Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 16 feb, 2021

Champions League: Optakt til RB Leipzig – Liverpool

puskas arena i budapest

I vores optakt til Champions League-kampen RB Leipzig – Liverpool kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, online live stream, dansk TV og meget andet helt gratis!

Vil du se fodbold online? Gør det hos Bet365!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. 18+ – Regler og vilkår gælder – Stopspillet.dk 70222825 – ROFUS.nu

RB Leipzig – Liverpool spilles i Budapest

Det ligner på forhånd et fantastisk opgør mellem RB Leipzig og Liverpool, som mødes tirsdag aften i den første af to Champions League 1/8-finaler.

Kampen skulle oprindeligt være spillet på Red Bull Arena i Leipzig, men grundet restriktioner, som forhindrer engelske hold i at rejse til Tyskland, så spilles kampen nu på det flotte EM-stadion Puskas Arena i Budapest.

Det er selvfølgelig en ulempe for RB Leipzig, som dermed ikke får lov til at spille på deres egen hjemmebane, men det er svært at sige, hvor betydningen reelt er.

Da der blev trokket lod om 1/8-finalerne i Champions League, så var de fleste enige om, at Liverpool skulle være klare favoritter imod RB Leipzig.

Der er dog sket en hel del i de seneste par måneder, hvor Liverpools bundniveau har været ekstremt lavt.

Jürgen Klopps mandskab har tabt de seneste tre kampe, og har nærmest allerede meldt sig ud af titelkampen i Premier League.

RB Leipzig har omvendt vundet de seneste fire kampe, og de ligger på en flot andenplads i Bundesligaen, med kun fem point op til Bayern München på førstepladsen.

Yussuf Poulsen kan få hovedrolle

Med danske briller, så bliver det selvfølgelig ekstra interessant at følge landsholdsangriberen Yussuf Poulsen, som fortsat er en stor profil i den østtyske klub.

Det er blevet til ni kasser og seks oplæg i løbet af 1.423 minutters fodbold i denne sæson, og det er faktisk et ganske fornuftigt snit.

Alexander Sørloth er blevet hentet til klubben som erstatning for Timo Werner, der blev solgt til Chelsea, og han deler spilletiden med spanske Dani Olmo og Yussuf Poulsen.

Det forventes, at Leipzig-træner Julian Nagelsmann vil stille op i en 3-5-2-formation med Yussuf Poulsen liggende på toppen.

Den hurtige dansker kan blive et fantastisk våben, hvis Leipzig får lokket Liverpool frem på banen.

Liverpools centrale forsvar har – sammen med målmand Alisson – været i gavehumør i de seneste par uger, men det skal de stoppe imod hypereffektive Leipzig.

Det ligner en målfest

Der er ofte en tendens til, at den første kamp i disse vigtige Champions League-opgør kan blive afventende.

Umiddelbart, så har holdene ikke travlt med at skabe et resultat, og det kan somme tider blive uforløst.

Sådan forventer vi dog ikke, at kampbilledet i aftenens kamp bliver.

RB Leipzig spiller det klassiske Red Bull-fodbold, hvor de presser ekstremt højt og aggressivt.

Under Jürgen Klopp har Liverpool spillet ”rock and roll-fodbold”, ligeledes med højt pres og et meget direkte angrebsspil.

Det kan lægge en dæmper på kampen, hvis Liverpool tager et lavt udgangspunkt for at minimere skaderne.

Kommer de omvendt til Budapest for at jagte udebanemål, så bør det blive en åben kamp med mål og chancer i begge ender.

RB Leipzig – Liverpool: Skader og karantæner

RB Leipzig må undvære Benjamin Henrichs, Dominik Szoboszlai, Emil Forsberg og Konrad Laimer. Det er alle spillere, som kunne gøre sig gældende i startopstillingen, men de er heller ikke uundværlige.

Liverpool er fortsat meget hårdt ramt. Diogo Jota, Fabinho, James Milner, Naby Keita, Joel Matip, Joe Gomez og Virgil van Dijk.

Utroligt nok, så er nyindkøbte Ben Davies også blevet skadet, så det bliver nok Jordan Henderson og Ozan Kabak i det centrale forsvar.

RB Leipzig – Liverpool: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til Leipzig – Liverpool

RB Leipzig (3-5-2)

Peter Gulacsi

Nordi Mukiele – Dayot Upamecano – Lukas Klostermann

Tyler Adams – Marcel Sabitzer – Kevin Kampl – Christopher Nkunku – Angelino

Dani Olmo – Yussuf Poulsen

Liverpool (4-3-3)

Alisson

Trent Alexander-Arnold – Ozan Kabak – Jordan Henderson – Andy Robertson

Thiago Alcantara – Georginio Wijnaldum – Curtis Jones

Mohamed Salah – Roberto Firmino – Sadio Mané

Se RB Leipzig – Liverpool: Online live streaming og TV

Du kan se Champions League-kampen mellem RB Leipzig og Liverpool direkte med online live streaming og TV.

Hvis du vil live streame Leipzig – Liverpool med mobil, tablet og PC, så kan du gøre det på Viaplay.

Derudover sendes kampen på TV3 Sport i dansk TV.

RB Leipzig – Liverpool: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles RB Leipzig – Liverpool?

RB Leipzig – Liverpool spilles tirsdag den 16. februar 2021 kl. 21.00.

Hvor spilles RB Leipzig – Liverpool?

RB Leipzig – Liverpool spilles på Puskas Arena i Budapest.

Er der tilskuere til RB Leipzig – Liverpool?

Nej, RB Leipzig – Liverpool spilles uden tilskuere.

Hvilken dansk TV-kanal sender RB Leipzig – Liverpool?

RB Leipzig – Liverpool sendes på TV3 Sport.

Hvor kan man live streame RB Leipzig – Liverpool?

RB Leipzig – Liverpool kan live streames på Viaplay.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.