Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 29 nov, 2017

Premier League: Optakt til Manchester City – Southampton

Læs vores optakt til Premier League-kampen mellem Manchester City og Southampton, se odds, og find ud af, hvordan man ser kampen på live stream.

Manchester City er forrygende

Pep Guardiola fik meget kritik i sin første sæson i Premier League, og det var da heller ikke særligt overbevisende, hvad Manchester City leverede. Det har dog ændret sig markant i den anden sæson, hvor han for alvor har fået sit aftryk på holdet.

De har hentet 37 point i de første 13 kampe, og er godt på vej imod samtlige rekorder i Premier League, men der er selvfølgelig lang vej igen.

City har spillet forrygende flot fodbold, og de har samtidigt været meget effektive. I sidste weekend kom de på dybt vand, da de var bagud imod Huddersfield. Sergio Aguero udlignede kort efter pausen, mens Raheem Sterling scorede sejrsmålet i det 84. minut.

Dermed har Manchester City hentet 37 ud af 39 mulige point i årets Premier League, og de er godt på vej imod mesterskabet.

Pierre-Emile Højbjerg fra start igen?

Pierre-Emile Højbjerg blev købt til Southampton for 12 millioner pund, og de fleste regnede nok med, at han ville få en central rolle på holdet, men det har ikke været tilfældet indtil videre. Han har stort set været udenfor truppen igennem hele sæsonen, men grundet skader fik han chancen i sidste rundes kamp imod Everton.

Faktisk blev han kåret til kampens bedste spiller af Southamptons fans, og han kan muligvis se frem til et genvalg på den centrale midtbane. Mario Lemina, som Højbjerg vikarierede for, er dog blevet klar igen, og han starter sandsynligvis inde ved siden af Oriol Romeu.

Ligner en målrig kamp

Manchester City spiller hyper offensiv fodbold, og det har naturligvis medført en del målrige kampe i år. De har en målscore på imponerende 42-8 efter 13 kampe, og det svarer til 3,85 mål pr. kamp.

Da de er så stærke med bolden, så har modstanderne givetvis svært ved at score mål, men Southampton bør have muligheder for at komme på tavlen. I sidste sæson fik de 1-1 med hjem fra Etihad Stadium, men der er dog sket en del med City-holdet siden da.

Trupnyt og skader

Southampton manglede bade Oriol Romeu og Mario Lemina i sidste weekends kamp imod Everton, men de er begge tilbage til aftenens kamp. De må dog fortsat unvære Jeremy Pied og Matt Targett.

Manchester City må se bort fra Benjamin Mendy og John Stones, som begge sidder ude med skader.

Odds på Manchester City – Southampton

Manchester City er naturligvis store favoritter til at vinde kampen, hvis man spørger bookmakerne. Du kan få følgende odds på kampen hos bet365:

  • Manchester City: 1.22
  • Uafgjort: 7.50
  • Southampton: 13.00

Hvordan ser man Manchester City – Southampton via live stream

Premier League har besluttet, at kun en kamp må sendes direkte ad gangen, og det er derfor ikke muligt at se Manchester City – Southampton i Danmark. Vi opdaterer artiklen, hvis der ændres på det.

Hvornår spilles Manchester City – Southampton?

Manchester City – Southampton spilles onsdag den 29. november kl. 2017.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.