Mathilde Miller photo
Mathilde Miller

- 18 maj, 2017

Sådan kan du se finalen i DBU Pokalen imellem FC København og Brøndby IF

DBU’s kommunikationschef Jakob Høyer har flere steder været ude og fortælle, at man kunne fylde Parken to gange! Det er ikke ofte, at Danmarks National arena er fyldt og endnu mere sjældent, at den er decideret for lille.

Men det er heller ikke hver dag, at FC København og Brøndby mødes i en enkelt kamp, hvor så meget er på spil.

Faktisk er det ikke sket i 19 år, at de to skal stå overfor hinanden i en afgørende finale om et nationalt trofæ. Seneste var det i 1998, hvor 41.044 til tilskuere så til, da Brøndby smadrede FC København og vandt med 4-1.

FCK har overtaget tronen

Men meget er sket på de 19 år. Faktisk kan man nemt argumentere for, at 1998 var en helt anden tidsregning i dansk fodbold.

I 1998 vandt Brøndby sit tredje mesterskab på stribe og var stadigvæk det dominerende hold i vores lille andedam. FCK var en ung klub, der endnu ikke for alvor havde fundet sit fæste. Lige meget hvor stort ens ophav er, så er fem år ikke nok til at skabt en fasttømret kultur hverken i klub eller på fanscenen.

Derfor så man også en nationalarena klædt i gult idet, op imod 30.000 Brøndby-fans havde taget turen til Østerbro.

I 2017 er sagen en ganske anden.

FC København har netop vundet deres 11 mesterskab siden 2001 og har sat sig så tungt på tronen, at vi har ramt skotske tilstande, hvor Celtic i mange år har været i en liga for sig selv, imens alle andre spiller om sølv.

Men Kristi Himmelfarsdag er styrkefoldet mere udlignet end, det har været længe. Set over en hel sæson vil Brøndby fortsat have svært ved at følge med, selvom de har gjort store fremskridt i det seneste år.

Men over 90 minutter kan alt ske!

Det bliver bål, brænd og borgerkrig både på grønsværen og ikke mindst på lægterne, hvor der for første gang i historien vil være lige mange fans af fra hvert hold.

Se FCK Brøndby via live stream

Var du ikke en af de heldige, der har fået billet til finalen, eller havde familien lavet planer længe før, det stod klart, at det ville blive FCK og Brøndby, som skulle spille finale i DBU Pokalen? Fortvivl ej, for vi har løsningen til dig. Er du ikke på stadion, kan du se kamp via live stream både på telefon, tablet og computer!

Det er Viasat, der har købt rettighederne til at vise kampe fra DBU Pokalen, derfor er det også hos Viaplay, at du kan streame kampen live, hvis du ikke er hjemme eller har kanalen 3+.

Du kan live streame FCK Brøndby hos Viaplay.

  • Enten kan du oprette dig i en måned hos Viaplay til en pris fra 269 kr.
  • Du kan også købe dig adgang til Viaplay i et enkelt døgn til 159 kr.