Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 18 feb, 2021

Premier League: Optakt til Liverpool – Everton

anfield i liverpool

I vores optakt til Premier League-kampen Liverpool – Everton kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, online live stream, dansk TV og meget mere helt gratis.

Vil du se fodbold online? Gør det på Bet365!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. 18+ – Regler og vilkår gælder – Stopspillet.dk 70222825 – ROFUS.nu

Liverpool kom ud af krisen i tirsdags

Efter tre nederlag på stribe i Premier League, så skulle Liverpool tirsdag aften en tur til Budapest, hvor de skulle møde RB Leipzig og Yussuf Poulsen i Champions League.

Der var meget tvivl om Liverpool-spillernes tilstand efter en horribel start på 2021, og de skulle møde et meget stærkt tysk mandskab.

Det skulle dog vise sig, at Liverpool ikke har glemt, hvordan man spiller fodbold.

Det stod 0-0 ved pausen efter en første halvleg, hvor Leipzig var ganske fint med i kampen.

Allerede otte minutter inde i anden halvleg scorede Mohamed Salah til 1-0, og der skulle ikke gå mere end fem minutter mere før Sadio Mané scorede til 2-0, som blev kampens resultat.

Dermed har Liverpool et fantastisk udgangspunkt før returkampen på Anfield, som spilles den 10. marts.

I Premier League ser det noget sværere ud for Liverpool, som allerede har vinket farvel til mesterskabet.

The Reds har hele 16 point op til Manchester City, og der resterer 14 kampe i Premier League. Derfor skal man nok være meget optimistisk på Liverpools vegne, hvis man tror, at de har en chance.

De skal dog sikre en top fire-placering, hvilket faktisk også kan vise sig at være problematisk – særligt hvis de taber til Everton.

Everton kan indhente Liverpool i Premier League

Manchester City er stukket af fra feltet, men kampen om Champions League-pladserne er meget tæt.

Manchester United og Leicester har begge 46 point, mens Chelsea og West Ham følger efter med 42 point.

På sjettepladsen finder vi Liverpool med 40 point, mens Everton følger efter med 37 point. The Toffees har dog spillet en kamp færre, så de kan faktisk passere Liverpool i tabellen, hvis de vinder lørdagens kamp på Anfield.

Umiddelbart er der ikke meget, der tyder på, at Everton skulle vinde kampen. Det skulle da lige være, at Anfield kommer til at stå gabende tomt, og LFC er ikke ret skræmmende uden deres fans.

Everton har ikke slået Liverpool i 11 år

Som Everton-fan er der ikke nogen klub, man hellere vil besejre end bysbørnene og lokalrivalerne fra Liverpool.

Desværre for Everton, så skal vi hele 11 år tilbage for at finde deres seneste sejr i et Merseyside Derby.

Det skete helt tilbage i oktober 2010, hvor Everton vandt 2-0 hjemme på Goodison Park. Målene blev sat ind af Tim Cahill og Mikel Arteta.

Selvom Liverpool overordnet set har været overlegne, så har de seneste par kampe dog været meget tætte.

Den omvendte kamp blev spillet tilbage i oktober på Goodison Park. Sadio Mané bragte gæsterne fra Liverpool foran efter kun tre minutter, men Michael Keane udlignede kort efter.

Siden fulgte en lang periode uden mål inden Mohamed Salah scorede til 2-1 efter 72 minutter. Dominic Calvert-Lewin scorede kampens sidste mål til 2-2 lige efter.

Liverpool – Everton: Skader og karantæner

Liverpool-manager Jürgen Klopp har stadig store skadesproblemer, og det er fortsat det centrale fosvar, der er mest problematisk.

Liverpool må undvære Diogo Jota, Fabinho, James Milner, Joe Gomez, Joel Matip, Naby Keita og Virgil van Dijk.

Hos Everton er der tvivl om både Yerry Mina og Dominic Calvert-Lewin. Jean-Philippe Gbamin sidder ude med en skade.

Liverpool – Everton: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til Liverpool – Everton:

Liverpool (4-3-3)

Alisson

Trent Alexander-Arnold – Ozan Kabak – Jordan Henderson – Andy Robertson

Thiago Alcantara – Georginio Wijnaldum – Curtis Jones

Mohamed Salah – Roberto Firmino – Sadio Mané

Everton (3-4-2-1)

Jordan Pickford

Yerry Mina – Michael Keane – Ben Godfrey

Mason Holgate – Abdoulaye Doucouré – Tom Davies – Lucas Digne

Alex Iwobi – Gylfi Sigurdsson

Richarlison

Se Liverpool – Everton: Online live stream og dansk TV

Premier League-kampen mellem Liverpool og Everton kan både live streames online og ses i TV.

Hvis du vil se Liverpool – Everton online, så kan det gøres på Viaplay, som udover Premier League også viser Champions League og Superligaen.

Vil du hellere se fodbold i TV, så skal du slå ind på TV3+.

Liverpool – Everton: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles Liverpool – Everton?

Liverpool – Everton spilles lørdag den 20. februar kl. 18.30.

Hvor spilles Liverpool – Everton?

Liverpool – Everton spilles på Anfield, Liverpool.

Hvornår har Everton senest vundet over Liverpool?

Evertons seneste sejr imod Liverpool var den 17. oktober 2010 (2-0).

Hvor kan man live streame Liverpool – Everton?

Liverpool – Everton kan live streames på Viaplay.

Hvilken dansk TV-kanal sender Liverpool – Everton?

Liverpool – Everton sendes på TV3+ i dansk TV.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.