Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 12 dec, 2017

Optakt til Manchester United – Bournemouth

Læs vores optakt til Premier League-kampen mellem Manchester United og Bournemouth, se odds, og find ud af, hvordan man ser kampen på live stream.

Manchester United smed det sidste håb om guld

Manchester United spillede i weekenden det store Manchester-derby imod rivalerne fra City, og det blev til et smertefuldt nederlag for The Red Devils. United var længder efter Manchester City igennem hele kampen, og de tabte fortjent 2-1 hjemme på Old Trafford.

Alle tre mål var en smule tilfældige, og de to mandskaber væltede ikke ligefrem i chancer, men Manchester United var langt under det niveau, som man kan forvente af dem, og de skal revanchere sig i aftenens kamp imod Bournemouth.

På trods af nederlaget, så er Manchester United fortsat på andenpladsen i Premier League med 35 point efter 16 kampe. City er 11 point foran, og de ligner allerede nu et sikkert bud på en guldvinder. Chelsea ligger kun tre point efter United, og der er ikke råd til ret mange fejltagelser.

Bournemouth har tabt til alle storhold

United er dog kæmpe favoritter, når de på hjemmebane møder Bournemouth. Gæsterne fra sydkysten har gjort det fornuftigt siden oprykningen i 2015, og de ligger i øjeblikket på 14. pladsen med 16 point.

Bournemouth kom meget dårligt fra start i årets Premier League med fire nederlag i fire kampe, men de er kommet efter det. De har kun tabt en af de seneste seks kampe, men de har dog problemer, når de møder storholdene.

I denne sæson har de tabt til Manchester City, Arsenal, Tottenham og Chelsea, og der er ikke meget, der tyder på, at de skal tage point denne gang.

De har tabt tre af deres fire kampe imod Manchester United siden oprykningen, men de fik et enkelt point med hjem fra Old Trafford, da de var på besøg i marts tidligere på året.

Trupnyt og skader

Manchester United må fortsat undvære midtbanedynamoen Paul Pogba, som fik en dum udvisning imod Arsenal. Han afsoner sin anden af i alt tre karantænedage, og bliver hårdt savnet på midtbanen. Michael Carrick og Marouane Fellaini sidder fortsat ude med skader, og derfor bliver det nok Ander Herrera og Nemanja Matic på den centrale midtbane hos United.

Bournemouth får Adam Smith tilbage efter, at han havde karantæne imod Crystal Palace, med hvem de spillede 2-2. De har de fleste spillere klar til kamp, men de må se bort fra Adam Federici, Brad Smith og Tyrone Mings til kampen imod United.

Odds på Manchester United – Bournemouth

Manchester United er selvfølgelig store favoritter til at vinde hjemmekampen imod Bournemouth. Du kan få følgende odds på kampen hos bet365 (12/12 kl. 15.30):

  • Manchester United: 1.28
  • Uafgjort: 6.00
  • Bournemouth: 13.00

Hvordan ser man Manchester United – Bournemouth via live stream?

Premier League har i år valgt kun at sende en direkte kamp ad gangen, og da West Ham – Arsenal skal live transmitteres, så er det ikke muligt at se kampen mellem Manchester United og Bournemouth i Danmark via live stream. Vi opdaterer artiklen, hvis der skulle ske noget nyt.

Hvornår spilles Manchester United – Bournemouth?

Manchester United – Bournemouth spilles onsdag den 13. december kl. 21.00.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.