Viby får besøg af FCK i Sydbank Pokalen

Læs vores optakt til Sydbank Pokal-kampen mellem Viby og FCK, og find odds og live stream til kampen.

FCK sparer profiler imod Viby

FC København og Viby støder torsdag aften sammen i den tredje runde af Sydbank Pokalen. Kampen afvikles på Viby Idrætspark i det sydlige Århus, og der er kampstart allerede 16.45.

Ståle Solbakken udtog onsdag FCK-truppen, og her er flere af klubbens største profiler fraværende. Viby havde givetvis håbet på, at FCK ville komme med alle stjernerne for at skabe den størst mulige interesse om kampen, men det bliver altså ikke tilfældet.

Viktor Fischer, Dame N’Doye, Andreas Bjelland, Peter Ankersen, Carlos Zeca, Jesse Joronen og Denis Vavro har alle fået lov at blive hjemme i København for at restituere.

Når det er sagt, så kommer FCK alligevel med en meget stærk trup til Viby, og der er ingen tvivl om, at det ville være katastrofalt, hvis ikke FCK vinder kampen relativt let.

Læs også: Flest mål i Superligaens historie!

Hårdt FCK-program

Grunden til, at det er vigtigt for Ståle Solbakken og FCK at spare spillere, er selvfølgelig det hårde kampprogram, som FCK har.

Selvom vi kun er i september måned, så har FCK allerede spillet ni kampe i Europa League, 10 i Superligaen, og nu skal de så spille sæsonens første pokalkamp.

Der venter yderligere 14 kampe i Europa League og Superligaen i løbet af de kommende måneder, og derudover venter endnu en pokalkamp, hvis FCK altså besejrer Viby.

Heldigvis for FCK, så er det ikke en uvant situation, og truppen er også sammensat derefter. Der er masser kvalitet blandt marginalspillerne, og vi kommer altså til at se landsholdsspillere i aktion i Viby.

Læs også: Danmarks dyreste fodboldspillere!

Viby afvikler kampen hjemme

Flere og flere af de mindre klubber vælger at flytte deres hjemmekampe i pokalturneringen, når de får besøg af de store klubber.

Det hænger oftest sammen med, at deres stadioner ikke er egnet til at huse mange tusinde tilskuere, og derudover er belysningen ofte et problem.

Ved at flytte kampen havde Viby nok haft muligheden for at tjene lidt flere penge, men til gengæld fjerner det også noget af sjælden ved pokalfodbold.

Det er altid sjovt at se internationale landsholdsspillere på besøg på nedslidte stadions, hvor tilskuerne står en meter fra banen.

Læs også: Sådan ser du fodbold i Danmark!

Viby og FCK har mødt hinanden før

Det er faktisk ikke første gang, at Viby og FCK møder hinanden i den danske pokalturnering. Det samme var tilfældet for otte år siden, hvor FCK ligeledes var på besøg i den tredje runde.

Viby kom faktisk foran 1-0 på et mål af Troels Meldgaard, men allerede 15 minutter senere havde FCK vendt kampen på hovedet.

På mål af Martin Vingaard og Søren Frederiksen vandt FCK kampen 4-1. Hele 1500 tilskuere var mødt op, hvilket var en ny rekord for Viby, men det er faktisk muligt, at den rekord endnu engang bliver slået, når FCK kommer på besøg.

Der er klasser til forskel på Viby og FC København, men der har været mange sensationer igennem tiden, så det kan ikke udelukkes, at Viby sender FCK ud af Sydbank Pokalen.

Viby – FCK: Odds

Klasseforskellen kan i den grad også ses på bookmakernes odds, hvor man ikke får den store gevinst på en FCK-sejr. Du kan få følgende odds på Viby – FCK hos bet365 (pr. 26/09 – 14.40):

  • Viby: 34.00
  • Uafgjort: 21.00
  • FCK: 1.01

Tror du på en større sejr til FCK, så kan du oddse på en handicap-sejr.

  • Viby +4.00 asian: 1.95
  • FCK -4.00 asian: 1.85

Viby – FCK: Live stream og TV

Pokalkampen mellem Viby og FCK kan både ses i TV eller på nettet med live streaming. Hvis du vil se fodbold i TV, så skal du tune ind på TV3+, og hvis du vil se kampen med live stream, så skal du oprette en profil hos Viaplay.

Opret en profil hos Viaplay, og live stream Viby – FCK her!

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.