokus på at stå godt på banen.

På trods af en flot historisk i Europa, så har FC København flere gange fejlet på trods af at være store favoritter.

Det værste tilfælde var den famøse Gorica-kamp, hvor de tabte 5-0 på hjemmebane efter at have vundet ude.

For få år siden vandt FCK 1-0 på udebane imod Jablonec i den første kamp, men endte med at tabe returkampen i Parken med 3-2.

Hvem er Riga FC?

Der er nok ikke mange danske fodboldfans, der kender meget til Riga FC. De vandt The Double i lettisk fodbold i sidste sæson, og har faktisk nogle fine resultater i Europa i de tidligere runder af Europa League-kvalifikationen.

De har blandt slået de polske mestre fra Piast Gliwice ud efter en samlet sejr på 3-2, hvorefter de besjerede de finske mestre fra HJK på udebanemål.

Det er præstationer som skal respekteres, så selvom forskellen på FCK og Riga FC er stor, så må de ikke undervurderes.

Mens det er FC Københavns 199. kamp i europæisk sammenhæng, så har Riga FC i sin nuværende form kun eksisteret i fem år.

Riga FC blev stiftet som en fusion mellem FC Caramba Riga og Dinamo Riga. De trådte ind i den næstbedste række i 2015, hvorefter det er gået meget stærkt.

De vandt rækken, hvorefter de er endt på femte- og tredjepladsen i de følgende sæsoner.

I sidste sæson vandt de både pokalturneringen og mesterskabet.

Det er således en klub med fart på, men med tanke på FCKs størrelse og erfaring, så må der aldrig være tvivl om udfaldet her.

FC København har store skadesproblemer

FC København er desværre blevet ramt af en masse skader i den første del af sæsonen. Da både Jesse Joronen, Peter Ankersen og Denis Vavro ikke længere er på holdet, så var det vigtigt, at Andreas Bjelland og Nicolai Boilesen var klar, så der ikke var stor udskiftning.

Desværre er Boilesen blevet langtidsskadet, mens Bjelland også har haft sine problemer.

Længere fremme har der også været problemer. Rasmus Falk har siddet ude med en mindre skade, og selvom han er blevet klar, så er han ikke i topform.

Seneste nye (og nok det største) problem er, at Dame N’Doye skal opereres. Det tager i hvert fald nogle måneder før han er på toppen igen, og han er formentlig ude resten af 2019.

FCK forventes at præsentere en ny angriber inden længe, og rygterne går på, at Michael Santos fra Malaga bliver hentet.

Opdatering: Jonas Wind er ligeledes blevet skadet, så FCK har store problemer offensivt.

FC København – Riga FC: Skader og karantæner

FC København må som sagt undvære flere vigtige spillere. Mens det ikke står klart om Andreas Bjelland bliver klar, så er det helt sikkert, at Nicolai Boilesen, Robert Mudrazija, Jonas Wind og Dame N’Doye ikke er med.

Vi opdaterer artiklen, når Riga FCs trup er blevet offentliggjort.

FC København – Riga FC: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til FC København – Riga FC:

FC København

Sten Grytebust

Guillermo Varela – Sotiros Papagiannopoulos – Victor Nelsson – Pierre Bengtsson

Pep Biel – Carlos Zeca – Rasmus Falk – Nicolaj Thomsen

Pieros Sotiriou – Viktor Fischer

Riga FC

Roberts Ozols

Armands Petersons – Herdi Prenga – Antonijs Cernomordjis – Georgios Valerianos

Stefan Panic – Tomislav Saric – Vladislavs Fjodorovs

Roger – Roman Debelko – Felipe Brisola

FC København – Riga FC: Odds på kampen

Du kan få disse odds på FC København – Riga FC hos bet365 (odds er fra 21/08 – 11.04):

1X2

  • FC København: 1.20
  • Uafgjort: 7.00
  • Riga FC: 11.00

Se vores odds tips her!

Se FC København – Riga FC: Online live stream og TV

Du kan både se FC København – Riga FC online med live stream og i TV.

Er du mest til at se fodbold i TV, så skal du slå ind på TV3+, hvor optakten begynder 19.00.

Vil du hellere live streame FCK – Riga FC online, så kan dette gøres på Viaplay.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.