Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 16 sep, 2019

Superligaen: Optakt og odds tip til Silkeborg – OB

fodbold

I vores optakt til Silkeborg – OB får du både forventede startopstillinger, odds, og så gør vi dig klogere på, hvordan man live streamer Superligaen online.

Silkeborgs defensiv får det svært imod OB

Superligaens niende runde afsluttes mandag aften i Silkeborg, hvor oprykkerne tager imod OB hjemme på Jysk Park.

Det ligner umiddelbart en udesejr til OB, som er stærkere på alle positioner, men gæsterne har ikke været godt kørende i den seneste måneds tid.

Omvendt har Silkeborg klart været Superligaens dårligste hold indtil videre, hvilket i høj grad skyldes deres dårlige defensiv.

Med profiler som Troels Kløve, Bashkim Kadrii og Sander Svendsen, så skal det i den grad være muligt for OB at komme igennem Silkeborg-defensiven, som har indkasseret hele 21 mål i de første otte kampe.

SIF har som minimum lukket to mål ind i hver eneste kamp, hvorfor de også har været ude, og hente en ny keeper i form af Rafael Romo, som kan få sin debut i aftenens kamp.

Test din viden i vores Superligaquizzer her!

OB er gået i stå

Selvom OB endte på femtepladsen i sidste sæson, så forventede de fleste, at de ville være et godt bud på en bronzemedaljer.

Sådan så det også ud i starten sæsonen, hvor de leverede flere overbevisende indsatser, men det har ikke set godt ud i den seneste måneds tid.

OB er gået fra banen uden at score i de seneste tre kampe. I sidste rundes hjemmekamp imod SønderjyskE var de endda en mand i overtal i den sidste halve time, men det var altså ikke nok til, at de fik de tre point.

Efter weekendens resultater, så røg OB ned på niendepladsen med 11 point. Det er dog ikke værre end, at de kan komme op på en delt fjerdeplads, hvis de besejrer Silkeborg.

Man må gå ud fra, at OB-træner Jakob Michelsen har haft fokus på offensiven før kampen imod Silkeborg, hvor man skal møde Superligaens dårligste defensiv.

Bør blive en målrig kamp

Derfor ligner det umiddelbart også en meget målrig kamp. Silkeborg har nærmest lukket tre mål ind pr. kamp, og samtidigt er offensiven kommet bedre i gang med Ronnie Schwartz, som er begyndt at score mål, som vi kender ham.

For begge holds vedkommende er det også en kamp, hvor et enkelt point ikke rigtigt kan bruges.

Silkeborg er det eneste hold i Superligaen som fortsat ikke har vundet en kamp i denne sæson, og det begynder at blive meget, meget kritisk, hvis ikke de snart vinder.

OB vil selvfølgelig også gå benhårdt efter de tre point efter en række skuffende resultater.

Silkeborg – OB: Odds Tip

Vores odds tip til Silkeborg – OB omhandler Silkeborgs notoriske målscorer, Ronnie Schwartz. Han scorede vanvittige 25 mål i 27 kampe i sin comeback-sæson i Danmark, og er ligeledes kommet fint i gang i Superligaen.

Det er blevet til fem mål i otte kampe, hvoraf de tre blev sat ind i hjemmekampen imod SønderjyskE.

OB har en af de bedre defensiver i Superligaen, men vi forventer en åben kamp med mål i begge ender, og det virker som en fin pris på Ronnie Schwartz.

Ronnie Schwartz scorer – 2.90 – Danske Spil.

Find alle vores odds tips her!

Silkeborg – OB: Skader og karantæner

Silkeborg må klare sig uden Shkodran Maholli, Rasmus Carstensen, Andreas Heimer, Pelle Mattsson, Magnus Dalsgaard, Mads Kaalund, Gustav Dahl, Milan Massop, Sebastian Jørgensen og Oliver Haurits.

Det lyder nok værre end det, da størstedelen ikke havde startet inde alligevel.

Målmand Rafael Romo kan få debut.

OB må kun undvære Ryan Johnson Laursen, som til gengæld er meget vigtig for dem.

Silkeborg – OB: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til Silkeborg – OB:

Silkeborg

Rafael Romo

Svenn Crone – Dennis Flinta – Jeppe Gertsen – Anders Hagelskjær

Jeppe Okkels – Filip Lesniak – Mads Emil Madsen – Frederik Møller

Ronnie Schwartz – Emil Holten

OB

Oliver Christensen

Ramon Leeuwin – Jeppe Tverskov – Marco Lund

Oliver Lund – Moses Opondo – Janus Drachmann – Troels Kløve – Jacob Laursen

Sander Svendsen – Bashkim Kadrii

Se Silkeborg – OB: Online Live Streaming og TV

Du kan både se Silkeborg – OB med online live streaming og i TV. Er du mest til at live streame fodbold online, så kan du se Silkeborg – OB hos Viaplay.

Vil du hellere se Silkeborg – OB i TV, så sendes kampen på TV3 Sport.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.