Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 12 feb, 2021

Superligaen: Optakt til Lyngby BK – Brøndby IF

lyngby stadion

I vores optakt til Superliga-kampen Lyngby – Brøndby kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, online live streaming, dansk TV og meget andet helt gratis.

Vil du se fodbold online? Gør det hos Bet365!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. 18+ – Regler og vilkår gælder – Stopspillet.dk 70222825 – ROFUS.nu

Lyngbys og Brøndbys fans er gået sammen om at støtte

En af de mere interessante Superliga-kampe i denne weekend spilles på Lyngby Stadion, hvor Lyngby BK tager imod førerholdet fra Brøndby IF.

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at gæsterne fra Brøndby er favoritter til at vinde kampen. Lyngby har syv point, mens Brøndby topper tabellen med hele 31 point.

Alligevel er styrkeforholdet mellem de to hold ikke så voldsomt, som det kunne se ud.

Kampen bliver selvfølgelig spillet uden tilskuere, hvilket vi desværre har vænnet os til. Da det er blandt sæsonens højdepunkt for Lyngby Boldklub, når Brøndby kommer forbi, så har de valgt at lave en kampagne, hvor fans kan købe støttebilletter.

På den måde kunne Lyngbys fans vise deres støte ved at købe en billet eller to.

Det var oprindeligt kun tænkt til Lyngbys fans, men da Brøndby-fans begyndte at vise interesse, så blev der oprettet et ”udebaneafsnit”, hvor de også kan støtte.

De to klubber fans dyster nu om, hvem der kan købe flest støttebilletter. Det fortæller meget om, hvor sultne de danske fodboldfans er efter at komme på stadion for at se fodbold.

Der er i skrivende stund solgt over 4.500 billetter.

Lyngby har spillet flot under Carit Falch

Syv point efter 15 kampe er direkte elendigt. Så simpelt kan det siges. Lyngbys pointhøst gør det meget svært for dem at sikre endnu en sæson i Superligaen.

Alligevel er holdet på nuværende tidspunkt dog væsentlig stærkere end tabellen fortæller. Siden Carit Falch overtog styringen på holdet, så har de haft et helt anderledes udtryk, og det er ikke helt tilfældigt, at Lyngby fik sæsonens første sejr imod OB, for de havde været tæt på ved flere lejligheder.

Lyngby har ni point op til FC Nordsjælland på den anden side af nedrykningsstregen, og der resterer hele 17 kampe, så det kan selvfølgelig lade sig gøre.

Kan Brøndby vinde guld?

Brøndby ligger stadig på Superligaens førsteplads, og vi er ved at være halvejs igennem sæsonen. Alligevel er de fleste enige om, at både FCK og FC Midtjylland i øjeblikket har et højere niveau.

Kigger man på de underliggende parametre, så har Brøndby givetvis være en smule heldige med at føre Superligaen på nuværende tidspunkt.

Det er dog så tæt i toppen, af Brøndby med et nederlag imod Lyngby både kan blive overhalet af AGF og FC Midtjylland.

Kan Brøndby så vinde guld i denne sæson? Ja, det kan de selvfølgelig godt, men det vurderes ikke ret sandsynligt.

Det skyldes mest af alt spillertruppens kvalitet. Omvendt kan man sige, at BIF spiller med en del unge spillere, som bør blive stærkere for hver weekend.

Lyngby – Brøndby: Skader og karantæner

Lyngby må undvære begge venstre backer Brian Hamalainen og Adam Sørensen. Marcel Rømer sidder ude med karantæne, mens der er tvivl om Filip Panjeskovic.

Frederik Gytkjær skulle være på vej tilbage, men kommer næppe til at starte inde.

Brøndby er ligeledes ramt på venstre dør, hvor Blas Riveros stadig er ude. Erstatningen Michael Lumb har indtil videre ikke været klar til at spille, men det bør snart være tid, hvis det indkøb skal give mening.

Derudover har Sigurd Rosted karantæne.

Lyngby – Brøndby: Forventede startopstillinger

Vi tror på følgende startopstillinger til Lyngby BK – Brøndby IF:

Lyngby BK (4-3-3)

Thomas Mikkelsen

Lasse Fosgaard – Kasper Enghardt – Kevin Tshiembe – Svenn Crone

Mathias Hebo Rasmussen – Victor Torp – Rasmus Thellufsen

Jens Martin Gammelby – Emil Nielsen – Christian ”Greko” Jakobsen

Brøndby IF (3-5-2)

Marvin Schwäbe

Hjörtur Hermannsson – Andreas Maxsø – Anthony Jung

Andreas Bruus – Josip Radosevic – Morten Frendrup – Jesper Lindstrøm – Kevin Mensah

Simon Hedlund – Mikael Uhre

Se Lyngby – Brøndby: Online live streaming og TV

Superliga-kampen mellem Lyngby BK og Brøndby IF kan live streames online og ses i TV.

Hvis du vil live streame Lyngby – Brøndby online, så kan det gøres på Eurosport Player, mens kampen også sendes på Canal 9 i dit TV.

Lyngby – Brøndby: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles Lyngby – Brøndby?

Lyngby – Brøndby spilles søndag den 14. februar 2021 kl. 16.00.

Hvor spilles Lyngby – Brøndby?

Lyngby – Brøndby spilles på Lyngby Stadion, Kongens Lyngby.

Hvilken dansk TV-kanal sender Lyngby – Brøndby?

Lyngby – Brøndby sendes på Canal 9 i dansk TV.

Kan man købe billetter til Lyngby – Brøndby?

Grundet restriktioner, så må der ikke komme tilskuere på Lyngby Stadion, men du kan købe støttebilletter til kampen.

Hvordan kan man live streame Lyngby – Brøndby?

Lyngby – Brøndby kan live streames på Eurosport Player.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.