Hvem skal være anfører i United?

I Manchester United er de i gang med at forberede sig til tiden efter anfører Nemanja Vidic, der har bekræftet af han smutter til sommer

Men hvem skal det være? Umiddelbart burde Robin van Persie være en stærk kandidat

Han er anfører på det hollandske landshold og i sin sidste tid i Arsenal bar han også det prestigefyldte armbind

Ja, han har sågar også gjort det i Manchester United

Her ledte han tropperne på klubbens sommertur til Østen

Men nu skriver engelske medier, at van Persie end ikke er at finde på listen over kandidater til posten

Den famøse liste indeholder, ifølge The Daily Mail følgende spillere: Wayne Rooney, David De Gea, Jonny Evans, Phil Jones and Darren Fletcher

Tilbage til Arsenal Rygterne om en utilpas hollænder vil ikke rigtig dø

Godt nok har han været ude i seks uger med en skade, men det er tydeligt at se, at det ikke er den samme Robin van Persie, der render rundt i den røde trøje

Faktisk ventes det, at han er fortid i Manchester United allerede til sommer

Historien om at han tager tilbage til Arsenal tog kun til, da Arsene Wenger blev tydeligt irriteret af de mange spørgsmål på et pressemøde i forbindelse med FA Cup kampen mod Liverpool

Til gengæld er Wayne Rooney favorit til at blive den nye anfører