Pokalfinalen 2019: Optakt til Brøndby IF – FC Midtjylland

fodbold stadion

I vores optakt til pokalfinalen mellem Brøndby og FC Midtjylland kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, odds, live streaming og meget mere.

Vil du se fodbold online? Gør det på Bet365!

Indbetal penge til at spille med for at se fodbold direkte!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. Bemærk, at nogle dele af det, der udbydes, kan være blokeret af din IP-adresse. Regler og vilkår gælder – 18+.

FC Midtjylland eller Brøndby kan redde sæsonen

Årets pokalfinale mellem Brøndby og FC Midtjylland spilles fredag aften i Parken. Der er lagt op til en stor festdag for begge mandskabers fans, og der er næsten solgt helt ud af billetterne.

Hverken FC Midtjylland ellers Brøndby kan være tilfredse med deres sæson i Superligaen eller Europa League.

FC Midtjylland kommer med garanti til at ende på andenpladsen, mens Brøndby kæmper om at få bronzemedaljerne.

Derfor har pokalfinalen fået så ekstremt stor betydning. Et nederlag vil gøre sæsonen endnu værre, mens en pokaltitel på mange måder kan godkende en ellers svær og lang sæson.

FC Midtjylland må vurderes som favoritter

Der kan ikke rigtigt være tvivl om, at FC Midtjylland er favoritter til at vinde 2019-udgaven af pokalfinalen.

I sidste sæson fulgtes Brøndby og FC Midtjylland hinanden i hele sæsonen, men der har været en klasse eller to til forskel i indeværende sæson.

I de 34 kampe i Superligaen har FC Midtjylland fået 71 mod Brøndbys 46, men niveauforskellen bør dog ikke være så stor, som tabellen ellers fortæller.

Det plejer at være tæt, når BIF og FCM mødes, og når der er tale om en finale på neutral grund, så kan alt ske.

Brøndbys fans kan være den 12. mand

Derudover, så har Brøndby en fordel, når det kommer til fansene. Selvom FC Midtjylland kommer til at have over 10.000 fans i ryggen, så er der ingen tvivl om, hvem der kommer til at dominere lydkulissen i fredagens kamp.

I de seneste to år har Brøndby vist, hvor meget kulør, de kan sætte på en pokalfinale, og det kommer ikke til at blive mindre denne gang.

Der er samlet over 300.000 kroner ind til Brøndbyernes tifo, så vi kommer til at se noget spektakulært.

Mens der har været udsolgt på Brøndbys afsnit i lang tid, så har FC Midtjylland problemer med at få afsat deres billetter.

Det er svært at sige, hvor stor betydning, fansene egentlig har, men Brøndby kommer til at kunne høre opbakningen igennem hele kampen.

Brøndby har været gode imod FC Midtjylland

Selvom FC Midtjylland har været langt bedre end Brøndby i denne sæson, så har de indbyrdes kampe faktisk været ret tætte.

Kigger man på de indbyrdes opgør i denne og sidste sæson, så har Brøndby og FC Midtjylland mødt hinanden otte gange.

Brøndby har vundet otte af disse. En er endt uafgjort, mens FC Midtjylland har vundet to. Tager man udelukkende kampene i denne sæson, så er det dog helt lige.

Den første kamp på Brøndby Stadion endte 2-2, hvorefter FC Midtjylland vandt 3-2 hjemme på MCH Arena.

Det seneste opgør blev spillet i Herning for godt en måned siden. Marc Dal Hende scorede til 1-0 efter kun ni minutter, men der gik kun yderligere tre minutter før Simon Hedlund udlignede for Brøndby.

Med et kvarter igen scorede Jens Martin Gammelby til 2-1, som blev kampens resultat.

Tredje pokalfinale mellem Brøndby og FC Midtjylland

Brøndby og FC Midtjylland har allerede mødt hinanden to gange i en pokalfinale. Det skete tilbage i 2003 og 2005.

Dengang var Brøndby på toppen af dansk fodbold, hvilket man ikke kan sige, at FCM var.

Pokalfinalen i 2003 endte hele 3-0 til Brøndby, men det var anderledes tæt i 2005.

Morten Skoubo bragte Brøndby foran 1-0 efter 41 minutter, men Michael Hansen udlignede lige efter pausen for FCM.

Razak Pimpong scorede til 2-1 efter 60 minutter, men ghaneseren blev udvist fem minutter efter, og herefter var der lagt op til et stort Brøndby-pres.

Kim Daugaard udlignede på et fremragende langskud med et kvarter igen, og 2-2 blev også stillingen efter de 90 minutter.

Afgørelsen faldt efter 111 minutter, hvor Ruben Bagger scorede sejrsmålet for Brøndby. Vi kan kun håbe på lige så meget underholdning denne gang.

Brøndby IF – FC Midtjylland: Skader og karantæner

Brøndby må se bort fra Joel Kabongo og Kasper Fisker, men derudover bør de ikke have nogle fravær.

Hany Mukhtar blev sparet i mandagens Superliga-kamp imod FC Nordsjælland, så han bør skubbe Mikael Uhre ud af startopstillingen.

FC Midtjylland må undvære reservespillerne Zsolt Korcsmar og Kristian Riis. Grundet Jesper Hansens personlige tragedie fik han en pause i søndags, men han bør være tilbage i målet.

Brøndby IF – FC Midtjylland: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til pokalfinalen 2019 mellem Brøndby IF og FC Midtjylland:

Brøndby IF

Marvin Schwäbe

Jens Martin Gammelby – Hjörtur Hermannsson – Paulus Arajuuri – Anthony Jung

Josip Radosevic

Dominik Kaiser – Simon Tibbling

Hany Mukhtar

Kamil Wilczek – Simon Hedlund

FC Midtjylland

Jesper Hansen

Kian Hansen – Erik Sviatchenko – Alexander Scholz

Joel Andersson – Tim Sparv – Jakob Poulsen – Marc Dal Hende

Gustav Wikheim – Paul Onuachu – Evander

Brøndby IF – FC Midtjylland: Odds på pokalfinalen

Du kan få følgende odds på pokalfinalen Brøndby – FC Midtjylland hos bet365 (odds er fra 16/05 – 10.25):

  • FC Midtjylland: 1.95
  • Uafgjort: 3.60
  • Brøndby: 3.60

Tjek vores odds tips til kampen her!

Brøndby IF – FC Midtjylland: Live Streaming og TV

Du kan live streame Pokalfinalen 2019 mellem Brøndby IF og FC Midtjylland hos Viaplay.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.