Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 25 okt, 2017

DBU Pokalen: Optakt og live stream til OB – FC Midtjylland

Læs vores optakt til kampen i DBU Pokalen mellem OB og FC Midtjylland, find odds, og se kampen på live stream.

FC Midtjylland har haft godt styr på OB

Siden Kent Nielsen overtog trænersædet i OB i sommeren 2015 har OB og FC Midtjylland mødt hinanden seks gange. FC Midtjylland har vundet fem af kampene, mens en enkelt er endt uafgjort, og dermed har den karismatiske cheftræner ikke været i stand til at besejre FC Midtjylland i sin tid i Ådalen.

I sidste sæson endte begge møder med 1-0-sejre til FC Midtjylland, og de vandt også 2-0 på EWII Park, da de besøgte Odense tidligere på sæsonen.

FC Midtjylland havde en række profiler på bænken fra kampens start ved den lejlighed, men de kom på banen i løbet af anden halvleg. Alexander Sørloth scorede to mål i kampens sidste kvarter, og nordmanden har generelt været en af Superligaens bedste spillere i denne sæson.

Begge hold satser på DBU Pokalen

Når der spilles pokalkampe midt i et travlt kampprogram, så vil der altid være spørgsmålstegn omkring, hvilke hold der satser på pokalen. Heldigvis så ser det ud til, at både OB og FC Midtjylland har tænkt sig at tage DBU Pokalen seriøst i år.

OB-træner Kent Nielsen har udtaget sin stærkeste trup til kampen, og skadeslisten er efterhånden ikke ret lang, så der er flere muligheder. Ryan Johnson Laursen er tilbage i truppen i forhold til kampen imod Lyngby, hvor han sad ude med en skade. De mangler kun reserven Jacob Buus, som er skadet.

FC Midtjylland har ligeledes valgt at tage de tunge skyts med til kampen i Odense. Simon Kroon er tilbage i truppen efter et par uger på sidelinjen, mens Rilwan Hassan og Rafael van der Vaart sidder ude med skader.

OB kommer nok til at stå lavt

Det ligner umiddelbart en kamp, som FC Midtjylland kommer til at dominere. De kan lægge et fysisk pres, som selv AC Horsens har svært ved at modstå, og OB kommer til at få svært ved at afvise de mange dødbolde, der utvivlsomt kommer.

OB har efterhånden fået stabiliseret forsvaret, og de lukker ikke ret mange mål ind. De står relativt tæt i deres 4-4-2, og de kommer formentlig til at stå lavt på banen. Omvendt kan man sige, at et lavt udgangspunkt på banen vil invitere til de høje dødbolde, som de skal prøve at undgå, så måske vil de overveje et højt pres.

FC Midtjylland vil gribe kampen an, som de har gjort i de seneste mange kampe, og de vil forsøge at bruge deres fysiske power til at lægge pres på OB. Det står vist klart, at OB-stopperen Frederik Tingager får mere end travlt med at mandsopdække Alexander Sørloth og Paul Onuachu.

?GAMEDAY? OB ? FCM ? EWII PARK ? KICK-OFF 18:00 ? 3+ #forzafcm #drømmenompokalen #fcmlive

A post shared by FC Midtjylland (@fcmidtjylland) on

Odds på OB – FC Midtjylland

FC Midtjylland er selvfølgelig favoritter til at vinde kampen, og du kan få følgende kampodds hos bet365:

Se OB – FC Midtjylland på TV og live stream

Du kan se DBU Pokalkampen mellem OB og FC Midtjylland i TV og via live stream. Sidder du foran fjernsynet, så skal du tune ind på TV3+, hvor optakten begynder 17.30. Ser du kampen på din mobil eller computer, så skal du oprette en bruger hos Viaplay.

Hvornår spilles OB – FC Midtjylland?

OB – FC Midtjylland spilles onsdag den 25. oktober kl. 18.00.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.