danmark schweiz fodbold

Danmark og Schweiz mødes lørdag aften i et brag af en landskamp. Læs alt om den vigtige EM-kvalifikationskamp her!

I vores optakt til landskampen Danmark – Schweiz gør vi dig klogere på historien, EM-kvalifikationen, forventede startopstillinger, live stream, odds og meget andet!

Danmark – Schweiz er den vigtigste landskamp i lang tid

Lørdag aften spiller det danske A-landshold den vigtigste landskamp i lang tid. Vi møder Schweiz på hjemmebane i EM-kvalifikation, hvor vi foran et fuldstændigt udsolgt Parken skal forsøge at komme et skridt nærmere EM-slutrunden.

Det er nødvendigt for Danmark at komme med til de forskellige slutrunder, men denne gang har vi muligheden for at spille EM-kampe på hjemmebane, hvilket vi aldrig tidligere har prøvet.

Vi vidste på forhånd, at kampene imod Schweiz (og Irland for den sags skyld) ville blive helt afgørende i forhold til at kvalificere os til EM, men sådan som gruppen har udviklet sig, så er det blot blevet endnu mere afgørende.

Som det ser ud i øjeblikket, så ligger Irland på førstepladsen med 11 point, Danmark på andenpladsen med ni point, mens Schweiz ligger på tredjepladsen med otte point.

Schweiz har spillet en kamp mindre, og har derfor stadig fine muligheder for at ende i top to, men det bliver formentlig først afgjort i den sidste spillerunde.

Efter denne landskamp imod Schweiz, så skal Danmark møde Gibraltar på hjemmebane i november, som selvfølgelig skal vindes klart.

Derefter spiller vi den sidste gruppekamp på udebane imod Irland, hvor det hele formentlig skal afgøres.

For mange af de danske spillere vil der være gode minder forbundet med den kamp, da det som bekendt var på Aviva Stadium i Dublin, at vi sikrede kvalifikationen til VM med en fantastisk 5-1-sejr.

I første omgang skal vi dog fokusere på landskampen imod Irland. Vinder vi den kamp, så er vi meget, meget tæt på at komme til EM.

Hvis vi ikke skulle ende på en af de to øverste pladser i gruppen, så vi kan også komme til EM igennem UEFA Nations League i marts 2020.

Danmark kan stille i stærkeste opstilling

På skadesfronten ser det fint ud for Danmark før den vigtige landskamp imod Schweiz og den efterfølgende venskabskamp imod Luxembourg.

Åge Hareide og assistent Jon Dahl Tomasson kan umiddelbart stille med det samme hold, som har spillet for landsholdet i løbet af de senere år.

Kasper Schmeichel sidder tungt på målmandsposten, og foran ham bør Simon Kjær og Andreas Christensen fortsætte i midterforsvaret.

Henrik Dalsgaard og Jens Stryger Larsen er umiddelbart oplagte som hhv. højre og venstre back.

Thomas Delaney og Christian Eriksen er selvskrevne på midtbanen, hvor de formentlig får selskab af Southampton-anføreren Pierre-Emile Højbjerg.

Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite virker som de bedste bud på de to kanter, mens Kasper Dolberg og Christian Gytkjær kæmper om den forreste angriberplads.

Desværre har flere af vores vigtigste spillere ikke haft den bedste sæson, og her tænkes der selvfølgelig på Christian Eriksen, som i øjeblikket ikke trives på et svagt Tottenham-hold.

Vi satser dog på, at det ikke kommer til at få betydning, når først Danmarks drenge går på banen imod Irland.

Jesper Hansen, Joachim Andersen og Philip Billing kan få debut, hvilket dog ikke virker sandsynligt.

Schweiz uden Liverpool-profil

Schweiz har ligeledes et stærkt landshold med masser af spillere fra de bedste ligaer i verden. Kigger man på de 23 spillere, som er med i truppen til kampene imod Danmark og Irland, så spiller 13 af disse spillere i Bundesligaen.

Tre spillere på kontrakt i Premier League, to i Serie A, mens Basel som de eneste har spillere med fra den nationale liga.

De største profiler er Yann Sommer, Ricardo Rodriguez, Manuel Akanji, Granit Xhaka og Breel Embolo.

Danmark slipper dog for Liverpool-kanten Xherdan Shaqiri, som ellers er blandt de absolut bedste spillere i schweizisk fodbold.

Han sidder i øjeblikket ude med en skade, men der har også lidt problemer med ham tidligere, da han ikke var tilfreds med ikke at få anførerbindet.

Det skulle de eftersigende have løst nu, men han er altså ikke med i truppen.

Vi kan godt forvente et schweizisk landshold, som kommer til at stille op, og spille på samme måde, som de gjorde i den første kamp imod Danmark, hvor de var klart bedst.

Kampen endte ganske vist 3-3 efter et utroligt comeback, men Schweiz havde helt klart fortjent at vinde den kamp.

Hvem har det stærkeste hold?

Det er to meget jævnbyrdige mandskaber, der mødes. Begge landshold har masser af spillere i de store ligaer, men Danmark skal være favoritter på grund af hjemmebanefordelen ligesom, at Schweiz var det i Basel for et halvt år siden.

Danmark har spillere fra Chelsea, Leicester, Tottenham, Borussia Dortmund, RB Leipzig og andre fine adresser, hvilket dog også kan siges om vores gæster.

Den eneste spiller fra Superligaen, som er med i truppen, er reservekeeper Jesper Hansen fra FC Midtjylland.

FC København er normalt repræsenteret på landsholdet, men Peter Ankersen og Robert Skov er solgt til hhv. Genoa og Hoffenheim, mens Viktor Fischer og Nicklas Bendtner ikke er i topform.

Hvis man måler på antallet af spillere, der er med i årets Champions League, så er Danmark lidt foran med syv spillere i truppen, mens Schweiz har fire.

Det er også værd at bemærke, at mange af spillerne kender hinanden særdeles godt.

Thomas Delaney er holdkammerater med Manuel Akanji i Borussia Dortmund, mens Frederik Rønnoe kender Djibril Sow fra Eintracht Frankfurt.

Andreas Christensen kender flere af spillerne – herunder keeper Yann Sommer – fra sine to sæsoner i Borussia Mönchengladbach.

Danmark – Schweiz: Et kig i historiebøgerne

Landskampen på lørdag er kun den 14. mellem Danmark og Schweiz’ A-landshold. Det første opgør blev spillet tilbage i 1923, hvor vi 3-2 i Københavns Idrætspark.

Vi har vundet fire af de foregående 13 landskampe imod Schweiz, seks er endt uafgjort, mens Schweiz har vundet tre, så vi har altså et lille historisk overtag, som dog er fuldstændigt uden betydning for denne kamp.

I nyere tid er det bestemt ikke ofte, at vi har mødt Schweiz. Før den omtalte 3-3-kamp i Basel for et halvt år siden var de seneste kampe i EM-kvalifikationen i 1998 og 1999.

Her spillede vi 1-1 i Schweiz på mål af Stephane Chapuisat og Ole Tobiasen, mens vi vandt 2-1 hjemme i Parken, hvor Allan Nielsen og Jon Dahl Tomasson scorede Danmarks mål.

Danmark - Schweiz: Trupperne

Danmarks trup:

Målmænd

  • Kasper Schmeichel (Leicester)
  • Frederik Rønnow (Eintracht Frankfurt)
  • Jesper Hansen (FC Midtjylland)

Forsvar

  • Henrik Dalsgaard (Brentford)
  • Peter Ankersen (Genoa)
  • Simon Kjær (Atalanta)
  • Andreas Christensen (Chelsea)
  • Mathias "Zanka" Jørgensen (Fenerbahce)
  • Joachim Andersen (Lyon)
  • Jens Stryger Larsen (Udinese)

Midtbane

  • Christian Eriksen (Tottenham)
  • Lasse Schøne (Genoa)
  • Pierre-Emile Højbjerg (Southampton)
  • Thoams Delaney (Dortmund)
  • Daniel Wass (Valencia)
  • Lukas Lerager (Genoa)
  • Anders Christiansen (Malmø)
  • Philip Billing (Bournemouth)

Angreb

  • Yussuf Poulsen (RB Leipzig)
  • Martin Braithwaite (Leganés)
  • Andreas Cornelius (Parma)
  • Kasper Dolberg (Nice)
  • Christian Gytkjær (Lech Poznan)
  • Robert Skov (Hoffenheim)

Schweiz' trup:

Målmænd

  • Yann Sommer (Borussia Mönchengladbach)
  • Yvon Mvogo (RB Leipzig)
  • Jonas Omlin (Basel)

Forsvar

  • Stephan Lichtsteiner (Augsburg)
  • Ricardo Rodriguez (AC Milan)
  • Fabian Schär (Newcastle)
  • Michael Lang (Werder Bremen)
  • Manuel Akanji (Dortmund)
  • Nico Elvedi (Borussia Mönchengladbach)
  • Kevin Mbabu (Wolfsburg)
  • Loris Benito (Bordeaux)
  • Eray Comert (Basel)

Midtbane

  • Granit Xhaka (Arsenal)
  • Denis Zakaria (Borussia Mönchengladbach)
  • Remo Freuler (Atalanta)
  • Edmilson Fernandes (Mainz)
  • Renato Steffen (Wolfsburg)
  • Djibril Sow (Eintracht Frankfurt)

Angreb

  • Admir Mehmedi (Wolfsburg)
  • Haris Seferovic (Benfica)
  • Josip Drmic (Norwich City)
  • Breel Embolo (Borussia Mönchengladbach)
  • Mario Gavranovic (Dinamo Zagreb)

Danmark – Schweiz: Skader og karantæner

Danmark har som sagt ikke de store skadesproblemer, mens Schweiz må klare sig uden Xherdan Shaqiri, hvilket dog ikke er nyt for dem.

Danmark – Schweiz: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til Danmark – Schweiz:

Danmark

Kasper Schmeichel

Henrik Dalsgaard – Simon Kjær – Andreas Christensen – Jens Stryger Larsen

Thomas Delaney – Pierre-Emile Højbjerg

Yussuf Poulsen - Christian Eriksen – Martin Braithwaite

Christian Gytkjær

Schweiz

Yann Sommer

Nico Elvedi – Fabian Schär – Manuel Akanji

Kevin Mbabu – Denis Zakaria – Granit Xhaka – Edmilson Fernandez – Ricardo Rodriguez

Breel Embolo – Haris Seferovic

Danmark – Schweiz: Billetter

Der er desværre fuldstændigt udsolgt til landskampen mellem Danmark og Schweiz, så hvis du leder efter en billet, så skal du være heldig at finde en, der har en i overskud.

Derfor forventes der omkring 35.000 mennesker til kampen.

Danmark – Schweiz: Odds på landskampen

Du kan få disse odds på landskampen Danmark – Schweiz hos bet365:

  • Danmark: 2.25
  • Uafgjort: 3.20
  • Schweiz: 3.30

Odds er fra 07/10 – 11.42 og kan ændre sig.

Se Danmark – Schweiz Online: Live stream landskampen

Du kan se landskampen Danmark – Schweiz online, hvis du ikke skal se den i TV.

Den kan blandt andet live streames hos Dplay, som har rettighederne til at vise landskampe i Danmark.

Dplay er et glimrende sted at se live fodbold online, hvilket du kan læse mere om her i vores live streaming guide.

Her kan du læse mere om, hvordan du kommer til at se kampene med FC Barcelona, Real Madrid, Bayern München, Atletico Madrid og alle de andre storhold direkte med online live streaming.

* VIGTIG MEDDELELSE – Mesterbold.dk viser sammen med bet365 mere end 40.000 streamede begivenheder direkte hvert år. Bemærk venligst at IP-rettighederne til at streame disse begivenheder ejes på landsniveau, og derfor kan der være begivenheder, som du ikke kan se, grundet disse restriktioner. Før du registrerer dig hos bet365 og indbetaler til din konto for at kunne se en bestemt begivenhed via bet365 Live billeder anbefales det, at du først forespørger hos bet365, hvorvidt det er muligt at se den pågældende begivenhed via Live billeder fra landet, hvor du befinder dig. Du finder bet365's kontaktoplysninger ved at klikke her, derefter skal du gå til Tjenester øverst i højre hjørne og vælge Kontakt os. | Regler & Vilkår gælder

For at kvalificere dig skal du blot have en finansieret konto eller have placeret et væddemål indenfor de sidste 24 timer.

Denne er artikel er skrevet som en nyhed med informativt indhold. Sektionen, som omhandler live streaming, odds, bonusser er lavet for at hjælpe vores brugere til forstå, hvor de kan live streame, og spille på kampen. Vær venligst opmærksom på, at mesterbold.dk har indtjening igennem vores links til live streaming, odds og bonus-sektioner.

-

1. bet365

100% op til 500KR

2. Mr Green

100% op til 1000KR

3. LeoVegas

Risikofrit spil på op til 500 KR

4. Nordicbet

100% op til 500KR

5. Betsafe

100% op til 500KR

6. Bethard

Sponsoreret indhold | Regler & vilkår gælder | +18 | Bonus kun for nye spillere | Ludomani.dk